tirsdag den 28. oktober 2008

fliser

Læste et indlæg af Peter Olesen i et boligblad. Han undrede sig over hvorfor flere og flere haveejere flisebelægger hele deres forhave og benytter den til opbevaring af biler, campingvogne, trailere osv.
Jeg har tænkt det samme.
Her på vejen slår den tendens (desværre) også igennem. Værst er det hos genboen, der stort set har flisebelagt hele haven. Jeg tror ikke der findes en eneste plante på hans grund. Hækken fjernede han i år og opsatte nogle billige læhegn istedet for. Han har to biler stående, en campingvogn, en trailer, nogle store skraldespande osv. Smukt er det ikke. Og jeg undre mig tit over hvorfor man bor i hus når man egentlig ikke ønsker den tilhørende have. Givetvis fordi man tror at planter er forbundet med en masse have arbejde. Og selvfølgelig er der noget arbejde, men absolut ikke meget. Søren Ryge havde fat i samme emne i en af hans udseendelser. Han var rundt for at se på haver i et nyt villakvarter ved Århus. Han undrede sig over at folk rask væk betaler mange millioner for deres hus, men helst ikke vil ofre særlig mange penge på deres have. Mange af de haver han besøgte var med den nye trend, granit landskab. Det består i at det meste af f.eks forhaven er overhældt med granitsten og i dette landskab er nogle større granitsten så placeret, muligvis pga en skulpturel virkning? Hvem ved. Kønt er det bare ikke!
Ja giv mig en dejlig have med stauder og buske og træer. Ikke nok med at det er smukt at se på, så er grøn også en afstressende farve (har jeg læst). Og så er der et herligt fugle og dyreliv!

4 kommentarer:

  1. Jeg er bare helt enig med dig - og dyrelivet er en glæde hver dag. De menneske, du fortæller om, burde jo bo i lejlighed. Det er trist at høre, at jeres genbo har en 'ørken' udenfor sit hus ...

    SvarSlet
  2. Hvor har du ret. Det er et trist syn, når man passerer sådan en gold have med et par enkelte "arkitekttegnede" træer og buske. Der er ingen oplevelser at hente dér.

    SvarSlet
  3. Herligt at vi er så enige. det er desværre ikke kun en på vores vej der er grebet af granitdillen, men vel omkring 4 naboer. Alle træer fældes og man ser en gold ørkenligende have. Heldigvis har vi og vores naboer stadig træer og fugle i haverne.

    SvarSlet
  4. Dejligt at høre organisk forstand råde, hvor lille pladsen end er. Jeg tænkte om du måske kunne høre eller se sigtet i følgende:

    http://foreningenblogger.blogspot.com/

    Nkh. Jens.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...