Vores undervisningssystem.

 Jeg vil ikke lægge skjul på at jeg er tilhænger af at folkeskolen igen inddeles i en boglig og ikke boglig linje, som man kender det fra real skolen som min mor ofte talte om. Jeg syntes at den socialdemokratiske metode, med " vi er alle lige" har spillet fallit og svigtet de dygtigste elever. Jeg har nemlig elever i gymnasiet der intet kender til gode studievaner, da de i mange år har siddet og kedet sig i folkeskolen. Vi taler om elever der derfor ikke kan klare en gymnasieuddannelse, da vi jo har klare faglige krav om opgave aflevering og tilstedeværelse. Dårlig studievaner er faktisk svære at få bugt med og mange af disse, højt intelligente unge mennesker, ender med at droppe gymnasiet.
Jeg syntes derfor det er en rigtig god ide at der skal ændres på nogle fundamentale ting i folkeskolen. MEN det skal ske i samråd med lærerene. Hverken Løkke eller Tina Nedergaard har den fornødne ekspertise til at kunne lave en reform på området. Det er uhyre ærgerlig at politikeren kan bliver så arrogante at de ikke modtager råd fra andre, lige meget hvor kritiske de måtte være. At være uenig er ikke en dårlig ting. Det kan der komme meget godt ud af. En god leder sørger for at søge råd hos så mange som muligt inden beslutninger tages. At presse noget ned over hovedet på andre er sjældent en god ide. For , de fleste undersøgelser viser, at tages medarbejderne med på råd, ja så yder de fleste en ekstra stor indsats. Det ligger måske i det basale menneskelig behov for at blive værdsat og respekteret. Og det er vel det man ønsker, at lærerene bliver en del af den nye vision for folkeskole. En folkeskole i verdensklasse, er ambitionen. Den tror jeg nu ikke vi får, for man laver ikke en bedre folkeskole samtidigt med at man vil spare en masse penge på uddannelsesområdet. Så er det bare en masse ord der ingen betydning har.
Nu vil jeg ikke kede jer med et endnu længere indlæg om gymnasiet hvor jeg selv arbejder. Men den korte version er, at her har politikerne også været inde og rode i systemet og givet os en gymnasium der fokuserer alt for meget på ikke-faglige-discipliner. Dette samtidigt med at universiteterne skriger op om at de nye elever mangler faglig indsigt. Det hænger bare ikke sammen. Igen, mener jeg det har noget med politikernes mangel på viden indenfor de område som deres ministerium dækker. Samarbejdet (eller måske mangel på samme) mellem ministrene og gymnasierne haltede gevaldigt, og gør det stadig.Gymnasierne er til og med blevet selvejende, hvilken "lykke". Nu ejer vi f.eks vores egne bygninger. MEN kan man spise mursten? Eller sælge dem, når man mangler penge til driften, fordi vi igen igen skal spare. Nej vel. Jamen så må man sætte 35 elever i klasserne, for det er gymnasierne egne problemer, nu hvor de er selvejet!! Seneste udspil er at vi undervisere får for meget i løn. Tja, til det vil jeg bare sige, at man får hvad man betaler for. Undervisere med lange universitetsuddannelser, nogle endog med Ph.D eksamen, så selvfølgelig skal man betale en ordenlig løn, det manglede da bare andet. Men rektorene skal finde muligheder for at spare, et eller andet sted og lønnen er vel snart det eneste sted, dette kan ske.
Nå nu blev indlægget alligevel langt, nok fordi jeg simpelthen syntes at politikkerne gør mere skade end gavn med deres mange reformer (læs: nedskæringer) og i sidste ende går det ud over børnene og de unge i skolesystemet, for ikke at tale om min undervisning og arbejdsglæde.