søndag den 29. maj 2011

Ferieplaner og nyt job?

Vi har måtte aflyse vores rundrejse i Sydengland, hvilket vi er rigtig kede af. Men min fysioterapeut syntes det er en dårlig ide at jeg skal sidde i en bus igennem længere tid, da det belaster rygsøjlen for meget. Jeg bliver jo nød til at tage hendes ekspert råd seriøst og heldigvis fik vi så brug for vores rejseforsikring som vi har haft i årevis. En utrolig god behandling og en ekspeditionstid på 2 dage var virkelig dejligt. Man høre jo altid de mest forfærdelig historier om forsikringsselskaber og deres mangel på velvillighed når det gælder udbetaling af erstatning. Men vi har faktisk aldrig haft problemer med vores, heller ikke dengang vi havde Topdanmark.
Vi har i stedet booket en tur med Oslo færgen, vi fik aldrig set Munch museet da vi var deroppe sidst. Tyve havde fjernet to malerier fra udstillingen og hele museet var desværre lukket. Denne gang har vi to dage i Oslo og har egentlig kun Munch museet og operaen på programmet. Men mon ikke vi skal gense Vigeland parken for at se de smukke værker af Gustav Vigeland.


Sker der noget med ryggen igen kan jeg heldigvis ligge i en seng på færgen og blive transporteret hjem. Men jeg krydser fingre for at alt går godt:)
Senere på sommeren er planen at tage til Göteborg et par dage. Her mangler vi også nogle små ting, f.eks deres botaniske have som var under renovering da vi var der sidst, og så kunstmuseet. Nu må vi se hvordan det går med ryggen til den tid.
Som nogle  måske ved,  bestemte jeg mig for at søge nyt job. Ledelsen på mit gymnasium er desværre gået fra en demokratisk ledelse til det man kan man betegne som enerådig. Og det er ærgerligt for det ødelægger arbejdsmoralen på en ellers dejlig arbejdsplads. 11 af mine kollegaer har sagt op siden juni sidste år og jeg vil gerne være den 12. Desværre kom min diskusprolaps i vejen for jobsøgningen, men nu hvor det går bedre kontaktede jeg et gymnasium som var kendt for sine gode arbejdsvilkår. Vi aftalte en jobsamtale og resultatet er at de meget gerne vil se om der er plads til mig. Det afgøres af antal elever og hold, men jeg krydser fingre og afventer svar i den kommende uge.
Vores gamle kat (fede) er som genopstået fra de døde. Ja vi troede jo at den døde på vores stuegulv for 2 uger siden, men nu er den lige så fræk som den altid har været. For 4 dage siden kom den med en solsorte unge i munden..................................nu vil jeg spare jer for de ukvemsord katten fik med på vejen. Men der blev råbt højt. Nu havde vi i dagevis beskyttet solsorte ungerne der rendte rundt i haven, mod skaderne. Og hvad sker der så. Så tager den fede en af dem. Ja katte er dejlige, men det med fuglefangeriet er bare for meget. Jeg har slet ikke tal på hvor mange små fugle vi har reddet fra Wurstens gab.
Nå men to af solsortens unger er levedygtige og ingen blev taget af skaderne, så det er jo positivt. Musvit ungerne i kamera kassen er også fløjet, 6 stks, alle levedygtige. Dejligt.
Ovenstående fotos er taget en aften, efter en omgang regn og torden, pludselig stod himlen i flammer, et meget smukt syn der hurtig forsvandt.
Fortsat god søndag til dig der læser med her. 

11 kommentarer:

  1. Jeg krydser fingre for dig mht. det nye job der er ikke noget så udmattende end at arbejde et sted hvor man ikke er glad;) Jeg krydser også fingre for at I får en dejlig tur til Oslo - det er en dejlig by og Vigelandsparken er fantastisk!
    Det er morsomt at den gamle kat liver så gevaldigt op og den har sikkert udnyttet jeres glæde over dette at den måtte vise hvilken fantastisk jæger den stadig er:O)

    SvarSlet
  2. Held og lykke med jobsøgningen. Jeg er lige vendt hjem fra Göteborg med dejlige besøg både på Kunstmuseet og Botanisk Have i rygsækken, så det kan I glæde jer til. Håber I får et par dejlige ture og at ryggen holder til strabadserne :-)

    SvarSlet
  3. Pøj pøj med jobsøgningen og rigtig god tur til Oslo. Det er vist den eneste del af Norge, jeg ikke har set - men Munch Museet vil jeg frygtelig gerne se.

    SvarSlet
  4. Lisbeth:det er sjovt med den gamle kat. Det er som om den har fået fornyet energi efter en omgang på hospitalet:)
    Ditte: Kunstmuseet har vi dog været på, men også det var under ombygning så vi så kun en amputeret udgave af stedet. Men vi glæder os til at se det hele:-)

    SvarSlet
  5. Madame: Oslo er jo ikke så stor så byen er hurtig set, minder lidt om Århus. Der er dog nogle spændende ting at se, f.eks polarforskningskibet Fram og så Munch museet, som jeg glæder mig til at se.

    SvarSlet
  6. Ærgeligt med jeres ferie, men der er jo heller ingen grund til at gøre skaden værre..Hehe med Fede, jeg har også haft en kat engang der hed Fede, fordelen ved indekatte/altankatte er der er ikke noget fuglefangeri...Krydser fingre for jobsamtalen...;-D klem og en god aften til dig..

    SvarSlet
  7. Rejen:Den fede er nok mest indekat. Den bevæger sig helst så lidt som muligt og kun lige rundt i haven. Derfor var det jo endnu mere irriterende at den fangede en fugleunge..........
    Godt at vi er flere der krydser fingre for et nyt job til mig:)

    SvarSlet
  8. Hvor ærgerligt med England, for det ved jeg, du havde glædet dig til, men Oslo/Norge er da et af de bedste alternativer.
    Held og lykke med jobsøgningen - det er nu lidt synd for de elever i dit 'gamle' gymnasium, men du er selvfølgelig nødt til først og fremmest at tænke på, at dit arbejdsliv helst skal gøre dig glad.
    Jeg håber din ryg kan komme i orden igen, så du kan gøre hvad du har lyst til :-)

    SvarSlet
  9. Ellen: jeg er blevet 1 år ekstra pga min klasse der var så ulykkelig over at jeg evt ville forlade dem. De havde lugtet lunten, da mine andre kollegaer sagde op sidste sommer.
    Nu har jeg så en anden 2g klasse som jeg har lidt svært ved at forlade, men jeg må altså tænke på mig selv.
    Jeg syntes det går pænt fremad med ryggen, men jeg er jo lidt nervøs for at der skal ske noget igen:(
    Og du kan tro jeg er ked af at vi måtte aflyse englandsturen. Men næste år......

    SvarSlet
  10. Sådan en rundrejse i Sydengland står også højt på min ønskeliste, så jeg forstår godt, at du er ked af aflysningen.
    Held og lykke med jobsøgningen og ryggen, men katte og fugle er altså ikke nogen god kombination ;-)

    SvarSlet
  11. Per: ja sydengland ville havde været lykken.
    Tja, vi arbejder hårdt på at kombinerer katte og fugle interessen. Kattene har klokke i halsbåndet, det hjælper meget og alle fodrebræt er kattesikrede. Men ind i mellem sker der "fejltagelser"

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...