tirsdag den 22. december 2009

Glædelig jul

I morges var jeg til tjek hos lægen. Nu skal jeg så til reumatolog, en gigtlæge. Hmmm, det er da vist lige lovlig tidligt. Ja hvis det nu også er gigt. Det er der jo ingen der aner noget om. Men håbet er så at jeg endelig kan bliver undersøgt ordenligt. For min egen læge ved vist ikke meget om lænde/ryglidelser. Jeg tror hun var mere end glad for at sende mig videre i systemet. Hun oplyste lige at ventetiden var 4 måneder. Jamen det er da håbløst. De fleste reumatologere har selvfølgelig lukket i dag pga julen, men en fik jeg da fat i. En tid i marts kunne det blive til. Ja man skal da have godt med tålmodighed når det gælder det danske sundhedssystem. Tænk hvem der havde haft en privat sygeforsikring. Jeg har overvejet det mange gange, men det er aldrig rigtig blevet til noget.


I morgen tager vi toget til Jylland, en 3 timers tur. Jeg har fået noget stærkere smertestillende af lægen, "just in case". Så dem, min kile siddepude og mit tempur rejsesæt skal finde plads i toget. Ja foruden kufferten. Da jeg ikke kan slæbe eller bære, bliver de fleste gaver også hjemme. Så i aften holder vi lidt minijul med gaver og god mad.
Lige nu sner det igen og det er hundekoldt derude. Kattene gider slet ikke være uden for, og det er lige som om at visse katte (se billedet) ikke er egnet til at være udendørs når det er snevejr.
Det er nu også ganske hyggeligt at sidde inde i den varme stue og kigge ud, både for os mennesker og så de små med fire ben.
En af de dejlige ting ved huset er de kæmpe store vinduer i alle værelser, så har man panorama udsigt til haven.
Jeg har så svært ved at forstå at folk kan bo i nogle af de der 80er huse med de helt små vinduer. Her i huset er der altid dejlig lyst. Dog kan man om sommeren godt drømme om små vinduer, især når solen bager ned og opvarmer hele huset til mere end udendørs temperaturen.
Jeg har også været et smut hos fysioterapeuten, uden hende var det aldrig gået. Hun masserer mig en del og giver ultralyd, det gør bare så ubeskriveligt ondt. Som om hun jager nåle i lænden på mig. Og så render jeg rundt og laver øvelser dagen lang. Jeg er ret overbevidst om at jeg ikke havde kunne gå hvis jeg ikke gik til behandlinger hos hende. Hun er min nye bedste ven. 
Men jeg håber at alle læsere på denne side får en rigtig god jul, med god mad og familie hygge.

10 kommentarer:

  1. Det må da også være koldt for de små kattepoter.
    Du må se at få en sygeforsikring. Det har jeg, og det virker. Ikke at jeg selv har prøvet det, men en kollega var lynhurtigt igennem systemet. Det er altså rart at vide, når det går galt.

    Jeg håber, det hele går godt for dig. I må i hvert fald have en god tur og en god jul med familien.

    SvarSlet
  2. Ellen: ja og i lige måde til dig.

    SvarSlet
  3. Du må også have en rigtig glædelig jul - og en god tur til Jylland!

    Jeg har også været til reumatolog for et par år siden med min nakke - og jeg er altså hverken gammel(!) eller har gigt :-).

    Hvor er det et kært kattebillede (af Frøken?), du har taget! Det ser bestemt ikke ud, som om hun er tilfreds med underlaget. Sådan har pelsdyrene her det også ;-)

    SvarSlet
  4. Bente: jeg troede at gigt var noget gamle mennesker fik, men hvad ved jeg.
    Og nej, frøken var ikke helt tilfreds med underlaget.....rent græs ville vist være at foretrække.

    SvarSlet
  5. Jeg håber, jeg lige kan nå at sende en hilsen efter dig med om ønsket om en rigtig glædelig jul til dig og din familie, Havehyrde.

    SvarSlet
  6. Lone: jamen det kan du da godt, der er også net hernede i søndejylland. Og i ligemåde til dig.

    SvarSlet
  7. Det lyder ikke morsomt. Jeg håber sandelig at det er noget andet - noget som kan kureres!

    Så håber jeg også at I havde en god tur til Jylland. Rigt god jul! :D

    SvarSlet
  8. Glædelig jul, Havehyrde, og rigtig god bedring! Det lyder frygtelig ubehageligt med dine smerter, og jeg håber, du kan få hjælp hurtigt.
    Hvad med at opsøge et privathospital, så du kan få en hurtig udredning? Hvis du er medlem af Sygesikringen Danmark, mener jeg der er et stort tilskud at få.

    SvarSlet
  9. Jens: ja turen derover og retur gik fint. Jeg håber sørme også det er noget der kan fixes, altså det med ryggen. Håber også du havde en god jul

    SvarSlet
  10. Madame: Vi er ikke medlem af danmark. Men bliver det nødvendigt så må vi betale det det koster at komme på privathospital. Men jeg vil nu lige få fat i min læge igen. Det må være muligt at komme til undersøgelse på hospitalet , hvor der jo er behandlingsgaranti. Det er der , mig bekendt, ikke hos speciallæger.
    Og glædelig jul til dig også

    SvarSlet

din mening:

Vi har været en tur i lapland. Vi har været der før, både om sommeren og om vinteren. Der er smukt deroppe. Lapland er ikke et land, men e...