torsdag den 16. oktober 2008
Sensommer i Berlin
Vel hjemkommen fra 4 feriedage i Berlin hvor man intet mærkede til oktober måned. Solen skinnede et par af dagene og det var op mod 20 grader. Hotellet var fantastiskt (kan anbefales). Gåafstand til stor set alle seværdigheder og lige ved floden Spree.
Jeg var i Berlin for første gang nogle måneder før murens fald, igen for 7 år siden og så nu. Der er virkelig sket meget og de er stadig igang med at bygger overalt. Museums Insel står først rigtig færdig i 2015, men Norman Fosters Reichtag er nu også alle pengene værd (ja ok, der er faktisk gratis adgang).
I nærheden af Berliner Dom er man i gang med at rive nogle bygninger ned. På den grund stod i gamle dage Berliner slottet og det er nu planen at genopfører dette. Kæmpe projekt.
Vi vandrede rundt i byen og nød vejret, hinanden, museerne og udsigten. Efter sigende skulle Berlin have mere end 250 museer. Mange er dog ganske små, men skulle jeg vælge et ville det være Museum Berggruen, hvor de havde rigtig mange Picasso malerier.
Frokosten blev indtaget på en af de utallige restauranter/cafeer, en del af disse ligger langs floden. Det var ganske vidunderligt at sidde og spise lækker frokost med udsigt til gamle historiske bygninger, vand og en blå himmel.
Berlin har selvfølgelig alle former for spisesteder, men rigtig tyske restauranter (som ikke kun er for turister) er svære at opdrive. Men det lykkedes sidste aften, en Bier-spezialiteten restaurant, Schwarzer Abt. Alt hjemmelavet også øllet samt brændevinen. Utrolig velsmagende rustik tysk øl mad, rigtig lækkert.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Politikens undervisningspris?
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
-
Men indenfor er der dejligt varmt og nye amaryllis sorter kigger frem. Gemalen købte en julebuket til sin kone, den er rigtig sød. Vi har fø...
-
Lige for øjeblikket er der stort fokus på den nye folkeskolereform. TV2 sendte næsten live fra første skoledag på udvalgte skoler og min abs...
-
Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...
Det lyder som en ferie fyldt med dejlige oplevelser, Havehyrde. Og 20 grader må have været dejligt. Jeg har besøgt byen et par gange som ganske ung, og ud fra det du fortæller, fortjener byen et gensyn :-)
SvarSletDet er helt sikkert en rejse værd, blot et par dage er helt fint. Man kan jo altid vende tilbage hvis man syntes.
SvarSletJeg var i Berlin for 7 år siden, sammen en gruppe venner for at se opera. Det var en fantastisk tur, og når jeg dit indlæg, kan jeg ikke lade være med at drømme om at tage tilbage.
SvarSletDu har ret Jens. Det er bare en fantastisk by. Jeg er specielt vild med den gamle øst del, hvor der var langt mellem turisterne (visse steder) og trafikken var ganske fredelig. Vi skal helt sikkert derned igen. Vi overvejede også at se opera dernede, men nåede det desværre ikke. Hvilket stykke så så I? Jeg drømmer ellers om at se et Wagner stykke i Bayreuth. Vi besøgte byen for nogle år siden og så koncertsalen. Men man skal vist bestille flere år før....
SvarSletFredag så vi Elektra på Komische Oper og lørdag så vi "Den flyvende hollænder" på Stadsoper. Omkring halvdelen blev for at se endnu en opera søndag aften. Jeg var desværre nødt til at tage med den første gruppe hjem, og jeg kan ikke engang huske hvad de så. Vi var omkring 20 unge mennesker fra cirka 18-35. Det var en utrolig god oplevelse. "Den flyvende hollænder" var en premiere, så vi var alle i smoking og pigerne i lange kjoler. Efter forestillingen fik vi drinks på Hotel Adlon. Jeg bliver stadigvæk helt "høj" når jeg tænker på den weekend!
SvarSletJeg skal afgjort til Berlin og se opera igen. Jeres hotel ser rigtig lækkert ud og det er jo forholdsvis billigt, så jeg har gemt linket. Der ville jeg da gerne bo.
Uha Hotel Adlon, er det ikke det helt dyre luxus hotel på Unter dem Linden?
SvarSletVores hotel var fantastiskt, booker man i rigtig god tid får man en god pris. Ellers er det temlig dyrt.
Lyder spændende med premieren på "Der fliegende hollænder". Elsker Wagner operaer + gallatøj.
Jeg må straks tilføje, at jeg var den eneste som IKKE ville på Adlon, og derfor var jeg selvfølgelig nedstemt med det samme. Jeg synes det var ret fjollet, men de andre insisterede, da vi jo var i galla. Og det var bestemt også en oplevelse. Hvilken service....! Og så er det den eneste gang i mit liv, at jeg har givet 90 kroner for en helt almindelig cola. Jeg er sandelig glad for at jeg ikke bestilte andet.
SvarSletDet skal også tilføjes, at vi boede ganske glimrende, men det var på et noget mere ydmygt hotel.