søndag den 6. september 2009

Smagedag

I dag tog vi turen til Gisselfeldt kloster og Hessede hovedgård, nær Næstved. Hessede Hovedgård huser Isabella Smith´s netbutik og når vi nu alligevel var i nærheden, ja så kunne jeg jo lige så godt få købt en masse nye tulipanløg. Gisselfeldt kloster har en meget smuk park og her findes også Paradehuset som Stig Lauritsen driver. Han er kendt fra et haveprogram på TV2.
Der var flot i paradehuset, men planterne er alt for dyre. Chokolade cosmos kostede 95kr, hos min lokale planteskole koster de omkring 50kr. Så dem køber jeg der. Men de har et kæmpe udvalg af duft pelagonier og hele orangeriet duftede utrolig dejligt.
Efterfølgende var vi til smagedag på gartneri Toftegård ved Køge. Her var der smagsprøver af, især, tomater og chili.
Men køerne var så lange at det spolerede noget af fornøjelsen, næ så heller rundt og kigge på den mange krydderurter og andre grønt planter. Jeg tror at der var omkring 10-15 forskellige salvieplanter og endnu flere forskellige mynter. Især mynte elsker jeg, så der blev proppet 5 stks ned i kurven. Sammen med en smuk basilikum i blomst. Den står nu på spisebordet i en smuk potte og dufter helt formidable.
Der var også smagsprøver på mad med chili og her havde man lavet maden som jeg kan lide den. Med en lille strejf af chili, ikke så maden bliver overdøvet af chilismagen.
Et spændende arrangement, dog var der alt for mange mennesker. Jeg tror der har været omkring 600, som er alt for mange til de tre drivhuse. Køerne var ganske enkelt for lange.
Men det var dejligt at prøve de mange smagsindtryk. Jeg holder mig dog til chilier med max styrke på 4. Det er min grænse, men der var selvfølgelig en del, hovedsagelig mænd, der smagte styrke 10 og mere. De så godt nok lidt specielle ud i ansigterne, lettere opkogte og svedene.

8 kommentarer:

  1. Og jeg som troede, at Isabella Smith ikke længere eksisterede som forretning... og så gjorde hun det igen ganske kort tid efter konkursbegæringen. Dér kan man bare se...

    Det lyder som en interessant dag, I har haft, men jeg forstår udmærket, at du syntes, der var for mange mennesker omkring dig. Det er både godt og skidt, når noget bliver for populært.

    Vi har flere gange besøgt Gisselfeld, for vi nyder at gå i den pragtfulde park.
    Hesede Hovedgård har vi til gode, men du har overbevist mig om, at den er et besøg værd.

    SvarSlet
  2. Det er så dejligt at kigge med hos dig, Havehyrde. I finder nogle dejlige steder at besøge, ofte steder som fryder øjne og gane :-)
    Jeg har lige læst dine seneste indlæg og nydt billederne.
    Har lige tilladt mig at kopiere din/madam Plum's æblekage, som jeg vil forsøge at lave næste lørdag.
    Skønne collager, du har lavet.
    Rigtig god dag til dig.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle spændende oplevelser, Havehyrde, tusind tak fordi du fortæller om dem og viser de smukke billeder! Jeg har desværre aldrig været de to steder.
    Lige som Lone synes jeg, I er utroligt gode til at opsøge oplevelser.

    Rigtig god mandag til dig :-)

    SvarSlet
  4. Det lyder som en rigtig god dag, selv om jeg heller ikke er vild med alt for mange mennesker. Og så holder jeg mig forøvrigt også til middelstærk chili. Jeg tror, at de fleste af dem som spiser meget stærk chili, gør det for at blære sig med at de kan - men i virkeligheden er de lige ved at blive kvalt og brande op indvendig. Stakkels dem!!!

    SvarSlet
  5. Ellen: hvis man er på de kanter ligger hessede hovedgår omkring 5 minutter væk. Og du er ikke den eneste der troede at Isabella Smiths netbutik ikke eksisterede mere. Det var min storesøster der fortalte at hun havde købt netfirmaet fra konkursboet. Hvordan det kan lade sig gøre når man er geåt konkurs ved jeg ikke helt. Men hendes blomster løg er utrolig attraktive, hun er god til at finde dem som alle de andre ikke har.

    SvarSlet
  6. Lone: Æblekagen er bare mums, du kan ersattte marcipan med mandler, det er næsten bedre, så bliver den ikke helt så tung i det.
    God dag til dig også.

    SvarSlet
  7. Madame: Det var ganske spændende, jeg er ikke den store chilifan, men jeg tror det er fordi den chilimad jeg har fået har været overdøvet af chili´s stærke smag.....og det er slet ikke mig.
    God mandag til dig også

    SvarSlet
  8. Jens: Jeg tror vi har den samme smag i chili og jeg er også overbevidst om at de mænd der spise de stærke chili, gør det som en del af et "manddoms ritual". Komplet skørt i mine ører.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...