fredag den 18. marts 2011

Så kunne Wursten ikke mere

Min elskede Wurst er død, det er næsten ubærligt. Vi troede det fik rigtig godt fremad med at tage på i vægt og så pludselig mandag virkede den helt apatisk og indelukkede. Den sad uden for med lukkede øjne og virkede komplet verdens fjern, kaldte man på den, reagerede den slet ikke. I løbet af tirsdagen ændrede den form og jeg fornemmede godt hvor det bar hen. Vand i kroppen er normalt et dårligt tegn. Dyrelægen tog igen en masse prøver og resultaterne kom så torsdag. De fleste af dens organer virkede stort set ikke, røntgen fotoet kunne man slet ikke tyde pga de store mængder vand. Gemalen kom hulkende retur med Wursten. Han kunne ikke få den aflivet uden at snakke med mig først. Så nu er min glade smukke hvide Wurst død, min yndlings Wurst. Den er blevet begravet i dens have, hvor den hører til. Og huset er så tomt uden den.

"Jeg tror at katte er ånder, der er kommet ned på jorden. Jeg er vis på, at en kat kunne gå på en sky uden at træde igennem" Jules Verne


12 kommentarer:

  1. Åh søde, hvor jeg dog føler med dig. Du ved, at jeg så inderligt forstår dine tanker lige nu. Vi holder så uendeligt meget af vores dyr, og de er hver især nogle uerstattelige små personligheder. Men både min Puskis og din Wursten har haft et langt og godt liv - og det ER en stor trøst at vide. Knus fra Mia

    SvarSlet
  2. Hvor er det trist! Det er hårdt at miste sit kære dyr, jeg følermed jer! En meget smuk lille kat;)

    SvarSlet
  3. Kære Lone, det gør mig ondt for jer, det er så svært at tage afsked med et dyr...Hun var også en smuk kat, og du har da heldigvis en masse gode minder...Knus og varme tanker til dig..

    SvarSlet
  4. Kære jer, sidder med tårer i øjnene og kigger på de fine wurst billeder. De dyr kommer helt ind under huden og det gør så ondt at skulle give slip.
    God tur smukke mis.
    Kh

    SvarSlet
  5. Mia,Lisbeth,Rejen, Prophecy: tak for jeres søde ord.
    Man kommer virkelig til at elske de små dyr, deres hengivenhed og ubetinget kærlighed. Wursten var så unik på mange punkter. Vi talte tit om at den var uerstattelig, og det er den virkelig. Min tro følgesvend i alle mine gøremål. Især havens mange arbejder. Man kunne altid høre når den var på vej hjem, så ringede dens klokke og det var tid til at holde udkig efter den. Nu er det slut, ingen Wurst mere. Jeg har grædt meget og det stopper nok ikke lige her og nu.

    SvarSlet
  6. Åh, det gør mig så frygtelig ondt, Havehyrde! Jeg har prøvet at miste en elsket kat flere gange, og der findes ikke ord, der kan trøste.
    Da jeg mistede Trold af kræft for 4 år siden, fik jeg Sofus to dage efter fra et internat - det var det eneste, der kunne hjælpe mig.

    SvarSlet
  7. Kære Havehyrde, hvor er jeg ked af at læse, at I har mistet jeres smukke Wursten... Det er forfærdeligt. Jeg blev så glad for at læse fornylig, at hun havde taget lidt på og ser nu, at hun ikke er her mere.
    Jeg ved, hvilken sorg du/I gennemgår lige nu, såvel som Mia og Esther, som også lige har mistet deres kat.
    Det må have være hårdt for din mand at komme hjem med Wursten for at fortælle dig, hvor syg hun var.

    Ja, man græder meget og hele tiden - og i lang tid fremover.

    Hvor er det smukt sagt af Jules Verne. Jeg tror også en kat kan gå på en sky uden at træde igennem.

    Det gør mig så ondt, Havehyrde.

    SvarSlet
  8. Madame: Heldigvis har vi jo de andre katte, ellers havde været endnu mere ubærligt. Men der er bare visse af ens katte man knytter sig mere til en andre og der var ingen tvivl om at Wursten var min kat:-)

    SvarSlet
  9. Lone:Jeg græder meget, det er bedst at have noget at tage sig til, så tænker man ikke så meget over ens tab. Men i år bliver havearbejdet ikke noget jeg ser frem til. Wursten var jo altid med når jeg ordnede haven. Jeg kunne altid finde den et eller andet sted i haven, gerne sovende på en plet i solen, sovende på sofaen eller i gang med at undersøge haven for fremmede:-)

    SvarSlet
  10. Stakkels mis... og stakkels jer! Jeg bliver så utrolig ked af det, hver gang jeg læser sådan en historie. Det må være svært. Ikke bare er missen gammel og syg - men man er også nødt til at tage en aktiv beslutning om at slutte dens liv. Dybt suk!

    Ej, hvor jeg føler med jer!

    SvarSlet
  11. Jens: tak for din søde kommentar. ja det er hårdt, det er den første vi har måtte få aflivet. Men beslutningen var ikke svær at tage, det var helt tydeligt den led. Men jeg savner den rigtig meget.

    SvarSlet
  12. Stakkels mis - hvil i fred.
    Det er altid svært når ens dyr er syge , eller skal forlader denne jord.
    /Hanne Bente

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...