lørdag den 14. august 2010

Hvad er en haven uden...

phlox? Det er en af de mange sætninger jeg husker fra Camilla Plums haveudsendelser. Og jeg må give hende ret.  Men jeg kan nævne mange andre planter jeg slet ikke kan undvære i haven: malve, roser, ærteblomster, hortensia, høstanemoner osv.
Dahlia,Solhat,stokrose,malve,hortensia og stjerneskærm (ikke i rækkefølge)
Mest elsker jeg august for der er de fleste af mine blomster sprunget ud.
Onsdag viste Søren Ryge rundt i sin have(ikke for mig personligt, men på tv), måske er ordet have lige i underkanten. Det er jo nærmest en park. Hans køkkenhaven er 4 gange så stor som hele min have. Men det bedste ved udsendelsen var at han filosoferede over de mennesker der omdanner deres have til et granit helvede (mine ord, ikke hans). I princippet kunne de lige så godt plante høstanemoner i hele haven, vedligeholdelsen var det samme. Høstanemoner kræver nemlig stor set ingen pleje, man skal blot huske at kun plante dem der hvor de kan få lov at brede sig. For det gør de. Jeg var så ubetænksom at plante dem i stort set alle mine bede. Og de udkonkurrere de fleste andre stauder. Så hvert efterår graver jeg rødder op. Men de kommer igen, lige som skvalderkål. Igen og igen. Det er dog lykkes mig at fjerne dem helt fra de ene bed (7-9-13). Men de er smukke og de blomstrer omkring 1 måned, og så vokser de velvillig under nogle høje grantræer vi har i baghaven. Det er ellers kun skvalderkål der gider vokse der, men eksperimentet viser at også høstanemonerne trives.
Phlox
Man kan vist roligt sige at det vand vi savnede til planterne i juli er kommet i august. Torsdag faldt her 27mm og nogle dage før 10mm. Jeg tror de lover regn de næste par dage også. Øv!
I går aftes sad vi ude for at se de mange stjerneskud der er på himlen i disse dage, desværre blev det overskyet ved 23.30 tiden, så vi fik ikke set noget. Men for mange år siden, da vi boede i lejlighed i Valby så vi rigtig mange. Vi drog fra Valby mod damhusengen (det mørkeste sted i området), med klapstole, tæpper og varm kaffe. Showet startede ved 01.00 tiden og jeg skal da lige love for at det var imponerende. Vi så en masse små og omkring 10 meget kraftige stjerneskud. Den ene oplyste hele området som var det dagslys.
Aftenen indeholdt også et spændings moment, idet vi pludselig observerede en politibil med tændt søgelyset på taget. De kørte rundt på cykelstien og lyste ud på engen og søen, som om de ledte efter noget bestemt. Vi mente at de måske søgte efter nogle hårdkogte kriminelle, så der efter blev det lidt uhyggeligt at sidde der i mørket. For hvem lurede i buskede bag os?

16 kommentarer:

  1. Kære Havehyrde, tak for den formidable ide med høstanemoner. Jeg var netop på udkig efter ideer til flotte ting i haven, der breder sig og er lette at holde, og de ser godt nok pæne ud hos dig ps. elsker Søren Ryge. Har en af hans bøger, hvor han starter med at skrive, at uanset hvor mange bøger man læser eller kloge folk man taler med, så er der kun én ting at gøre mht. have - at prøve, prøve og prøve - Lige efter mit hoved, som ny have ejer

    SvarSlet
  2. Prophecy: velkommen til. Høstanemoner er bare smukke og de vokser uhæmmet og bliver rigtig høje. Har man dem i et bed med græs rundt om ,kommer de også ud i græsset. men så klipper man bare med plæneklipperen.
    Så du ikke den nyeste Søren Ryge kan du se den her: http://www.dr.dk/dr1/ryge. Så kan du også se hvor flotte høstanemonerne ser ud når de er blevet store.
    Og tillykke med den nye have :-)

    SvarSlet
  3. Du har så mange dejlige planter at det er en fryd at se! Jeg har sået høstanemoner her hos os for første gang, og nu står de i knop. Jeg håber, de vil brede sig, og ikke bliver ædt af rådyrene - de er en af vores smukkeste planter :-)
    Og så håber jeg en dag at opleve et stjerneskud, for det har jeg aldrig set.
    Ha' en rigtig god weekend, Havehyrde!

    SvarSlet
  4. Madame: Ja de er smukke de høstanemoner og så findes der jo så mange forskellige slags, også dem der ikke breder sig. Det er virkelig imponerende at se stjerneskud, men de kommer jo igen. Så der skulle nok være en mulighed for at se dem om nogle år. God weekend til dig også :-)

    SvarSlet
  5. Smukke billeder af dine planter....Vi så også en overgang meget Søren Ryge....han kunne næsten altid få os til at grine lidt med sin tørre humor...og selv om man ikke har have er det jo en fornøjelse at kigge på andres....og dejlige katte du har....

    SvarSlet
  6. Rejen: Jeg startede faktisk også med at se Hr Ryges udsendelser før vi fik have og du har ret. Han har en dejlig tør humor :-)

    SvarSlet
  7. Jeg synes det er helt vildt sejt, at I tager ud og ser stjerneskud på den måde. Jeg kunne godt tænke mig at opleve sådan en gang stjerneskud, men det kan man jo ikke midt i københavn. Men jeg har aldrig overvejet at gøre lige som jer. Det tror jeg, at jeg vil gøre næste år. Jeg vil i hvert fald tænke over det. :-)

    SvarSlet
  8. Jens: det er ikke alle år at stjerneskuddene er så tydelige som i år (ja hvis det er skyfrit). Nu kan vi heldigvis sidde i haven og se dem, men da vi boede i valby var det alt for lyst. Damhusengen var det nærmeste mørkeområde. Men valbyparken kunne også være en mulighed. Men under alle omstændigheder er det bare spændende.

    SvarSlet
  9. Sikke smukke blomsterbilleder! Ja, det lyder da ikke rart med politiets søgelys - jeg tror også, at jeg ville have søgt indenfor og lukket døren godt...

    SvarSlet
  10. Mia: ja vi blev altså noget utrygge efter den episode, nok meget normalt :-)

    SvarSlet
  11. Det lyder til at have været en vidunderlig nat under stjernehimlen :)

    Phlox har vi også mange af til min store glæde. Høstanemoner har jeg ikke haft held med. I øjeblikket er de ca. 40 cm høje, hvor alle andres er meterhøje og har blomstret i lang tid.

    August er en vidunderlig måned. Det er nu, vi rigtig har fornøjelsen af vore blomstrende haver :)

    Smukke collager :-)

    SvarSlet
  12. Lone: hvilke høstanemoner har du? den almindelig lyserøde, den er ganske ukræsen. Hvis det er f.eks den hvide kan de være lidt mere krævende. Mine, de lyserøde, vokser simpelthen overalt. ;-)

    SvarSlet
  13. Du må altså have en helt vidunderlig have. Det har jeg vist sagt før, men du bliver jo ved med at vise de flotteste blomster :-)

    Jeg har lige et lille pip: De faste stjerneskudssværme kommer trofast hvert år og er, så vidt jeg kan forstå, lige aktive hver gang. Et skema over dem kan ses her:
    http://www.tycho.dk/article/view/810/1/124/
    Jeg troede også først, at periode og intensitet vekslede fra år til år, men nu har jeg printet dette skema ud i flere år, og det er det samme hver gang :-)

    SvarSlet
  14. Ellen: Jamen super med dit pip. Vi kan jo kun blive klogere :-)
    Jeg referere bare hvad gemalen siger (han er amatør astronom). Jeg ved ikke super meget om det, men han siger altså at intensiteten varierer. Dem vi så ved Damhusengen var specielt kraftige og det oplyste man også dette år. Dem i år var ikke helt så kraftige.

    SvarSlet
  15. Hmmm - man skal jo ikke diskutere med sagkundskaben, men jeg kunne da godt tænke mig at få at vide hvorfor intensiteten varierer?
    Jeg ved, at det gør en kæmpeforskel, hvor kraftig månen er, og hvor den står på (eller slet ikke er der) på max-tidspunktet, men jeg har ikke erfaret, at selve meteorsværmen varierer.
    Er du sød at spørge ham? Evt. sende mig en privat mail, for jeg vil virkelig gerne vide det :-)

    SvarSlet
  16. Ellen: ja jeg er heller ikke helt med på det. Men ved en nærmere forklarings uddybning taler vi om at det er forskelligt hvor mange partikler der rammer vores atmosfære og hvornår de rammer. De kan jo sagtens ramme om dagen hvor vi intet ser og er der ikke så mange om aftenen ser vi kun få stjerneskud. I august ses de bedst pga jordens bane krydser meteor banen, for de findes jo hele tiden, altså det vi ser som stjerneskud. Så afhænger det også af meteorens sammensætning, det kan f.eks Nikkel, kul, is og selvfølgelig dens størrelse, dens hastighed kan også variere.
    Læs også her: http://www.tycho.dk/article/view/5032/1/32 og
    http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/astrofysik/stjerneskud/
    Hvis gemalen kommer i tanke om flere spændede detaljer mailer jeg :-)

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...