Robot? Ja det er en Irobot kaldet Roomba og det er min nye bedste ven. Hvis jeg havde en Facebook profil havde jeg meldt mig ind i fanklubben.
Nu lyder robot måske som noget fra en sciencefiction film, noget der ligner et menneske, som f.eks robotten fra filmen "I Robot". Men den ser slet ikke sådan ud. Det ligner mere en flyvende tallerken og jeg tror faktisk kattene opfatter den som en sådanne.
Som sagt er jeg en fan. Jeg har haft min Roomba i 1 uge og den har været i gang i hele huset 3 gange. Det er ikke en erstatning for den almindelig støvsuger, men når man har 4 katte er der lige lidt for mange kattehår og totter overalt, ja for ikke at tale om kattegrus. Og det klarer den som en leg. Jeg trykker blot på "on" knappe og vupti, så spænder den rundt og suger støv og snavs op. Og så kan vi andre lave noget andet i mellem tiden. Jeg er meget imponeret over dens sugeevner, den
I går var vi på Glyptoteket, det er mange år siden jeg sidst satte min fod derinde. En overgang kom jeg ellers regelmæssigt. Jeg gik på en tegneskole og vi brugte hver onsdag på Glyptoteket. Vi tegnede de mange skulpturer og så var der gratis adgang. Det er der ikke mere, jo søndag og der skulle, efter sigende, være rigtig mange mennesker den dag.
Der er utrolig smukt derinde, palmehave er jo hele besøget værd. Men der var også en lille Degas udstilling samt en udstilling om farver på de gamle marmorstatuer. Man har i mange år troet at de altid har været hvide, men faktum er at de har været helt farvelagt. Når man er vant til den klassiske hvide marmorfarve, ser det næsten vulgært ud når statuerne er farvet.
Og så fik vi faktisk en plads i Mette Blomsterbergs Cafe, men det holdt hårdt. Vi var ikke de eneste der havde fået den gode ide, men vi fik da smagt de vidunderlige kager.
Og taget billeder.








