søndag den 13. marts 2011

De er på vej

Nu er det ganske vist, foråret er på vej og det samme er mange af mine løgplanter. De gemmer sig lidt endnu, men heldigvis kan man købe Helleborus i blomst. De er noget af det smukkeste at se på, så indtil andre er på vej, må jeg "nøjes" med dem. Specielt er jeg vild med de dobbelt blomstrende.
Nå ja......................................så er der selvfølgelig også erantis og vintergækker. Dem er der rigtig mange af.
Wursten fik konstateret stofskifte sygdom i januar og efter mange besøg hos dyrelægen er den ved at blive rask igen. Den skal have piller to gange om dagen og meget små portioner mad. Ellers kaster den det hele op. Som et resultat af sygdommen tabte den næsten 1 kg, som jo er meget for sådan en lille kat. Nu er den så på opfedningmenu  og vi vejer den minimum 1 gang pr uge. Til det formål måtte vi investerer i en babyvægt. Jo, jo, en almindelig bagevægt duer ikke. Katten vil ikke stå stille, og selvom vi prøvede at sætte den op i en stor skål, så var det umuligt at få den til at forstå at det tog 1 minut at veje den, hvis den stod stille. Men sådan snører man ikke en Wurst. Både vægt og skål blev bedømt farlige, så der var intet at gøre. En babyvægt er meget bedre. Ja meget er måske en overdrivelse, en babyvægt virker en smule mere betryggende på Wursten. Hvorfor? Aner det ikke.

Men nu er alt ved at være ved det gamle igen. Wursten passer på haven og holder udkig efter andre uvedkommende katte. Eneste forskel er at den ikke angriber de fremmede mere (før i tiden var den ellers gades skræk). Nu nøjes den med at hyle op, så dens mor og far kommer rendende for at hjælpe den. Det virker rigtig godt. Forstærkning er altid dejligt.
Wursten nød også at jeg rendte rundt i haven, med R.... i luften, for at fjerne staude rester. Den lille fuglekonge lod den være i fred, den var vist for lille, eller for hurtig til at blive en godbid.

9 kommentarer:

  1. Det er dejligt at læse, at Wursten er ved at være rask igen - og sikke nogle flotte juleroser, du har købt!

    SvarSlet
  2. Madame: det er alligevel utroligt hvor meget de fire benet betyder for os:-)

    SvarSlet
  3. Smukke blomster og dejligt med lidt forårsbebudere i haven...Godt at Wursten er kommet sig så den også kan passe haven igen.;-D...Nu er der jo også ved at være meget at holde øje med...;-D god aften til dig...

    SvarSlet
  4. Rejen: ja nu er der jo mange fugle at holde styr på. For ikke at tale om mus. Den har vist ikke tid til andre katte ;-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det godt at høre, at Wursten er ved at komme sig over sin stofskiftesygdom. Jeg husker ikke, at du har skrevet om det. Men 1 kg er meget at tabe for en kat.
    Skal han fortsætte med at have piller resten af livet?
    Det er et sødt billede, du viser af ham :-)

    Helleborus er meget, meget smuk. Jeg kan godt lide den øverste udgave, som har de fine lilla kanter. Men alle blomster er smukke hver især.

    Vi har også en masse vintergækker - både i flokke og spredt i græsplænen. Vi må gå på tåspidser for ikke at træde på dem. Erantis har vi kun 2 stk. af. Jeg forstår ikke, at der ikke kommer flere. Det er år siden, vi såede og plantede.

    Det er en dejlig tid, nu hvor alting så småt begynder at spire derude :-)

    SvarSlet
  6. Helleborus er da noget af det smukkeste... sådan nogen har jeg slet ikke, men det kan der jo ændres på.
    Til gengæld ligner mine påskeliljer dine temmelig meget lige nu ;-)

    SvarSlet
  7. Lone: vi har netop vejet den i dag og den har taget 350g på ialt, siden dyrelægen vejet den første gang, så der er nogen vej endnu. Men vi krydser fingre. Og hvor er det dejligt at foråret er på vej :-)
    Ellen: Nogle af den kan ikke overvinter, men de "almindelig" hvide og lilla kan, så dem kan du evt købe. De fås vist på din lokale planteskole :-)

    SvarSlet
  8. Det er godt, at Wursten har fået det lidt bedre. Jeg måtte også rende rundt og jage fremmede katte ud af haven, for Puskis var ligesom din kat meget territorial. Men energien var det så som så med, så derfor var det godt, at "mor" kunne træde hjælpende til... ;-)

    Hvor er de smukke, dine helleborus. Jeg har altid været vild med dem og har også nogle af de skønne lilla i min have. Elsker det, når de dukker op... :-)

    SvarSlet
  9. Mia: ja desværre gik det alligevel ikke så godt. Wursten er blevet aflivet. Og nu læser jeg lige på din blog at din dejlige kat også er blevet aflivet. Det gør mig virkelig ondt.

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...