søndag den 8. maj 2011

Så er der plantet

kartofler i sække. Senna og Bintje. Sidstnævnte er en gammel sort, dyrket i Danmark igennem mange år. Gemalens far dyrkede dem på gården i Sønderjylland, så han glæder sig til at høste dem. Senna er en nyere sort og har gode resistens egenskaber overfor kartoflernes fjender, f.eks Skurv og rust. Normalt dyrker vi kun Sava kartofler som er den mest dyrkede i Danmark, men det er da altid godt at prøve noget nyt.
Gemalen laver pt alt det grove i haven. Jeg holder mig til ompotning og lidt let lugning. Mere tør jeg simpelthen ikke gøre, jeg er rædselslagende for at ryggen skal "knække" igen.
Tomaterne fik vi også klaret, de står på terrassen, nogle i drivhuset og andre i huset. Det er dem jeg selv har sået, de er ikke komme så langt som de købte. Men forhåbentlig vokser de rigtig godt i denne tid, så også de kan komme udenfor.
Blomstertræerne blomstre så smukt. Vores paradisæbletræ har sådan nogle smukke mørkerøde blomster og æbletræerne står med smukke hvide af slagsen.


Paradisæble
Filipa æbletræ
I fredags var jeg var på arbejdet for første gang siden påske. Det var rigtig dejligt, alle var så glade for at jeg havde fået det bedre, selv eleverne havde savnet mig. Og det er jo skønt. I næste uge er jeg på nedsat tid, det er nok ikke verdens bedste ide at starte hårdt op igen, efter sådan en omgang. Herefter starter eksamen hvor meget af arbejdet er hjemmefra. Men det er dejligt at være tilbage igen.
Jeg har fået mig en del havebøger. Nogle har jeg læst, andre blot kigget lidt i. Men jeg syntes rigtig godt om
Claus Dalbys-Bonderoser og Pæoner. Der er mange timers spændende læsning og et utal af utrolig smukke fotos.
Ghitas roser blev læst utrolig hurtig. Det er en bog om Ghita Nørbys have med exceptionelt mange roser, en af mine absolut yndlings blomster.
Til sidst er der lige 2 engelske bøger jeg må nævne, nemlig Take Chelsea home og Dream gardens. Begge fås fra Amazon.co.uk og er alle pengene værd. Jeg elsker bare smukke billeder af haver og så er der så mange spændende ting og sager på The Chelsea Flower Show (som jeg var så heldig at kunne besøge for nogle år tilbage) som man jo ikke helt kan huske når man kommer hjem derfra. Det hjælper bogen en med at kunne. Måske skal man bare lade være med at købe sådanne bøger. Det vækker jo en længsel om gensyn i en.
God søndag til dig der læser med her.

8 kommentarer:

  1. Det bliver skægt at se om i kan smage forskel på kartoflerne, nu det er nye sorter. Plantet i sæk, betyder det at de står på terrassen eller hvordan gør man det?

    SvarSlet
  2. Line: det bliver spændende ja. sækkene kan sagtens stå på terrassen, nu står de dog i baghaven.

    SvarSlet
  3. Jamen, jamen, jamen......det er da en træls omgang du har været igennem - godt at du kan starte blidt ud på arbejdet igen, for sådan en iskias er ikke at spøge med :0(

    Skønt med havebøgerne.......så er der basis for nogle drømme i fremtiden :0)

    Take care Dorthe

    SvarSlet
  4. Dorthe: det har været uhyre træls.......især når man er havemenneske. Det er hårdt ikke at kunne lave alle de ting man gerne vil.
    Havebøger er det bedste, jeg har så mange og bruger dem ofte til opslag;-)

    SvarSlet
  5. Sikke nogle dejlige billeder - og det er godt at læse, at din mand laver alt det grove i haven i øjeblikket, og at du holder dig til ompotning og lidt let lugning. Ja, havebøger er skønne og vækker længsler. Jeg har tænkt meget på at købe Ghita Nørbys bog, fordi jeg synes, hun er en spændende dame.

    SvarSlet
  6. Madame: Bogen om Ghitas roser handler kun om hendes have, ikke meget om hende. Jo man får nogle små glimt, men det er ikke en biografi. Det er en havebog, men den er dejlig at læse.

    SvarSlet
  7. Ja, jeg ville jo elske at have en mand, der lavede alt det grove havearbejde ;-) - men det er ikke det, du vil, og når man ikke selv har valgt, er det aldrig sjovt.
    Det er godt, at du har fået nogle bøger, du kan nyde og studere i stedet for.
    Fortsat god bedring med ryggen.

    SvarSlet
  8. Ellen: Jamen min mand må da meget gerne tage alt det grove havearbejde. MEN, det gider han normalt ikke rigtig;-)
    Jeg er mere til blomsterpotning og fundering over mit næste projekt.
    Fortsat god tirsdag til dig.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...