I mandags fik jeg en mail fra en gammel klassekammerat fra folkeskolen. En person jeg ikke har set i minimum 22 år og som jeg ikke har skænket et tanke siden vi sidst sås. Hun boede på samme vej som mig. I mailen skrev hun lidt om sig selv og hvad der var sket i de mange år siden og afsluttede med at hun meget gerne ville se mig igen.
Det var rigtig sjovt at læse hvad hun skrev, men jeg sidder stadig og overvejer om jeg skal skrive tilbage.
For år tilbage fik jeg en lignende mail fra en veninde fra folkeskolen. Hun havde behov for at fortælle mig at jeg havde betydet rigtig meget for hende dengang. Hendes mor og far blev skilt og hun følte åbenbart at jeg var der for hende i en svær tid. Det var selvfølgelig dejligt at læse, men underligt fordi jeg slet ikke havde det på samme måde.
De to mails giver grund til at tænker over hvor forskelligt vi opfatter hinanden.
Jeg har slet ikke tænkt på mine to pige jeg kendte fra folkeskolen, siden vi sidst sås. Tilgengæld har jeg tænkt på andre som jeg har mistet kontakten med, nogen der virkelig har betydet noget for mig. Men hvem ved, måske har de ikke tænkt på mig, måske har jeg ikke betydet det samme for dem, som de har for mig.
Opdate: 25.2: Jeg har bestemt mig for ikke at kontakter min gamle klassekammerat. Jeg syntes ikke jeg har tid og overskud til det!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Politikens undervisningspris?
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
-
Men indenfor er der dejligt varmt og nye amaryllis sorter kigger frem. Gemalen købte en julebuket til sin kone, den er rigtig sød. Vi har fø... -
Lige for øjeblikket er der stort fokus på den nye folkeskolereform. TV2 sendte næsten live fra første skoledag på udvalgte skoler og min abs...
-
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
Ja, det er jo en mærkelig tanke, at følelsen ikke behøver at være gensidigt. Da jeg var i 40'erne fik jeg selv lyst til at kontakte en gammel, kær veninde, jeg ikke havde set i over 20 år. Vi mødtes på en etnisk restaurant i Blågårdsgade, men bagefter afbrød hun kontakten. Det gjorde ondt - så man skal nok have gode minder for at genoptage en kontakt. I de senere år har min gamle folkeskoleklasse mødtes flere gange - og der er sjovt nok opstået mange helt nye og tætte venskaber. Jeg er spændt på, hvad du vælger at gøre ...
SvarSletHvor har hun dog fået din mailadresse fra?
SvarSletJeg meldte mig på Facebook for at finde gymnasiekammerater, men fandt kun én, så det kunne da næsten være det samme.
Jeg tror, man skal mødes mange fra en eller anden årgang, før det er interessant. Jeg har også prøvet en gang at mødes med en enkelt af "de gamle", og vi anede ærlig talt ikke, hvad vi skulle snakke om, da der var gået ½ time...
Madame: ja det er lidt underligt, når man selv ikke har tænkt på den pågældende. Min far, som også kendte den pågældende, syntes egentlig også det var underligt at hun pludselig henvendte sig. Især fordi vi aldrig har været veninder.
SvarSletEllen: hun fik adressen gennem min søster som står på fjæsbog. Jeg syntes det er lidt sjovt at hun allerede skriver om at vi skal ses. Jeg er noget lunken overfor ideen, stadigvæk. Men jeg har det lidt ligsom det du oplevede. Hvad skal jeg dog tale med hende om.
Hej med dig - Havehyrden.
SvarSletJeg forstår ganske udmærket dine overvejelser.
Det kan være ganske overvældende, at få henvendelser fra personer, som du ikke har været nært på i mange år.
Som du selv udtaler, har du tænkt på personer, der tidligere var betydningsfulde for dig, men som du har mistet kontakten til.
Iniativet fra gamle veninder i folkeskolen, synes jeg er flot, også selv om de ikke har været dine nærmest slyngveninder.
Jeg vil selv i samme situation besvare henvendelserne.
Bedste hilsener fra Bente
Bente:
SvarSletVelkommen til. Ja du har ret, det er flot og modigt at henvende sig til en man ikke har set i rigtig mange år. Men jeg har svært ved at se formålet ved at holde den kontakt. Det er nok der at tråden knækker for mig. Jeg syntes det er vigtigt at værne om sin tid. Min er kostbar, og sprøgsmålet er om jeg har "tiden" til at holde kontakten.
Hej igen.
SvarSletDu skriver i dit indlæg, at det var rigtig sjovt, at læse hvad din gamle klassekammerat skrev.
Du skriver også, at du har svært ved at se formålet, ved at holde eller genoptage en kontakt til en person som du ikke har set i en snes år.
Jamen kære dig.
Hvis du vælger at besvare henvendelsen - så betyder det jo ikke, at du indgår i en kontrakt om, at du skal holde jævnlig kontakt til vedkommende.
Måske har I noget til fælles at bidrage med, og hvis ikke, så glider kontakten automatisk ud igen.
Nemmere kan det jo ikke være.
Bedste hilsener fra Bente.
Kære Havehyrde
SvarSletJeg skynder lige at knytte en kommentar til ovenstående.
Jeg håber ikke, at min besvarelse var for firkantet, det var bestemt ikke hensigten.
Genoptagelse af kontakt til personer man har kendt tidligere, giver naturligvis en form for eftertanke og spørgsmål om, hvardan man skal forholde sig.
Jeg synes selv, at der vil være en naturlig nysgerrighed - og give det en chance.
Bedste hilsener fra Bente
Kære Havehyrde
SvarSletForuden dit aktuelle indlæg, har jeg læst din blog med stor interesse.
Der er tidligere indlæg, jeg gerne vil tilknytte kommentarer til.
Jeg er helt ny, og har ikke selv oprettet en blog.
Istedet har jeg oprettet mig, medio januar i år, på det du så følsomt kalder Fjæsbog.
I afsnittet om mig har jeg skrevet :
" Efter mit mangeårige arbejdsliv som socialrådgiver, har jeg nu i en alder af 60 år fået status som efterlønner.
Arbejdslivet betyder meget for identiteten og sociale netværk/ arbejdskollegaer, men som efterlønner er det vild luksus at have fuld rådighed over tilrettelæggelsen og indholdet i hverdagen.
Som efterlønner kan man forkæle sig selv med at deltage i alle de sammenhænge, der ikke var tid til, da man var på arbejdsmarkedet. Nu får jeg ekstra tid til at dyrke mine fritidsinteresser – især at tegne og male – dyrke kolonihavelivet og kattene ikke mindst, samt tage nye udfordringer op.
Nye udfordringer kunne eksempelvis være min tilmelding på facebook, hvor der foruden vennekredsen kunne blive mulighed for at tale med andre, jeg ikke kendte i forvejen, om fælles interesseområder og/eller mange andre spændende forhold i øvrigt."
I forlængelse af ovenstående, har jeg været nysgerrig, og søgt under blogs.
Kære Havehyrde. Jeg synes du har en fantastisk god blog, som jeg også fremtidig vil læse på.
De bedste hilsener herfra - incl mine 5 katte.
Kære Bente
SvarSletDu er mere en velkomme til at læse min blog og komme med indlæg.
Jeg er glad for at du kan finder mine indlæg interessandt