Sjove episoder

Oplever man jo hele tiden. Jeg plejer dog aldrig at kunne huske dem, så når jeg vil fortælle det sjove videre kludre jeg rundt i begivenheden. Og så er det eneste der er sjovt, min fortæller teknik (eller mangel på samme).
Men den sjove episode fra søndagens biltur var, at jeg så en knald rød Ferrari køre ud fra parkeringspladsen ved Jem og Fix. Kender man ikke butikken kan jeg fortælle at det er et lavprisbyggecenter, og kender man ikke prisen på en Ferrari, oplyser min mand at den er omkring 5 millioner. Hmmm, det giver stof til eftertanke. Et spørgsmål der melder sig er, hvad personen i den røde Ferrari købte i Jem og Fix? Jeg så ingen træbjælker hænge ud af vinduet, så jeg gætter på rosengødning. Det er vel også snart det eneste bagage, der kan være i sådan en bil?
I hele maj måned løber konkurrencen "Vi cykler til arbejdet" af stablen. Min arbejdsplads deltager selvfølgelig og rigtig mange kollegaer cykler faktisk hver dag på job. Man behøver ikke cykle hele vejen, nogle bor jo langt fra deres arbejdsplads. Men så cykler de til stationen eller fra stationen og det er jo også motion.
Cykler du også på arbejdet?

Fugleopdatering: der er 7 æg og Per og jeg er vist blevet enige om at det er en musvit. Mor fugl ruger, men forlader kassen et par gange i løbet af dagen. Men ellers passer hun på de små. Når der klækkes æg skal jeg nok give besked.

Jeg cykler....

til arbejdet næsten hver dag. Det er dejligt, specielt når solen skinner. Men nogle gange tager jeg toget.

Det er så dejligt at man kan taget cyklen med i toget, gratis. I går var der så mange hjem med toget, at en del ikke kunne komme ind i kupéen. Noget af dette skyldtes, at der er en del personer der ikke ved hvad et flexrum skal bruges til. At det er til barnevogne, cykler og folk med kuffert. Selvom det står højt og tydeligt.

I dag cyklede jeg begge veje. Vejen hjem gik forbi Bo Grønt på Peter Bangs vej. Jeg måtte have nogle planter med hjem. Og de kunne sagtens være i sidetasken.
Efter planteskolen gik vejen forbi Damhussøen

Så smuk og fredeligt. På nær alle de mange løbere. Jeg kunne næste ikke få fred til at tage fotos, jeg var ved at blive overrendt af glade motions løbere.

Men jeg forstår dem så godt. Det er det eneste grønne område i miles omkreds. Heldigvis for mig er der flere af den slags her hvor vi bor. Så mine "mbt" løbeture går langs volden eller i skoven. Det er også dejligt.
Efter hjemkomsten, kom vores nabo og beordrede os til at fælde 2 træer, der er omkring 10m høje. Jeg har det meget dårligt med folk der dikterer hvad jeg skal gøre. Jeg får sådan en trang til at sige og mene det modsatte. Heldigvis var min mand enig. Vi fælder ikke træer med mindre det er højst nødvendigt, og det var det bare ikke. Men sådan en samtale går allerede i hårknude, når den ene par kræver at den anden gør noget bestemt. Jeg tror nu nok, at vi ville strække os meget langt, hvis der var blevet kommunikeret på den rette facon. Ja måske er det mig der er lidt mærkelig, men jeg mener helt klart at det er af enorm betydning, hvilken måde man henvender sig til folk på. Og med tanke på at jeg lever af at kommunikere, kunne det være jeg havde en pointe??? Naboen gik i fornærmelse, midt i samtalen. Og lad mig lige slå fast, at det var min søde gemal der talte med naboen, ikke mig. Jeg havde nok ikke været så venlig som han var.
Billederne er taget med min smartphone. Kameraet er da ganske godt, va?