Haven bliver aldrig færdig

Nu har vi boet her i omkring 14 år og haven har  i den tid været under konstant forvandlig. Den familie der boede her før os gik ikke meget op i have. Det kunne man se. Man kunne også se at der engang havde boet en der rent faktisk gik op i have. Det var så omkring 12 år før vi kom til. En ældre herre, der efter sigende havde vejens flotteste have.
Jeg begik den ene begynder fejl efter den anden. Som ny haveejer er det ikke let når man vil det hele, og helst på en gang. Jeg begik den fejl at jeg ikke ventede med at plante nyt til efter første sommer. Hvis jeg havde ventet ville jeg vide at det store bed ved terrassen var fyld med Skvalderkål og at næste alle de stauder jeg plantede dengang døde. De kunne ikke konkurrerer med mesteren over dem alle, skvalderkålen. Nu har jeg, klog af skade, sluttet fred med den. Bevares, jeg fjerner de fleste overjordiske stilke (med håndkraft). Så kan jeg holde den lidt nede. Og så planter jeg kun stauder der kan konkurrerer med den.
Jeg ville også have rhododendron i haven. Havde godt læst at de skulle plantes i surbund, så jeg købt 3 buske og lavede et bed, midt på græsplænen , kantede det med brosten og plantede så de 3 rhododendroner i dette. Jeg tør godt afsløre at ingen af disse lever mere. Første fejl var at jeg ikke fjernede græsset, anden fejl var højbedet og den sidste og største fejl var at jeg ikke fik vandet. Ikke kun den første sommer, men også den efterfølgende.
En anden "sjov" ting jeg lavede, var at sætte en bedkant op langs husets sokkel mod forhaven. I teorien var det en fin ide, bortset fra at vores hus har døre i alle rum, og i stuen flere. Så bedkanten kom lidt i vejen når man åbnede døren for at træde ud i haven. Og så erfarede jeg også at et bed langs en sokkel nok ikke er verdens bedste ide. Jorden er alt for tør, da tagudhænget sørger for at der ikke komme så meget regn lige på det sted.
Nu er det ikke sådan at haven er "færdig" og alt er som jeg gerne vil have det. Men den er på vej mod noget der nærmer sig færdig. Forhaven er næsten færdig. Der er vi meget glade for at sidde og nyde blomsterne og insekterne.

Terasse området er også ved at være på plads. Baghaven er en anden snak.
I weekenden fik vi flyttet komposten. Gemalen har i årevis drømt om at få en siddeplads under birketræet (som var 3m højt da vi flyttede ind og nu er over 20m). Her vil han sidde og lytte til bladenes raslen i vinden.
Og nu kan han gøre det. Komposten er tømt og de gamle rammer er kasseret (det var trykimprægneret træ), istedet er der kommet en ny, et andet sted, lavet af pallerammer af ubehandlet træ.

Fliserne er rester fra andre steder, lagt vind og skævt, men de tjener deres formål.
Ellers består baghaven af et stort område hvor jeg dyrker spiseligt grønt. Især krydderurter som vi slet ikke kan undvære i madlavningen. En lille dam, hvor vores tudse bader (har godt nok ikke set den i år, kun rester fra dens måltider, tomme sneglehuse) og så en masse store træer, som vi sådan set er ganske glade for, men som gør at jorden er usædvanlig tør. Det gør det svært at dyrke noget og baghaven er derfor ikke så farverig som resten af haven. Men som årene går hjælper det på det.

Terrassen fik nye fliser for et par år siden, pegolaen er ikke malet færdig (den skal være sort) og terrasse bedet er fyldt med skvalderkål. Men også hortensia og andre buske og hosta. Til min overraskelse klarer de skvalderkåls truslen meget fint.
Rionettene blev opsat sidste år og er endnu ikke begroet af de clematis jeg plantede. Men det kommer nok.
Der er mange projekter der venter, måske bliver haven klar til når vi går på pension? Måske bliver den aldrig færdig, måske er det slet ikke meningen den skal blive færdig?