torsdag den 9. juni 2011

Så er de her


Nu er de her, mine hvide pæoner. I overflod. For nogle år tilbage købte jeg disse pæoner fra Pæon eksperten på et havemarked i Birkerød. Det var et rigtig godt køb, for de vokser næsten som ukrudt og giver utrolig mange blomster pr. plante. Den hedder Jan van Leewen.
Ovenstående rose står også i blomst, den dufter helt fantastisk men dens navn kan jeg ikke huske. Jeg er generelt ikke så god til at huske navne på de planter jeg har i haven, jo at det er en rose og måske hvilken slags. Men der ud over glemmer jeg resten. Bare de er smukke, så er jeg faktisk lidt lige glade med hvad de hedder.
Mine roser i terrasse bedet er døde, alle 3. Det er ærgerligt, og om det var frosten der gjorde at de døde, ved jeg ikke. Måske er det skvalderkålen der stadig er i bedet. Hvad ved jeg? Ikke noget at græde over. Hortensiaer, baldrian og andre stauder vokser fint på trods af skvalderkål. Livet er bare for kort til at ærgre sig over planter der dør.
De sidste par dage har jeg arbejdet hjemme, læst eleverne projektopgaver, som de skal op i fredag. Mange af de eksamensformer jeg husker fra min egen gymnasietid findes slet ikke mere. Nu hedder det 24 timers eksamen, projekteksamen og offentliggørelse af alle eksamensspørgsmål 5 hverdage før eksamen.
Især projekt eksamener er gode, idet eleven ofte får ejerskab over sit projekt og dermed har en stor interesse i emnet og at få en god karakter. Man opnår ofte en faglig dybde som er sjældent i andre fag.
De to næste uger skal jeg så være eksaminator til utallige eksamener. Men er helt død i bolden når man kommer hjem, så jeg skal nok tidlig i seng de dage. Mine elever plejer at klare det rigtig godt og selvom de til tider syntes jeg er en streng moster, så ved de godt hvorfor jeg er det. Det er for at de skal lære en masse og blive klogere.
Fredag i næste uge har vi en ny terrasse. Hvor jeg glæder mig. Den gamle er vind og skæv, vores bord står og vipper. Ikke fordi benene ikke er lige lange, men fordi underlaget ikke er plant. Irriterende!
Jeg har vilde planer om at få fremstillet nogle metal reoler der skal stå under de vinduer der vender ud mod terrassen. De skal laves hos en smed, jeg mangler blot at lave en skitse og tage mål. 3 stks, en under hvert vindue. Her skal der så stå blomster, krydderurter og tomater samlet et sted. Jeg tror det bliver rigtig godt, eneste hindring er en for høj pris. Måske kan jeg starte med en reol og så få lavet resten når pengebeholdningen passer til ambitionerne. Spændende bliver det:)

11 kommentarer:

  1. Det er nogle meget skønne pæoner, og rosen passer godt til. Det er jo heller ikke så vigtigt at huske hvad alt hedder - vigtigst er jo at man synes det er smukt.
    Det bliver dejligt med en ny terasse:)

    SvarSlet
  2. Lisbeth: ja er de ikke skønne. Glæder mig rigtig meget til resten af pæonerne springer ud og til nye nye terrasse.

    SvarSlet
  3. Skønne blomster :-)
    Jeg kan godt forstå, at det må være temmelig udmattende at være så meget 'på' i eksamenstiden - jeg har aldrig set det fra lærernes og censorernes side før nu - jeg har altid kun været elev...
    Har de nye eksamensformer generelt gjort eleverne mindre nervøse? Eller er det det samme, som det altid har været - bare anderledes? ;-)

    SvarSlet
  4. Dine pæoner er helt fantastisk smukke! Jeg har vist noget med pæoner, fordi der voksede de dejligste sorter i min mormors store have. Det lyder dejligt med en ny terrasse - det kunne vi også trænge til, fordi vores er vind og skæv :-)

    SvarSlet
  5. Ellen: jeg tror at eksamen er meget hårdere for eksaminator end eleverne. Man er jo på 1-2-3 dage fra 8-14(16) stykker alle dage (afhængig af antal elever).
    De dygtige elever er rimelig smertefrie. Men de dårlige elever skal have uhyre meget guidning og man skal hele tiden prøve at finde områder af faget som de kan. Det kan være svært ind i mellem og kræver hurtig hjerneaktivitet:)
    Men umiddelbart syntes det som om at eleverne er mindre nervøse med de nye eksamensformer. Har de f.eks spørgsmålene 5 dage før eksamen, så kender de jo til de relevante emner og kan øve sig før selve eksamen.

    SvarSlet
  6. Madame: de er bare smukke de pæoner.
    Vores terrasse er næsten 50år gammel så det er vist på tide.

    SvarSlet
  7. Hvor er de smukke. Jeg elsker pæoner - alene navnet vækker minder om sol og dansk sommer. Jeg har vist læst for mange gamle danske klassikere, hahaha......

    SvarSlet
  8. smukke smukke pæoner, det er nu en flot blomst også rosen...Bliver dejligt når terrassen bliver plan igen..;-D

    SvarSlet
  9. Jens: Pæoner er bare dejlige og hører sommeren til:)
    Rejen: Glæder mig rigtig meget til en plan terrasse.

    SvarSlet
  10. Du har fuldstændig ret; Jan van Leeuwen er suveræn, og den er da også min yndlingspæon af de hvide. Den er stiv og opret, vælter dermed ikke, og selv blomsterne er lidt stive i det og ser nærmest velouragtige ud :-) Simpelthen en flot busk. Pæonen skyder lidt senere end de fleste andre silkepæoner, synes jeg.

    Fortsat god pinse :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  11. Staudefeen: nu har jeg kun denne hvide pæon så om det er den smukkeste ved jeg ikke, men dejlig er den:)

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...