tirsdag den 4. maj 2010

Sjove episoder

Oplever man jo hele tiden. Jeg plejer dog aldrig at kunne huske dem, så når jeg vil fortælle det sjove videre kludre jeg rundt i begivenheden. Og så er det eneste der er sjovt, min fortæller teknik (eller mangel på samme).
Men den sjove episode fra søndagens biltur var, at jeg så en knald rød Ferrari køre ud fra parkeringspladsen ved Jem og Fix. Kender man ikke butikken kan jeg fortælle at det er et lavprisbyggecenter, og kender man ikke prisen på en Ferrari, oplyser min mand at den er omkring 5 millioner. Hmmm, det giver stof til eftertanke. Et spørgsmål der melder sig er, hvad personen i den røde Ferrari købte i Jem og Fix? Jeg så ingen træbjælker hænge ud af vinduet, så jeg gætter på rosengødning. Det er vel også snart det eneste bagage, der kan være i sådan en bil?
I hele maj måned løber konkurrencen "Vi cykler til arbejdet" af stablen. Min arbejdsplads deltager selvfølgelig og rigtig mange kollegaer cykler faktisk hver dag på job. Man behøver ikke cykle hele vejen, nogle bor jo langt fra deres arbejdsplads. Men så cykler de til stationen eller fra stationen og det er jo også motion.
Cykler du også på arbejdet?

Fugleopdatering: der er 7 æg og Per og jeg er vist blevet enige om at det er en musvit. Mor fugl ruger, men forlader kassen et par gange i løbet af dagen. Men ellers passer hun på de små. Når der klækkes æg skal jeg nok give besked.

7 kommentarer:

  1. Haha - du er måske lige så 'god' til at fortælle vittigheder som min søster?
    Det er da klart, at ferrariejeren er nødt til at handle i Jem&Fix - han har jo brugt alle sine penge til en bil!
    Tænk, koster den virkelig 5 mill.? Er det ny eller brugt?
    Tim gav 'kun' 50000 pund for sin, men den var selvfølgelig også 12 år gammel...

    Nej, jeg cykler ikke - jeg har 60 km til arbejde - og 7 km til stationen, hvorfra resten af turen ville tage mig små to timer, så jeg har slet ikke dårlig samvittighed over ikke at cykle.
    Men jeg ville forfærdelig gerne have et arbejde i cykelafstand, for det har jeg aldrig prøvet at have.

    Hvor er det hyggeligt at følge med i fuglehistorien.

    Skal du have porse i år?

    SvarSlet
  2. Min første indskydelse var ligesom Ellens. Manden har da ikke råd til at handle andre steder med de bilpriser... ;-) Men du kan meget vel have ret i det med rosengødningen - og måske bor han lige i nærheden, så det bare er det nemmeste...

    Nej, jeg cykler ikke til arbejde. Jeg gjorde engang, men nu arbejder jeg hjemmefra. Det giver ikke så meget motion, men det er godt for miljøet... :-)

    SvarSlet
  3. Ellen: porse er altid velkommen. Jeg har fået nye snapse opskrifter som jeg skal blande til sommer.
    60km til job er langt, så er det godt man kan blive kørt (eller køre selv). Jeg tror at din søster og jeg har noget tilfælles.
    Mia: Ja miljøet er nok glad for at du arbejder hjemme :-)

    SvarSlet
  4. Det er vel nok spændende med livet i redekassen - jeg glæder mig til at høre mere.
    Og ja, det er da et sandt mysterium, hvad en Ferrari-ejer køber i Jem&Fix :-)
    Nej, jeg cykler jo desværre ikke til arbejde, 65 km hver vej er lige i overkanten - men jeg forsøger at få motion hver dag alligevel, både i frokostpausen og ved at gå ture senere på dagen.
    Ha' en dejlig aften, Havehyrde!

    SvarSlet
  5. Det er da ejeren af Jem og Fix der kører i banken og griner hele vejen med penge fra dagens salg! `:)

    SvarSlet
  6. Madame: 65km er godt nok langt, så er det dejligt med benzindreven transport.
    Fortsat god dag til dig :-)

    SvarSlet
  7. Thyra: Hahaha,det er da lige det det er og dejligt for ejeren at han har råd til en ferrari :-)

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...