tirsdag den 19. april 2011

Hmmm

Tror jeg er den rette titel på dette indlæg. I går pakkede vi kufferterne for i dag skulle vi jo til Berlin og se Anna Netrebko "in Concert". Og det glædede vi os rigtig meget til. Ved 22-tiden skulle jeg lige tjekke min mail og finder der en mail fra koncertarrangøren om at Fru Netrebko er blevet syg og derfor ikke kan synge på torsdag.
Hold da op en skuffelse. Vi læste den vist igennem 10 gange før vi troede på det. Hvor uheldig kan man være?
Sidste år havde vi også billetter til en opera med fruen, i Paris, men pga mine rygproblemer på dette tidspunkt kom vi ikke afsted. Nu aflyser hun så vores møde i Berlin. Måske har skæbnen bestemt at vi aldrig skal høre hendes smukke stemme "live"?
Efter megen debat frem og tilbage valgte vi helt af aflyse turen til Berlin.  Heldigvis kunne både hotel, kattesitter og togbilletter afbestilles uden det store tab. For vi har været mange gange i Berlin, og selvom det vel er verdens mest fantastisk storby, så var det kun knapt 1 år siden vi havde været der sidst. Vi vender selvfølgelig tilbage til engang i fremtiden, blot er der så mange andre steder der også venter.
Som en ringe trøst har vi tænkt os at lave champagnemiddag, torsdag (sikkert noget med skaldyr) og høre en helt cd med divaen og blot nyde hendes røst. Men som sagt, det bliver en ringe trøst.

Men helt dårlig humør kan man vel næppe være i når solen skinner så smukt i disse dage (i Berlin lover de op til 25 grader). Så vi kørte en tur til Louisiana hvor de har en spændende udstilling med Picasso, Fred og frihed. Mange spændende malerier som jeg aldrig har set før, et besøg værd. Vejen hjem gik via Aldershvile planteskole hvor jeg fandt Hortensia Limelight som jeg har læst om hos Claus. Den måtte jeg selvfølgelig eje.
Et smut til Bilkas havecenter blev det også, de har fået en del flere planter end bare for et par år tilbage. Nu er der flere slags chili og ikke kun Gemini tomater. Og pæoner i massevis. Også disse fik plads i bilen.
Kaffen blev indtaget i haven, i solskin. Så var Berlin turen næsten glemt. Men også kun næsten.
Min nye vandtønde blev samlet i weekenden, den passer mere naturlig ind i haven end den grønne plasttønde vi havde før.
Jeg er blevet en stor fan af påskeliljer, eller Narcisser. Der er kommet mange nye smukke af slagsen og så dufter de utrolig dejligt. Glæder mig til pinseliljen dukker op, den har den dejligste duft af alle.

11 kommentarer:

  1. Jamen intet er så skidt at det ikke er godt for noget for det lyder som om I fik udnyttet jeres dag optimalt:0))
    Flot regntønde må jeg sige, jeg har en grøn plastic som ikke just pynter!

    SvarSlet
  2. Lisbeth: jeg syntes også at vandtønden faldt heldig ud:-)

    SvarSlet
  3. Hvor ærgeligt at I ikke kom afsted, men mon ikke der kommer en chance til for at høre hende...Fin regnvejrs-tønde pænere end plastik...;-D

    SvarSlet
  4. Rejen:lad os krydse fingre for at vi snart får set divaen, det er nok ventetiden værd. God påske:-)

    SvarSlet
  5. Årh nej - det må være en kæmpeskuffelse. Jeg kan godt forstå, at I måtte læse den mail 10 gange for at forstå budskabet. Sådan ville jeg nok også reagere!

    Jeg er egentlig også lidt personligt skuffet, for jeg ville gerne have læst om koncerten. Æv, æv, æv....

    Når det ikke kan være anderledes, så synes jeg at en god middag er en fornuftig trøstepræmie.

    SvarSlet
  6. Jens: jamen er det ikke bare sørgeligt? Næste gang billetsalget til en af hendes koncerter i DK starter må jeg tage en fridag og overnatte ude foran operaen. Nu er det da vist vores tur til at få nogle billetter;-)

    SvarSlet
  7. Osse mig! Vi kan måske arrangere noget samarbejde, så vi skiftes til at holde pladsen i køen, haha....

    SvarSlet
  8. jens: det er bare en aftale;-)

    SvarSlet
  9. Øv... I burde næsten komme forrest i køen næste gang I har chance for at høre hende. Jeg forstår godt jeres ærgrelse.
    Den regntønde... vi vil også gerne have en, men har undgået det indtil nu, fordi sådan en grøn plasticting vil se SÅ grim ud i vores meget lille have. Den du har der, er rigtig pæn - hvor har du fundet den?

    SvarSlet
  10. Ellen: Amazon.de. Den er lidt speciel, da det er et regnfad. Og hvad er så det? Ja der er ikke et aftabningssted, man propper vandkanden ned i, og hiver den fyldt op.
    den består af en ydre del af træ, medens vandopsamlingen sker i inderposen af plastik. men læs om den her:https://www.amazon.de/s/ref=nb_sb_ss_i_0_9?__mk_de_DE=%C5M%C5Z%D5%D1&url=search-alias%3Daps&field-keywords=regenfass&sprefix=regenfass

    SvarSlet
  11. Kære blokker,
    Jeg synes den regnvandstønde du har stillet op er rigtig fin. Jeg ved godt indlæget er gammelt. Men måske du kan fortælle mig hvor den er købt?

    Med venlige hilsen
    Lærke
    Laerkekit@gmail.com

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...