onsdag den 26. november 2008

Miljøpolitik eller mangel på samme

Indenfor de sidste 7 år er Danmarks klimapolitik nået et absolut lavpunkt.
Antallet af biler er steget, specielt 4 hjuls trukken personbiler. CO2 udledningen i Danmark er steget 10,6 % fra 2005-2006 og stiger fortsat. Udviklingen af alternativ energi er gået i stå, blandt andet er antallet af vindmøller er faldet. Anders Fogh og regeringen har amputerede miljøministeriet til ukendelighed. Et stort og velfungerende ministerium der sad tung på den miljøpolitiske dagsorden.
Men nu skal det så være, vi skal have en grøn politik. Nu er Anders Fogh blevet overbevist af FN´s klimapanel. Det med den menneske skabte CO2 udledning og farene ved denne, det er rigtigt nok.
"Og hvad mennesker har skabt det kan mennesker udbedre. Og prisen er den samme uanset om vi handler eller lader være. Og så må man spørge, er det ikke lidt klogere at gøre noget? Jeg synes det, og i den forstand kan man sige der er det billigt at handle men, det vil være meget kostbart for mennesker og naturen at lade være."
Anders Fogh nedsatte i 2002 et udvalg (Institut for Miljøvurdering) ledet af Bjørn Lomborg. Institutets formål er at medvirke til at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde. Hvilket betød at miljøkravene var minimale og der skulle spares penge. Og det blev der, der blev ikke handlet. Bjørn Lomborg stillede spørgsmål ved alle de naturvidenskabeligt uddannede personers (stort set) samlede mening, nemlig at stigningen i CO2 var menneskeskabt. Bjørn Lomborg, som er samfundsvidenskabelig uddannet (cand.scient pol) gjorde sig klog på alle de naturvidenskabelige miljøaspekter. At han har fået så megen spalteplads, kan undre.
Men nu har vi så fået en klimaminister og en miljøminister, måske for at signalere hvor vigtigt miljøet er? Connie Hedegaard er allerede på banen med kritik af Obama, hans miljø polik er ikke ambitiøs nok. Men er vores miljø politik ambitiøs nok? Skal der ikke meget til for at indhente det forsømte, at indhente 7 års manglende polik på miljøområdet?

6 kommentarer:

  1. Det vil måske overraske dig, men jeg er overhovedet ikke enig. Jo, jeg er enig med dig i, at VKO har slagtet miljøpolitikken i Danmark. Men jeg tror ikke at den globale opvarmning er menneskeskabt. Temperaturen har jo altid svinget. For 1000 år siden var Grønland så frodig, at man kaldte det Grønland. Derfor tror jeg meget mere på Henrik Svensmarks teori om kosmisk stråling.

    http://wiki.berlingske.dk/klima/Henrik_Svensmark

    Derudover har jeg forfærdelig ondt af stakkels Bjørn Lomborg. Han bliver skældt ud af både den ene og den anden side i dansk politik, og det skyldes jo at begge kan bruge ham som syndebuk. Jeg synes specielt det er uretfærdigt, da Bjørn Lomborg gentagne gange har argumenteret for, at vi skulle bruge pengene på at hjælpe ulandene i stedet for. Samtidig er Lomborg vegetar og han cykler altid i stedet for at tage bil eller bus. Det betyder, at han er en af dem som virkelig har et flot CO2-regnskab. På den måde gør han sandsynligvis mere for miljøet end de fleste.

    Derudover synes jeg naturligvis at vi skal tage den globale opvarmning alvorligt. Jeg synes bestemt også at vi skal stoppe CO2-udslippet og alle andre former for forurening af kloden. Jeg har flere gange tænkt på, at jeg selv vil skrive et indlæg om emnet, hvor jeg kan forklare min holdning lidt mere grundigt.

    SvarSlet
  2. Jeg deler bestem ikke Stensmarks teori om lavt liggende skyer og kosmisk stråling som årsag til stigning i CO2. Og er helt overbevidst om at den store stigning i CO2 er menneskeskabt. At CO2 niveauet variere har været klart i mange år, men at den er steget til de højde vi ser nu, kan ikke forklares på andre måder end at den er menneskeskabt.
    Bjørn Lomborg har jeg slet ikke ondt af. Han har forplumrede hele diskussionen omkring CO2 udledningen. Men jeg er klar over at han tror på alternativ energi osv. Men faktum er at han udtaler sig som statistiker og ikke som naturvidenskabsmand. Det er her at filmen knækker for mig. Jeg har læst for mange af hans kronikker i Politiken til at have nogen som helst respekt for ham. Jo for hans evne til at kommunikere og for hans formfuldendte engelsk. Men ellers ikke. Han har ingen dybdegående viden om det naturvidenskabelige og skal, efter min mening, derfor ikke udtale sig om sådanne emner.
    Ja det er et følesladet emne og svært at diskuterer via bloggen. Men vi er åbenbart meget ueninge om emnet :))

    SvarSlet
  3. Jeg ved desværre ikke nok om det - men umiddelbart giver jeg dig 100 % ret i, hvordan du mener, det hænger sammen, Havehyrde.
    Fogh og Lomborg er helt til grin i mine øjne ...

    SvarSlet
  4. Naturligvis mener jeg lige som dig at CO2-problemet er menneskeskabt. Det er der vist ikke nogen tvivl om. Men jeg tror ikke på, at det er CO2 som skaber den globale opvarmning.

    Jeg ved godt, at jeg tilhører et meget lille mindretal og det er jo kun fremtiden som kan afgøre hvem der egentlig har ret. Her i blogland kan vi jo heller ikke være enige om alt. :D

    SvarSlet
  5. Jens!
    ok, så misforstod jeg dig.
    Der findes jo andre drivhus gasser end CO2, feks er methan 4 gange så farlig (mht drivhuseffekten) som CO2.
    Men du har ret, der kan også være andre grunde til drivhuseffekten.
    Lidt enige kan vi da blive.

    SvarSlet
  6. Madame.
    Ja tak. Jeg har en tendens til at blive meget usaglig når snakken falder på Bjørn Lomborg og Anders Fogh. Jeg bliver for følesladet og har meget svært ved at diskuterer emnet. Det er noget jeg beundre hos politikere. Evnen til at konstant forblive saglig. Det er dog ikke alle der mestre disiplinen lige godt.
    Jeg kunne nok aldrig begå mig i politik, jeg ville gå alt for meget op i nogle emner og blive "gal i skralden" hvis man ikke forstod min pointe.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...