fredag den 20. august 2010

opstart

I dag arbejdede jeg hjemme og så kan alt gå i et mere roligt tempo. Man tilrettelægger jo selv arbejdet. I morges valgte jeg at gå en tur med mine "MBT" lignende sko og gik i rask tempo mod Volden i strålende solskinvejr.
Herligt med fuglesang,dejligt vejr og en øde voldsti. I weekenderne er der mange på stierne, men ikke på en hverdags morgen. Jeg gik i rask tempo, men jeg skal da lige love for at man får ømme benmuskler. Man går på en speciel måde i disse "MBT" sko, idet sålen er formet som en vugge og når man starter op igen efter ferien skal man lige vænne sig til dem igen. Men 1-2 km blev det vel til. Efterfølgende summede det rigtig i benene, egentlig mærkelig med tanke på at jeg cykler 17-18km hver dag. Men det er nok andre lårmuskler jeg bruger?
Det blev også tid til at få kaffe i haven, i solskin. Det er mange dage siden men desværre er det høj sæson for irriterende hvepse. De flyver gerne meget tæt og gerne ind i hoved på en. Det kunne jo være at der var noget let tilgængelig sukker et eller andet sted. Møg hamrende forstyrrende.
Jeg har forskellige bønneplanter i haven. Den smukkeste er Ying og Yang bønnen.
Er den ikke imponerende? Selv bønnen ligner nemlig et Ying og Yang tegn. Ganske fascinerende at naturen kan lave så flotte mønstre. Jeg nænner ikke at spise dem, så de bliver gemt som pynt og muligvis sået næste år. Men smukke er de.
Så ellers en ganske forfærdelig udsendelse i TV, vist på DR1 om Heksebørnene i Afrika. Den omhandlede nogle børn som var blevet stemplet som hekse. Så kunne man bebrejde dem,  at høsten slog fejl, at folk døde osv og så var det ok at kaste sten på dem, slå dem og smide dem ud af landsbyen. Heldigvis var der en hjælpe organisator der tog sig af børnene og prøvede at integreret i samfundet igen. Nogle gange lykkedes det, andre gange ikke, men uden disse organisationer var de stakkels børn døde. Og hvor må det være dejligt at kunne hjælpe sådanne hjælpeløse børn. Og at få belønning i form at en kæmpe forandring i disse børn. De gik fra at være underkuet og skræmte, med ar fra slag over hele kroppen, til at være glade og sunde børn der var så taknemmelig over for disse frivillige fra hjælpeorganisationerne. De kæmpe smil man så var vist hele arbejdet værd.. Ja jeg sad og snøftede foran TV skærmen.
I morgen skal jeg over og se Claus Dalbys have, samme med andre glade have entusiaster fra Haveselskabet. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har set den for 5-6 år siden, men det ser ud til at meget er forandret og dengang var det i maj hvor allium stod i blomst, nu er det andre planter der blomster.
God weekend til dig der læser med her

13 kommentarer:

  1. Jeg så også udsendelsen med heksebørnene og så også den der blev sendt før ca. 1år siden. Det er forfærdeligt, man tror det er løgn at forældre vender deres børn ryggen og var glad da jeg så den lille pige der var kommet hjem til sin mor selvom hun ikke var accepteret i landsbyen. I første udsendelse, som jeg så før et år siden brændte hendes fortvivlede skrig sig fast i mit hjerte.
    Dine bønner er skønne:) god fornøjelse imorgen, jeg blev desværre ikke valgt ud, men glæder mig til at høre mere!

    SvarSlet
  2. Lisbeth: ja var den ikke forfærdelig. Jeg tror ikke jeg ville kunne holde ud at se den første udsendelse, det var så hjerteskærende urimeligt!!
    Men sikke heldig jeg var med at blive udvalgt, lang rejse for at se hans have, men det gør jeg selvfølgelig med glæde!

    SvarSlet
  3. Smukke bønner, kan godt forstå du ikke vil spise dem....rigtig god fornøjelse med besøget i Claus Dalbys have....

    SvarSlet
  4. Rejen: ja er de ikke flotte? God weekend.

    SvarSlet
  5. Jeg så den udsendelse sidste år, som Lisbeth også nævner. Jeg havde set at der kom endnu én, men jeg syntes slet ikke jeg kunne magte det. Det var virkelig modbydeligt, uhyggeligt, skræmmende og.... jamen, jeg ved slet ikke hvordan man skal beskrive det. Det er svært at forstå, at mennesker kan være så onde mod små børn. Jeg kan stadig huske de der børn der stod med store øjne uden at forstå hvorfor de blev behandlet på den måde. Det er jo simpelthen forfærdeligt. Jeg håber at nogen af de danske ulandsorganisationer støtter disse børn, for de har da virkelig brug for det.

    SvarSlet
  6. Aj, for pokker da... det er helt gået min næse forbi, det med de heksebørn. Jens formulerer på udmærkeste vis min mening om det - jeg ville ikke have kunnet holde ud at se sådan noget.

    Rigtig god fornøjelse hos Hr Dalby - det bliver garanteret en stor oplevelse.

    SvarSlet
  7. Jens: det var bare forfærdeligt og slet ikke noget jeg egenlig ville se, men jeg blev hængende, måtte vise hvad der skete med de stakkels piger.
    Ellen: nej jeg tror ikke det ville havde været noget for dig! Ja det er vel ikke noget for nogen af os, men heldigvis blev en del af dem hjulpet :-)
    Besøget hos Hr Dalby var super inspirerende. Jeg fortæller om det i et blokindlæg :-)

    SvarSlet
  8. Jeg håber, I havde en dejlig oplevelse i Claus Dalbys smukke have i weekenden, Havehyrde. Måske har du taget billeder? Min husbond har gået i MBT-sko i flere år, og han syns, det er de bedste sko, han nogen sinde har haft. De er gode for ryggen, hvis man har lært at gå i dem, men du har vel fået instruktion?

    SvarSlet
  9. Madame: Der kommer et indlæg om turen når jeg lige får lidt tid. Jo der fulgte instruktioner med skoene og en dvd, så det har jeg fået. Men de er specielle at gå i. :-)

    SvarSlet
  10. Det var dog en grusom historie med de afrikanske børn. Lykke er, at de får hjælp :-)

    Jeg må snart ud at lufte internatshunde igen. Jeg har gået mangen en tur med dem på volden. I dagtimerne var der heller ikke meget trafik - kun en enkelt cyklist i ny og næ.
    Der ser (også) skønt ud om morgenen.

    Jeg kan godt forstå, at du ikke nænner at spise Ying og Yang bønnerne. Hvis du har mange, kunne du måske bruge dem til en halskæde.

    Jeg glæder mig til at høre, hvordan din Claus Dalby tur er gået :-)

    SvarSlet
  11. Lone: jamen har du gået tur med internatshunde? som frivillig medhjælper? Det har jeg overvejet mange gange, men hverdagen er for hektisk til sådanne fornøjelser. Men om nogle år regner jeg med at det kan blive en realitet. Der kommer indlæg om Dalbys have snart :-)

    SvarSlet
  12. Ja, det er som frivilligt medhjælper, jeg har gået tur med hunde på Rødovre dyreinternat. De har altid brug for en hjælpende hånd, så alle hunde får en luftetur dagligt.

    Jeg har desværre ikke været derude i et lang stykke tid, fordi Rufus' lufteture tager lang tid efterhånden (pga. alder). Men jeg vil helt sikkert begynde igen :)

    SvarSlet
  13. Lone: hvor imponerende at du tager dig tid til det. :-)

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...