søndag den 15. maj 2011

Afternoon tea

blev serveret i dag. En af veninderne kom på besøg og jeg havde lavet muffins (nødde/kaffe og rabarber), cucumber sandwich, lakse sandwich, scones, lemon curd og te fra Tante T.

Jeg elsker simpelthen "blue lady" som er en Earl Grey tilsat kornblomst og Rooibus vanilje. Og heldigvis syntes min veninde også godt om dem. Gemalen ville også gerne deltage, så der var dækket op til tre.
Kaffe/valnødde muffins med glasur
Nu har jeg fortalt om mit stel i andre indlæg, men jeg gør det gerne igen. Det er selvfølgelig fra England, fra Burleigh Pottery  og hedder Asiatic Pheasents. Og jeg lyver ikke, kager og te smager bedre når de er serveret på dette stel. Kageopsatsen er ikke den "rigtige", den passer ikke til resten af serien, så jeg må ønske mig den helt rette til jul.
Medens vi sad og hyggede kom vores gamle kat (fede) lige pludselig humpende ind i stuen, tydeligvis var noget helt galt, den kunne knapt gå og næsten ikke trække vejret. Den faldt om og savlede, men humpede videre ud i bryggerset hvor den faldt om. Vi troede den døde foran os, da den pludselig lå helt flad, med bagbenene ud til hver side. Og medens vi famlede rundt efter en adresse på en dyrelæge døgnvagt, fik den det noget værre.
Efter lang tids søgen fandt vi Københavns Dyrehospital som anbefalede at vi straks kom med katten.
Gemalen kørte afsted og jeg tog afsked med vores gamle dejlige kat. Troede ikke at jeg skulle se den igen. Men selvom dyrelægen mente at den havde fået en blodprop, fik den det faktisk meget hurtigt bedre. Allerede før Gemalen kom ind til konsultationen livede den gevaldigt op. Men nu er den så indlagt til observation, har fået taget blodprøver og skal så nok have blodfortyndende. Vi venter på opkald med nyt. Krydser fingre for en god nyhed, vi gider altså ikke miste flere katte i år.............
Her er dog et billede af en lille, meget rask kat.
charme, selvtillid og lækkert pels=Vigga
Opdatering 17.5: ingen blodprop, muligvis en hjerneblødning. Dyrelægen var ikke helt sikker,  den får antibiotika da der desuden var tegn på infektion. Nu er alt normalt igen. Den virker sund og rask?

12 kommentarer:

  1. Ser hyggeligt ud med the-bordet, madder og kage, men sikke da en forskrækkelse, håber at katten kommer sig helt..;-D og hvor er Vigga dejlig..

    SvarSlet
  2. Rejen: ja tak.............det er jo ganske forfærdeligt at ens dyr falder om og ser ud til at lide, man kan jo intet gøre. Men den har det bedre......heldigvis.

    SvarSlet
  3. mmmm' man skulle være veninde med dig ;-)

    SvarSlet
  4. Det er jo næsten som at "være der selv" med sådan et fint engelsk tebord, og dine muffins ser virkelig meget lækre ud...

    Men sikke en forskrækkelse med missekatten. Jeg kan sandelig godt forstå, at du er bekymret og jeg håber, at den kommer sig igen. Stakkels lille misser... Og stakkels dig!

    SvarSlet
  5. Lene: hahaha du siger bare til næste gang du er i DK.
    Mia: Mine muffins blev virkelig gode, men jeg fik bagt for mange. Jeg tager dem med til mine kollegaer i dag, her får vi nok ikke spist dem alle.
    Jeg syntes nu nok at vi har haft nok at gøre med syge katte i år. Det er bare ikke rart. Men den har det bedre, men nok fået en hjerneblødning. Vi skal hente den senere i dag og dyrelægen syntes den har det meget bedre:-)

    SvarSlet
  6. Sikke et hyggeligt te-bord.
    En grim forskrækkelse med din kat - kan læse at det var en hjerneblødning - håber at den kommer igennem det uden mén.
    /Hanne Bente

    SvarSlet
  7. Hanne Bente:katten er komme hjem, den virker rimelig normal og er glad og spiser godt. Så vi håber fremtiden er lys, selvom det er en gammel kat:-)

    SvarSlet
  8. Pyha, jeg kan se i din svar herover, at Vigga har det meget bedre - det er frygteligt, når ens katte er syge, vi kender det kun alt for godt her også.
    Jeg er betaget af dit smukke te-stel.

    Har I fået patienten hjem igen?

    SvarSlet
  9. Dit engelske stel er meget smukt - kan sagtens forestille mig, at alt smager bedre og mere autentisk med dette - men det var nu også et meget autentisk, det tebord, du diskede op med her.
    Katte og blodpropper eller hjerneblødninger... ja, hvorfor ikke, men det er første gang, jeg hører om det. Mon ikke de fleste 'bare' dør med det samme, hvis det skulle ske?

    SvarSlet
  10. Madame; det var den gamle kat, fede. Ikke Vigga. Men den virker rimelig rask, så det er dejligt.
    Ellen: vores husdyr rammes af en del af de samme sygdomme som os. Og jeg tror faktisk ikke de fleste bare dør. Men om folk får den aflivet pga store dyrelæge regninger er en anden snak. Vores regning var jo heller ikke helt lille.

    SvarSlet
  11. Det lyder lækkert og det ser lækkert ud. Det var rigtig ærgerligt, at besøget blev spoleret af sådan en forskrækkelse....

    Men hvordan har den stakkels mis det? Jeg har set opdateringen i bunden og jeg håber at den stadig har det godt. Jeg ville bestemt også blive forskrækket over sådan en oplevelse.

    SvarSlet
  12. Jens: det er fuldstændig som om at intet er sket. Den er helt sig selv igen. Allerede dagen efter havde den det fint. Men på dyre hospitalet fik den væskedrop og antibiotika og lå med varmelampe, da den var under afkølet. Mærkeligt tilfælde. Men dejligt at alt gik så godt. Vi troede jo at den skulle dø på stuegulvet.

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...