onsdag den 29. juni 2011

Solskin og snart ferie

Så er det snart ferie. I næste uge tager vi Oslo båden et smut til den norske hovedstad. Luksus kahyt med balkon, det bliver super spændende. Nu har jeg hørt så mange mennesker tale godt om båden og dets faciliteter, så nu skal det prøves. Og så er der den fordel, at jeg kan ligge ned hvis ryggen ikke vil som jeg vil. Det giver en dejlig tryghed for at komme hjem  igen.
Sidste uge var super travl, eksamener, studentermiddag og translokation. Og så bestemte min klasse sig for at komme forbi da de var ude at køre i vogn om fredagen. Det var rigtig dejligt, selvom det var det kort visit. Den sidste eksamen gik som en drøm, 70% af klassen fik 12, jo jeg var rigtig stolt. Min censor var også imponeret, ja det var jeg nu også selv. Det er en af de nye prøver, en test i om eleven har tilegnet sig de kvalifikationer der kræves for at være studerende på en videregående uddannelse. Og det må det vel siges at de har, dejligt med tanke på at flere vil læse til læge, laborant og farmakonom. Resten tager et sabbatår eller skal på højskole. Men de skal nok blive til noget, alle sammen. Det har været en fornøjelse at undervise dem i 3år. Og sikken en udvikling de undergår på de 3 gymnasieår. Til studentermiddagen opdagede man tydeligt hvor modne de var blevet, fornuftige har de altid været, men nu også modne. Dog stadig med et strejf af ungdom og barn, sådan som det skal være. Efter min mening antager de unge i dag,  nemlig alt for hurtig voksenadfærd. Men de skal da have lov til at leve en bekymringsfri tilværelse så længe som muligt. Voksentilværelsen kommer jo tids nok.
Lørdag var vi hos venner i Nordsjælland. Det er så spændende at besøge dem, hver gang har de fået lavet nyt i huset. Denne gang var det en havemur ind mod naboen, fint udført i mursten, som afskærmet og gav læ i haven. Dejligt mad og godt selskab.
Mandag fejrede vi mit nye job ved at gå ud og spise, gemalen betalte. Tirsdag var vi i Grønnegårds teatret og se Henrik og Pernille. Fantastisk velspillet stykke af Holberg, et af hans mange forvekslingskomedier. Jeg elsker Holberg. Tænk at man havde så megen humor i 1600 tallet, det er imponerende.
 Og er man til humor og godt skuespil, så er det absolut et stykke man bør gå ind og se. Efter min mening er det et af de bedste teatre i København, vi ser altid deres sommerstykker, hvor af et nyt får premiere den 16 juli. La Bête, med Lars Mikkelsen og Troels Lyby.
Lars Mikkelsen har været med i rigtig mange af Grønnegårds teaterets stykker og er en formidabel skuespiller.
Solsorten har fået kuld nr 2 på benene. 4 unger kom ud af reden, nu mener vi at der er 2-3 tilbage. Men undskyld mig lige, hvad er det for en overlevelsesstrategi? At sende unger ud
af reden, når de ikke kan flyve? Og fareren lurer ved hver en busk.
Skader, katte, mennesker. Tja, jeg syntes det er en dårlig strategi. Vi bruger ikke baghaven og kattene har forbud mod at komme der. I baghaven sidder alle ungerne nemlig og selvom de nu kan flyve en smule (på 4 dagen fra redeflugten), så er de stadig langt fra overlevet. I går var naboen kat på spil. Gemalen måtte skræmme den væk og jeg er overbevidst om at alle ungerne var døde hvis ikke vi havde hjulpet til.
Men vi skylder solsorterne 2 unger. Vores gamle kat, fede, har nemlig slået 2 ihjel. Wursten har sikkert spist endnu flere, dem så vi heldigvis ikke. Den Fede der i mod, kommer og giver os dens fangst i gave. Den bliver vist uhyre skuffet når takken er skæld ud.

10 kommentarer:

  1. ......og ønsket om en rigtig god en af slagsen skal hermed flyver over til øen :0)

    Skønt med de glade studenter i bybilledet - og hvilke smukke kostumer til Holberg stykket :0)

    Rigtig god sommer til dig og dine "unger".

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Dorthe: og lige måde og skulle vejen går forbi hovedstaden for jer kan jeg anbefale stykket. Mange havde børn med og de så ud til at morer sig.Grønnegårdsteatret har også specielle børneforetillinger:)

    SvarSlet
  3. Hold da op... du må godt nok være en superlærer, når du kan føre næsten 3/4 af dine elever frem til et 12-tal! Jeg er imponeret.
    Dine betragtninger omkring de unge, fornuftige, voksne og mere modne, men alligevel ikke helt modne mennesker er jeg helt enig i... det var rigtig godt beskrevet. Men det hænger jo sammen... din indsigt er med til at gøre dig til en god lærer.

    SvarSlet
  4. Ellen: ja det var nogle fantastiske karakterer, men det hænger altså også sammen med at faget ikke er helt så svært, altså set i forhold til kemi og biologi, som jeg også underviser i. Her er karakterene ikke helt så høje ;)

    SvarSlet
  5. God tur nord på. Det er en skøn tur, især i luksuskahyt ;-)

    SvarSlet
  6. Ina: Ja det er åbenbart mange der har været på den sejltur ;)

    SvarSlet
  7. I kan roligt glæde jer til norges turen, vi har taget den flere gange, en skøn og afslappende måde at rejse på:-)

    SvarSlet
  8. Prikker i luften: Vi glæder os også til afslapning;)

    SvarSlet
  9. God tur til Norge, Havehyrde - den sejltur har jeg også prøvet for år tilbage, og den var rigtig spændende. Ellers er jeg gerne kørt til Norge via Sverige.
    Ha' en dejlig weekend!

    SvarSlet
  10. MAdame: ja vi er også normalt kørt via Sverige, men turen er lang. Så jeg glæder mig til afslapning på båden :)

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...