mandag den 8. august 2011

Lidt om blomster og nær området

Det er lidt underligt at bo i et hus der ikke er ens eget, og haven er som sagt lidt kedelig, men heldigvis har jeg plukket 3 store buketter fra min egen dejlige have. Så nu stå der 3 vaser med buketter i, så kan jeg dufte mine floks, solhatte, dahlier og gladiolus. Jeg tænker at tage forbi haven ind i mellem og plukke store buketter og tage med herud. Så er det næsten som at være hjemme :)
Vi har cyklet lidt rundt i området, blandt andet har vi set Mosede fort (som ligger ved vandet og blev brugt under 1.verdenskrig) og landsbyerne i nærheden. Ganske hyggeligt, Og spændende at se et andet nær område. Der er ikke mange butikker i byen, men man regner nok med at alle handler ind i bil og så er der selvfølgelig ikke langt til Køge eller andre byer med gode butikker.

Så kan de lære det, kan de...

Lørdag var vi med nogle venner i Opera Hedeland og se La Traviata. Vi havde medbragt borde og stole og sad og spiste picnic fra Meyers. Det holdt næsten tørt, kun lige et par dråber medens vi spiste blev det til. Men under forestillingen kunne vi se en masse lyn inde fra byen. Heldigvis nåede regnen aldrig ud til Hedeland, så vi havde en rigtig dejlig aften med god musik og en smuk sommer aften.

Naboens kat har været vant til at kunne dase på havestolene på denne matrikel. MEN nu er der jo 3 andre katte der slet ikke tolerere fremmede. Vigga jagtede den væk lørdag og siden har naboen ikke set den. Nu håber jeg sørme ikke at den er blevet så bange at den slet ikke tør komme hjem igen. Vigga er en rigtig bisse, ikke meget sød lille kat over den når der er fremmede i nærheden.
Gemalen lovede udlejer at vi sørgede for at slå græsset i den periode vi bor her, så han var allerede i gang søndag. Jeg elsker jo have arbejde, så jeg gik ud for at flytte de store bunker af have affald der lå midt på plænen. Og sørme om jeg ikke fandt et lille sødt urtebed neden under alle grenene. Med persille og purløg. Det var da en glædelig overraskelse i en have der  ejes af en der ikke er det store have menneske.
I morgen er sidste feriedag, vi har planer om en tur til Køge og måske en tur på planteskolen. Der ligger en ikke langt herfra og selvom man bor et fremmed sted, så skal man have noget smukt at se på.

20 kommentarer:

  1. Det lyder som om I får det allerbedste ud af situationen - sikke dejlige bileder du har taget. Jeg krydser fingre for, at Vigga ikke har skræmt naboens kat fra vid og sans - stakkels lille pus :-)

    SvarSlet
  2. Madame: Vigga er en rigtig bølle. Den er pakket ind i en sød indpakning, men indeni er der en lille holigan ;)

    SvarSlet
  3. Det lyder som rigtigt gode idéer med at plukke med fra din have, og også at købe lidt kønt at se på fra Planteskolen.
    Mon ikke jeres udlejer bliver overrasket over hvor fin haven er blevet, når I flytter :-)
    Slemme Vigga... jeg håber at naboens kat har fundet hjem igen :-)

    SvarSlet
  4. Hanne: når nu jeg ikke kan være i mit eget hus og have, så må jeg gøre det næst bedste. Plukke buketter.
    Jeg håber sørme at vores udlejer vil værdsætte det, men det er jeg ikke helt sikker på, man skal altid passe på med at tro at ens egne interesser kan smitte af på andre ;)
    Jeg håber sørme også at naboens kat er kommet hjem igen.

    SvarSlet
  5. Jamen, jamen, jamen.........nu er jeg lige blevet ferieopdateret på din blog og gru - hvilken omgang og tumult I er igennem. Jeg håber inderligt at det hele falder på plads i en vældig fart så du kan komme hjem i haven.....og i dit nye køkken og BARE HJEM!!!

    .....lige nu sidder jeg og ønsker mig din midertidige adresse *smiler* så hvis du tør dele så send en mail på dorthe.claus@energipost.dk

    I won´t tell why ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  6. Dorthe: Nemlig, bare HJEM.
    Nu er det ikke så slemt som det har været, huset vi bor i er skam rigtig pænt. Haven er bare rimelig kedelig, ingen blomster. Hvem gider dog have en have uden blomster. Helt ufatteligt for sådan en som mig. Ja og sikkert også dig:)

    SvarSlet
  7. Godt at du kan plukke lidt hjemmefra, og heldigt at du fandt lidt spiseligt...Det ser da ud til at være et dejligt område I huserer i øjeblikket, så håber jeg at det går hurtigt med at få jeres hus gjort klart..Og sikke da en lille bølle hun er hende Vigga..;-D

    SvarSlet
  8. Rejen: Vigga er en super bølle, indpakningen signalerer bare noget andet;)

    SvarSlet
  9. Det ser og lyder som om det bare er en skøn ferie. Flotte billeder må jeg sige. Tak for at du deler med os ^¿^

    SvarSlet
  10. Mariane: velkomme til. Ferie er det ikke rigtigt, genhusning er det og det får vi så det bedste ud af.

    SvarSlet
  11. Nogle gange er det meget sundt at se noget helt nyt - og så bliver man så glad for at komme hjem til sit eget... :-) Køge er en dejlig by; jeg har været der meget den seneste tid af forskellige grunde, og jeg kan vældig godt lide den.

    SvarSlet
  12. Mia: vi skulle havde været til Køge i dag, men noget kun til køkken butikken i udkanten. Det må blive en anden gang:)

    SvarSlet
  13. Det lyder som om at I falder godt til i de nye omgivelser, og det gælder åbenbart også jeres katte:) Jeg forstår godt at I ønsker en klippet plæne og noget dejligt at se på mens I bor der det kommer jo til at tage noget tid.

    SvarSlet
  14. Lisbeth: vi håber at være Hjemme igen inden efterårs ferien :)

    SvarSlet
  15. Man kan jo kun forsøge at få det bedste ud af den situation man nu engang befinder sig i, og det synes jeg I er gode til.
    Jeg håber, at I når at få set Køge rigtigt, inden I forlader området - det er en rigtig dejlig by, inden butikkerne lukker. derefter er den mere død end en kirkegård :-)

    SvarSlet
  16. Ellen: vi var på vej til køge mandag, men vejret var så elendig at vi kun nåede til Kvik køkken butikken før Køge city. Men vi når den helt sikker en dag. Kan du evt anbefale nogle spisesteder?

    SvarSlet
  17. Ja man forstår ikke hvem der kan leve uden - det må være trist at sidde og kigge ud i haven på INGENTING :0)

    Take care
    Dorthe

    SvarSlet
  18. Slagter Stig & Co nede på havnen er et sjovt og anderledes koncept, som er værd at prøve.
    Lørdagsstemningen i Hugos vinkælder husker jeg som noget helt specielt - men det skal være mens forretningerne har åbne. Løedag kl. 13 dør Køge.
    Ellers synes jeg ærlig talt ikke, Køge brillerer med gode restauranter - Roskilde er bedre.
    Køge er helt klart bedst i butiksåbningstiderne.

    SvarSlet
  19. Solhat: jeg har nu trukket nogle høstanemoner op fra min egen have.Jeg tænker i http://www.guerrillagardening.org/ baner, og har tænkt mig at plante dem i denne have. Næste år bliver ejeren så overrasket over de smukkeste høst anemoner ;)

    SvarSlet
  20. Ellen: Stig havde jeg hørt om. Jeg siger det videre til gemalen, måske inviterer han ;) Men vi prøver Køge i butiks åbningstid.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...