En lille smuttur

Til sverige, har man altid behov for. Så gemalen og jeg tog afsted i sidste weekend til Ringsjö Krog og Wärdshus i Höor. Det ligger godt 1 time fra København, ved den meget smukke sø, Ringsjö, i et natur skønt område. Vi havde selvfølgelig også medbragt fuglekikkerten, i Skåne er der altid fugle at se på.
Første stop var Bosjö kloster, som man kan spore tilbage til 1100 tallet. De har en smuk have med roser, stauder og krydderurter og en fantastisk udsigt over søen.
Der var forskellige udstillinger, blandt andet et med Bruno Liljefors, som for nogle år siden udstillede sammen med Johannes Larsen på Arken. Han værker er virkelig smukke. Der var også en lille udstilling "drømmen om det blomstrende rum" af kunstneren Malin Björklund. Jeg elsker at bliver overrasket over smukke værker og det blev jeg virkelig her. Overraskelsen betyder ofte at oplevelsen bliver endnu bedre. Når man ser noget smuk som man slet ikke forventede.
I haven var bregner på vej frem. De lignede små kunstværker når de er ved at "springe ud", frisk grønne blade der rullende åbner sig. Næsten poetisk.
Og som altid når man er i Skåne, så vi en masse fugle. En musvåge sad meget tæt ved i et træ, og skreg lidt. En spætmejse var på vej op af den 1000år gamle eg og glenterne fløj rundt oppe over området og ledte efter føde. Det er det der er det skønne ved Sverige, man behøver ikke lede efter dyrelivet. Det er overalt og i overflod. Hjemme på Sjælland ser man jo f.eks sjældent glenter. De holder sig på den rigtige 
side af broen. Man forstår dem godt. Vores landbrugsland er ikke egnet til den store variation i dyrelivet.
Glenter er forresten meget nemme at spotte. Man kigger op, se man en rovfugl er det næsten sikkert en glente. Men er man i tvivl, så kig på "halen". Den er gaffelformet, og derfor nemt genkendelig. Nedenstående er en glente og selv om den er taget på en gråvejrsdag, ses halen tydeligt
Der er så smukt ved de mange søer og gode muligheder for at se rovfugle. Vi nåede lige at få et glimt af en havørn som forskrækket fløj op. I følge en venlig mand vi mødte ved søen, prøver man at få dem til at yngle i området. Det skal nok lykkes, jeg ved de yngler ved Åhus området, ikke så langt derfra.

Kommentarer

  1. Det lyder som den dejligste tur til Skåne, Havehyrde! Jeg ved, I jævnligt er i Skåne for at se på fugle, og her bleve det til meget mere end fugle. Malin Björklunds værker er yndefulde - jeg kendte ikke hendes navn.

    Ha' en dejlig torsdag!

    SvarSlet
  2. En dejlig tur til Skåne, gammelt dansk land!! I fik set mange rovfugle, det er altid en stor oplevelse(synes jeg!). Jeg mangler endnu kongeørnen i Lille Vildmose! Der er heldigvis efterhånden mange ynglende havørne og kongeørne i Danmark. Det er godt at vi passer på dem nu.

    Malin Björklunds billeder er smukke og fantasifulde. Det gamle Bosjö kloster ser spændende ud.

    God Pinse!
    Thyra

    SvarSlet
  3. Madame:Ja er de ikke smukke hendes akvareller. Dejligt at blive overrasket
    Thyra:Det er dejligt at vi danskere endelig har fået øjnene op for at værne lidt mere om naturen. Men der er nu lang vej endnu.
    God pinse til dig også :-)

    SvarSlet
  4. Det må have været en rigtig dejlig tur - jeg kan godt forstå, at I kan lide Sverige og den svenske natur. Før i tiden tog vi selv meget på svenske kroophold og kørte rundt på "opdagelse", og vi har også været på adskillige fugleture. Dejlige rovfugle; det er sådan nogle spændende fugle... :-)

    SvarSlet
  5. Mia: Det var en rigtig dejlig tur. Rovfugle er uhyre spændende, sådan lidt eksotiske. Nok fordi man så sjældent ser dem herhjemme.

    SvarSlet
  6. Kunst og fugle på én gang. Måske man snart skulle til Skåne ...

    SvarSlet
  7. Per: det tror jeg du ville elske. Der er også billige DTF ophold at finde i f.eks falkenberg hvor der ligger et stort fugle reservat i nærheden (Ved Varberg). Der går en færge fra Grenå, som vel er det hurtigste??

    SvarSlet
  8. Vi må vist checke DTF lidt mere østpå end normalt, er der noget der tyder på ;)

    SvarSlet
  9. Per: lyder da som en god plan :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

din mening:

Populære indlæg