fredag den 27. februar 2009

Forår??


Det virker som om det er ved at være forår. Luften har været mild i denne uge og solen tittet frem indimellem. I går var jeg rundt i haven for at se efter forårstegn. Hyacinter og påskeliljerne er så småt på vej gennem jorden, fuglene er usædvanlige livlige og kattene vil være ude hele tiden.
For nogle måneder siden fik jeg tilsendt frø og løg kataloger, dengang var det for tidligt at bestille, men nu tror jeg at min weekend bliver tilegnet disse (samt de mange bøger jeg har købt på bogudsalget).
I går fik vi fiskelevering fra skagenfood.dk. Den vedlagte opskrift bød på
"Ristet skærising med saute af spidskål, tomat og dild og dertil fiskefumet", og det var delikat.
Opskrifterne er altid utrolig gode, nemme at følge og tilberedning kan ske på omkring ½ time. Dejligt når man kommer sent hjem fra job.

8 kommentarer:

  1. Nam, det lyder som en lækker fiskeopskrift. Den planker jeg lige :-)
    Mvh Malou

    SvarSlet
  2. du er vekommen. Der er rigtig mange gode opskrifter på skagenfodds hjemmeside. Vi har efterhånden prøvet en del og aldrig været utilfreds.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle dejlige forårsbilleder! Jeg må ud og se, hvor langt mine planter er kommet. Jeg hørte netop solsorten synge så smuk - det var som på en rigtig forårsdag.
    Din fiskelevering fra Skagenfood lyder dejlig! Nu er vi desværre ikke store fiskespisere her i huset, fordi jeg har et fisketraume ;-)

    SvarSlet
  4. Det lyder uhyggeligt med dit fisketrauma kære madame. Fik nogen et ben galt i halsen? For alle skagenfoods fisk er fileteret.
    Ja foråret er på vej. I går så jeg spætten sidde og hakke i vores lygtepæl, i selv lampen. De larmede rigtig meget. Gad vide hvorfor den hakker der, der er vist ingen insekter? eller måske er den klogere end os !!!

    SvarSlet
  5. Tænk at spætten finder på at hakke i lampen, man kunne forstå, hvis det var en lygtepæl af træ, den hakkede i!
    Nej desværre er fisketraumet kommet af, at jeg blev tvunget, meget ublidt, til at spise rejer som 5-årig. Min mormor skovlede rejerne ind, så de voksede og voksede, og siden har jeg ikke kunnet spise noget fra havet ...
    Her kan jeg også høre spætten hakke i dag :o)

    SvarSlet
  6. Jeg har været ude at finde vintergækker, for nu er det jo tiden til at lave papirklip og gækkebreve.
    Jeg bliver gættet hver år, men det skyldes jo nok, at det kun er et fåtal, der holder traditionen i hævd.

    Det er dejligt at blive gættet og dermed også at give en æske chokolade eller buket blomster, til en du har kær.

    SvarSlet
  7. Kære Bente.
    Jeg er nu ikke lige til gække breve, men ellers en sød tradition. Her vælter det frem med vintergækker og en del løg er på vej frem gennem jordet. Solen har jo skinnet så dejligt i dag. Det bliver dejligt når det sådan rigtigt bliuver forår. Selvom solen skinner er det jo stadig koldt, og i nat var det sørme også frostvejr

    SvarSlet
  8. Vi var indenom Landbohøjskolens Have i dag, fordi jeg i nogle dage havde set det smukkeste tæppe af vintergæk og erantis over hækken.
    Det var så smukt. Ellers nyder jeg de tidlige forårsbebudere i haverne her omkring.

    Vi fik for nogen tid siden en meget lækker fiskeret hos nogle venner, som får leveret fisk/opskrifter fra skagenfood.

    Rigtig god weekend, Havehyrde!

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...