Naboer

er en mærkelig størrelse. Man flytter glad og fro ind i et ny købt hus, men siden kan købet vise sig at blive til et mareridt. Så en udsendele på DR1 om nabokrig, det var ganske uhyggeligt og det de fleste var uvenner over var beplantningen. Nogle mente at naboens træer var for høje og skyggede for udsigten, andre at naboens hegn rent faktisk stod på deres grund og andre igen var blevet uvenner over nogle misforståelser angående den ene parts børn. Det gennemgående var nok at folk har svært ved at kommunikerer med hinanden og når de endelig gør så er det i et bebrejdende tonefald.
Her på vejen hersker der ikke det store nabo fællesskab, men vi omgås høflig og taler ind imellem med hinanden, nogle mere end andre. Der er jo det med naboer, at man ikke selv har valgt dem og i nogle tilfælde er det jo svært at samtale med folk som man intet har tilfælles med. Her i huset gør vi et ihærdigt forsøg på at være venlig og imødekommende overfor naboerne. Men da nabo konen, for nogle måneder siden, kom rendende og beordrede os til at fælde 2 træer, ja så gik vi begge i baglås. Hun truede meget hurtigt med hegnsloven og så var den samtale helt slut. 
Så pludselig var de nabo uoverensstemmelser jeg kun havde set på TV, lidt mere virkelige. Desværre.
Jeg kiggede selvfølgelig lige hegnsloven igennem for at se om naboen havde en pointe, men den handler om hegn og ikke solo træer, så heldigvis tror jeg ikke hun får meget ud af den sag. Men ikke desto mindre er hun nu meget kølig overfor os når vi hilser. Ja der skal ikke meget til. Det ene øjeblik sidder man og forarges over naboer på TV der ikke kan kommunikerer og det næste øjeblik er man selv midt i et (næsten) lignende drama.

Ovenstående billeder er fra et brolægnings firmas hjemmeside. Det er den slags haver jeg kalder flise have fra helvedet. Ganske enkelt rædselsfuldt. Hvorfor er disse haver blevet så moderne? Ja ok, jeg gætter at det er fordi folk tror de er "vedligeholdfrie" ? Men hvor ville jeg dog være ked af at komme hjem til en matrikel der så sådan ud. Og nævnte jeg at 3-4 haver her på vejen ser sådan ud? Jeg undrer mig over, at nogen syntes sådan noget er pænt, hver eneste gang jeg cykler forbi. Der har været forslag oppe i  politiske forummer (kan ikke lige huske hvilke), hvor man vil gøre det dyre for disse asfalterede matrikler at få afledt vandet via de kommunale rør. Det syntes jeg er en rigtig god ide, da intet vand jo opsuges af planter med løber direkte ned i kloakkerne og belaster rensningsanlæggene yderligt.
Ok, nok brok for denne gang. Jeg kan supplere med at vi faktisk har andre, søde naboer. Mod baghaven bor der nogle rigtig søde mennesker, vi deler have og plante glæden samt glæden over at se hårtoppen af deres søn, ind i mellem. Han springer i trampolin og kigger ind i mellem ind over hegnet når han er højest oppe.

Jeg cykler....

til arbejdet næsten hver dag. Det er dejligt, specielt når solen skinner. Men nogle gange tager jeg toget.

Det er så dejligt at man kan taget cyklen med i toget, gratis. I går var der så mange hjem med toget, at en del ikke kunne komme ind i kupéen. Noget af dette skyldtes, at der er en del personer der ikke ved hvad et flexrum skal bruges til. At det er til barnevogne, cykler og folk med kuffert. Selvom det står højt og tydeligt.

I dag cyklede jeg begge veje. Vejen hjem gik forbi Bo Grønt på Peter Bangs vej. Jeg måtte have nogle planter med hjem. Og de kunne sagtens være i sidetasken.
Efter planteskolen gik vejen forbi Damhussøen

Så smuk og fredeligt. På nær alle de mange løbere. Jeg kunne næste ikke få fred til at tage fotos, jeg var ved at blive overrendt af glade motions løbere.

Men jeg forstår dem så godt. Det er det eneste grønne område i miles omkreds. Heldigvis for mig er der flere af den slags her hvor vi bor. Så mine "mbt" løbeture går langs volden eller i skoven. Det er også dejligt.
Efter hjemkomsten, kom vores nabo og beordrede os til at fælde 2 træer, der er omkring 10m høje. Jeg har det meget dårligt med folk der dikterer hvad jeg skal gøre. Jeg får sådan en trang til at sige og mene det modsatte. Heldigvis var min mand enig. Vi fælder ikke træer med mindre det er højst nødvendigt, og det var det bare ikke. Men sådan en samtale går allerede i hårknude, når den ene par kræver at den anden gør noget bestemt. Jeg tror nu nok, at vi ville strække os meget langt, hvis der var blevet kommunikeret på den rette facon. Ja måske er det mig der er lidt mærkelig, men jeg mener helt klart at det er af enorm betydning, hvilken måde man henvender sig til folk på. Og med tanke på at jeg lever af at kommunikere, kunne det være jeg havde en pointe??? Naboen gik i fornærmelse, midt i samtalen. Og lad mig lige slå fast, at det var min søde gemal der talte med naboen, ikke mig. Jeg havde nok ikke været så venlig som han var.
Billederne er taget med min smartphone. Kameraet er da ganske godt, va?