fredag den 4. juni 2010

Endelig noget sol

Så kom den endelig, solen. Tirsdag havde de ellers lovet nogen sol, men det regnede hele dagen. Havde glemt regn bukserne, så toget syntes at være min eneste mulighed for ikke at blive gennemblødt. Men jeg var desværre ikke den  eneste der havde fået den gode ide, så cykelkupeerne var prop fyldte. Alle tager det med godt humør, der bliver snakket og grint højlydt, og alle hjælper alle. Men man skal ikke lide at klaustrofobi.Man står virkelig trangt.
Onsdag var jeg med min ex-kollega til "mit hjem er mit slot" udstilling i haveselskabets have.

Udstillingen har vi set så mange gange, men det er en kærkommen lejlighed til at ses, hvilket kun sker et par gange om året. I år havde vi så mange ting vi skulle drøfte at vi næsten glemte at se de mange smukke planter. Men jeg fik da 8 kæmpe poser planter med hjem til haven, så helt galt var det ikke. I år havde jeg taget bilen, sidste år kunne min cykel slet ikke bære de mange plantekøb. Men hvor jeg dog hader at tage bilen ind til byen. På Frederiksberg er der 2 timers gratis parkering, herefter skal der betales. Men der er ingen P-automater i kommunen. Man skal købe sin P-tilladelse på nogle udvalgte tank stationer eller 7 eleven kiosker. Og så er det jeg må spørge mig selv, hvorfor skal det være så besværligt? Jeg parkerede i et område mellem Frederiksberg Allé og Vesterbrogade. Ingen 7eleven kiosker i nærheden, ingen tankstation. Så hvad gjorde jeg? Ja jeg undlod at købe en P-tilladelse og håbede på det bedste. Heldigvis fik jeg ingen bøde, men  jeg kan bare ikke være den eneste der syntes det er besynderligt at Frederiksberg kommune ikke kan opsætte P-automater. Det er vist om igen, kære Frederiksberg Kommune.
Lige nu er jeg på vej ud af døren, det er herligt at cykle til job når vejret er så godt og så er det dejligt med vesten vind. Så suser jeg afsted på den halve tid. Jeg krydser fingere for at vinden vender når jeg skal retur igen.

9 kommentarer:

  1. Ja det lyder da som noget rigtig Rasmus Klump, at det skal være så besværligt at få p-billetter. Nu var du heldig, men der er måske lumske bagtanker bag om at kunne hente flere bødepenge hjem?

    Men det ligner en dejlig udstilling, og jeg kan sagtens forestille mig lige netop dig købe så meget, at du slet ikke kan bære det hjem :-D

    (Jeg skal til Sverige i weekenden, og jeg tror det er porsetid nu. Jeg har ikke gemt din adresse, så hvis du gerne vil have porse, kan du så ikke lige sende mig den på mail?)

    SvarSlet
  2. Åh ja, det er altså en hadeting at parkere derinde. I Brugge så jeg noget smart, som vist ikke findes herhjemme. Man kunne (også) SMS'e en P-billet! Hver P-stander har et nummer, så man kan se, hvor man parkerer - og så skal man bare sende en mail med det nummer, bilens reg.nr. og sit navn.

    SvarSlet
  3. I går tog jeg cyklen til Frederiksberg, hvor jeg havde glædet mig til en stille tur i Haveselskabets have. Og så fik jeg at vide, at det kostede 95kr. Hmmm.... så gik jeg igen! Det var jo ikke derfor jeg kom. Men det har sikkert været hyggeligt og de har i hvert fald været superheldige med vejret!

    SvarSlet
  4. Ellen: jeg sende dig en mail. Håber ud får den inden afgang.
    Men det er noget mærkeligt noget, det med Frederiksberg og p_ billetter.

    SvarSlet
  5. Mia: Men hvorfor skal det være til så meget besvær for folk der ønsker at parkerer. Det virker som en bevidst chikane. Jeg har også set det med sms p-billetter, men problemet er at der ingen P stander er på Frederiksberg, så det kan ikke lade sig gøre.
    Jens: ja det er bestemt ikke billigt at gå på haveudstilling, om med tanke på at det er en salgsmesse kan det jo syntes lige i overkanten.

    SvarSlet
  6. Jeg har også nydt det dejlige vejr i de sidste par dage, Havehyrde. Endelig fik vi sommertemperaturer :-) Jeg har samme erfaringer som dig: Frederiksbergs har et håbløst system med parkeringsbilletter, der kun kan købes få steder. Man kan købe et ark dagsbilletter og skrabe et felt frit.

    Ha' en dejlig weekend!

    SvarSlet
  7. Hmm jo jeg kender det der med at styrte rundt og lede efter en tankstation på Frederiksberg, Træls!! Jeg holder så meget af "Mit hjem er mit slot" i Haveselskabets have, men i år var jeg der desværre ikke. Der er så hyggeligt og altid lige nogle skønne planter som liiige skal med hjem:)

    SvarSlet
  8. Madame: Det er da bare en mærkelig måde at genere folk på. Jeg var slet ikke klar over hvor tåbelig man kan konstruerer et P-billet system før jeg oplevede det på Frederiksberg.
    Jeg læste om det du skriver, dagsbilletterne, og folk der parkerere der normalt har sikkert en stribe af disse i bilen. Men hvad med dem der lige kommer forbi?
    Nå men dejligt med vejret, det er som om fuglene synger lidt højrere?

    SvarSlet
  9. Lisbeth: Det er en super dejlig udstilling, der er så smukt i haveselskabets have. God weekend :-)

    SvarSlet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...