lørdag den 17. april 2010

Kender du vestvolden?

Ikke langt herfra ligger Vestvolden. Det er et utroligt bygningsværk som kun de færreste kender.

Volden blev anlagt fra 1888 og er en 14km lang forsvarsstilling, der løber fra Køge bugt ved Avedøre til Utterslev mose. Den blev anlagt for at forsvare København mod fjender og lå dengang meget langt ude på landet. Den blev bygget med, primært, håndkraft og arbejdet sluttede først i 1892.
Volden er anlagt i flere dele, først en voldgade, herefter selve vold (den tættest mod København) som er meget høj, efterfølges af kuperet terræn og afsluttes med en vold kanal. Opbygningen har tilhensigt at skjule de steder hvorfra soldaterne ville have perfekt udsigt til fjenden, som man mente ville komme vestfra.















På ovenstående oversigt kan man se opbygningen af volden.
Anlægget blev en bekostelig affære, men allerede i 1920 blev den nedlagt. Krige og dermed fjendebilledet havde ændret sig og Vestvolden var intet værn mod ens uvenner, mere. Volden var også en del af et større forsvarsværn omkring København.
Men bygningsværket består, jeg har ladet mig fortælle at studerende på arkitektskoler fra hele verden kommer ud for at se på det beton de fremstillede til bygningerne i Vestvolden. Det holder stadig, mere end 100år efter, selvom betonkonstruktionerne er indgravet i voldene.
Og så er det en af Europas bedst bevaret fæstningsværker, det er da imponerende.
Nu skal området så gøres mere attraktivt, for os i nærheden med også for Københavner og andre turister. Staten samt kommunerne langs volden vil ordne området, cykelstierne og muligvis sætte en støjskærm op. For Vestvolden er fredet, men området vest for er ikke. Så der valgte man, i 60erne, at lægge motorring 3 motorvejen, klods op af det gamle fæstningsværk. Ja man kan undre sig over at man finder på noget sådan.
Men det bliver spændende at se hvordan de nye planer skrider frem og om stedet så også tiltrækker flere mennesker.
I morgen afholder Dansk Naturfredningsforening "store affald indsamlingsdag". Vi plejer faktisk at rende rundt oppe på Vestvolden og hjælpe med at indsamle affald. For i dette land findes der desværre mange mennesker der tror at det er ok at smide metaldåser, flasker, cigaret skodder, reklamer, emballage mv, på vejene. Jeg ved ikke om de tror at andre fjerner det for dem? Det er rigtig ærgerligt, at folk har sådan en indstilling og jeg spørger tit mig selv hvordan dette kan opstå, altså at man syntes ligeglad med naturen. Oppe på den lokale skole, deltager klasserne  i affaldsindsamlingen. Det gør de hvert år, og det varmer virkelig mit lille hjerte, at de bliver godt opdraget af deres skole. Så der er håb forude.
Fortsat god lørdag til dig der læser med her!

15 kommentarer:

  1. Tak i lige måde havehyrde, og tak for din fortælling om den historiske vold :)

    SvarSlet
  2. God lørdag til dig også! Jeg kender skam godt vestvolden, for jeg er født og opvokset på Frederiksberg - og et af vores udflugtsmål var faktisk netop området omkring volden. Det er længe siden, jeg har været der sidst - men dengang var der et rigt dyreliv og det var netop det, vi tog ud for at se på. Det var her, jeg lærte at finde spor og kende fuglestemmer som ganske lille :-)

    SvarSlet
  3. Per: det var da så lidt. Du må huske at besøge den når du engang kommer herover på øen.
    Mia: det var da rigtig sjovt at du kender volden så godt og sikken masse du har lært. :-)

    SvarSlet
  4. Ja man kan undre sig i den grad, over manglen på fremsyn i planlægningn nogengange. Og ligeledes over folks totale mangel på god opførsel.

    Da jeg boede på landet, kunne jeg også samle jeg ved ikke hvad op af grøften, som folk bare havde kylet ud af vinduet. Jeg blev altså så sur. Gad vide, om samme folk bare smider affald på gulvet hjemme - nej vel?

    SvarSlet
  5. Deborah: det er meget mærkeligt at folk smider deres affald på gader og stræder. Det skulle efter sigenden, været tiltaget indenfor de sidste par år. Jeg har også set folk smide affaldssække i vejkanterne langs motorvejen? Og jeg ved at skovene i nærheden har store problemer med folk der f.eks dumper byggeaffald. Ja jeg syntes det er rystende at folk kan finde på sådan noget. Men godt at nogle skoler dog lære eleverne om affald i naturen.

    SvarSlet
  6. Tak og god søndag til dig, Havehyrde. Ja, jeg kender vestvolden - har boet tæt ved i et par år og har cyklet mange ture i området.

    SvarSlet
  7. Madame:det er et dejligt område, som efter sigende skulle blive endnu bedre :-)

    SvarSlet
  8. Ja da, jeg kender skam Vestvolden rigtig godt (men det har jeg vist også fortalt tidligere ;-)). Jeg boede helt tæt på den i Husum i 17 år.

    Men den 'ende', du har fotograferet, kender jeg også godt, for vi cyklede jævnligt hele vejen ud til slutningen (eller begyndelsen) ved Avedøre.

    SvarSlet
  9. Bente:Ja du har talt om at du kendte Vestvolden. Men mange kender den slet ikke, det er nærmest kun os der har boet/bor i nærheden.
    Ellers en dejlig cykeltur. :-)

    SvarSlet
  10. Hvor er det bare typisk, at det man bor tæt på, kender man knapt nok, mens man praler med, hvor meget man kender til alt muligt andet. En anelse pinligt er det jo, men tak alligevel for oplysning om Vestvolden :-)

    Og nej, jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan synes, det er i orden at svine til ude i naturen, uanset hvor - jeg ville gerne se de samme personers ansigter, hvis jeg kastede mit affald ind i deres have. Hvis de da ellers har en. Men alligevel... så i deres lejlighed da.

    SvarSlet
  11. Ellen:
    Man kender, sjovt nok, tit områder langt fra en, meget bedre end dem tæt på.
    Og det er ganske uforståeligt at folk bare smider deres affald alle mulige steder. Desværre er det tiltaget indenfor de sidste par år!

    SvarSlet
  12. Jo, jeg kender også Vestvolden.
    Vi har cyklet der masser af gange gennem flere år. Én gang helt fra Avedøre til Taarbæk :)
    Desuden har jeg luftet hunde fra internatet i Rødovre på strækningen ved Jyllingevej.

    At anlægge motorring 3 klos på volden var skammeligt. Ved det tiltag forsvandt de skønneste ridestier for en nærliggende rideskole, hvor jeg kom.
    Ikke nok med det. Nu har man fjernet en pæn del af Vestskoven ved Jyllingevej, hvor jeg også gik tur med hundene, til fordel for motorveje. Det er vigtigt at få plads til flere biler...

    Det var spændende at læse lidt om historien omkring voldene, og at det er en af Europas bedst bevarede fæstningsævrker.

    Det glæder mig, at der er taget initiativ til at gøre området mere attraktivt.

    SvarSlet
  13. Lone: dejligt at du kender volden så godt. Kan høre vi er enige mht mortovejen. Der ligger nu en del riddeskoler endnu, både på f.eks rødovre og Brøndbysiden (vest for volden). Rødovre området er ved at blive helt ødelagt med den nye afkørsel mod Ballerupmotorvejen. Der har de fjernet noget af vestskoven (ved Hvissinge) for at lave den afkørsel. Det er ganske absurt, at de har plantet skov i 60erne for at fjerne det igen.

    SvarSlet
  14. Jeg kom tilfældigt forbi din blog, som ser interessant ud, så det bliver ikke sidste gang. Jeg cykler tit på Vestvolden, der er altid varieret natur at se på, lige fra de første erantis, friske ramsløgblade, og navnlig de liflige lindeblomster om sommeren. Fårene er nu kommet ud i store flokke. Det er dejligt at der i disse år bliver gjort så meget for at restaurere området. For øvrigt er der i morgen aften, 21. april, på Glostrup Bibliotek et foredrag ved lederen af Brøndby Lokalarkiv om Vestvoldens historie. Det kunne da tænkes, at der stadig er billetter at få, hvis du har mulighed for at deltage.
    Mvh. Bodil

    SvarSlet
  15. Anonym (Bodil): Det lyder som en spændende foredrag. Jeg skal faktisk til et andet foredrag samme aften, men jeg vil da kigge efter lignende foredrag i fremtiden.

    SvarSlet

din mening:

Tur til Langeland, Lolland, Falster og Møn

 Og se lige vejret....vi havde alt for meget tøj med. Men se lige udsigten til et vådområde på Langeland, men en masse fugle  Vi overna...