onsdag den 1. januar 2014

Solskin

Dejligt med juleferie. I år holdt vi jul hos gemalens familie i Sønderjylland, vi tog toget. Dejligt fredeligt og afslappet, 2½ time og så er man fremme. Sidst vi holdt jul dernede lå der 30-50 cm sne over det hele, denne gang var der heldigvis intet.
Svigermor hentede os på stationen og vi nåede også jule gudstjenesten i Løgumkloster kirke. Den var på tysk. Gemalen tilhører det tyske mindretal i Nordslesvig, og i Løgumkloster er der så 3 danske jule gudstjenester og 1 tysk.
Det er lidt specielt at høre julevangeliet på Tysk samt alle julesangene. De fleste sange er oversat fra tysk til dansk, så melodien kan man godt, bare ikke lige teksten.
Måske har du, ligesom jeg, fulgt med i nogle af Claus Dalbyes juleprogrammer.  Jeg blev noget overrasket over hans evne til at overpynte. Han besidder jo helt særlige talenter i haven mht farvekoordinering og elegance, men hans jule og nytårbord syntes jeg ikke speciel godt om. Der var simpelthen for meget på bordet, man slet ikke så de enkelte dele. Og det var efter min mening, synd. Mange af elementerne på bordene var spændende og meget kreative med det druknede simpelthen i vrimlen. Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag, er man til overpyntning eller det enkelte. Jeg må så være til det enkle.
Og dog, når det f.eks gælder Amaryllis kan jeg simpelthen ikke få nok. Jeg har store potter med flere i, det ser så smukt og juleagtigt ud når de viser deres blomster pragt.
Igen i år havde jeg fået en the julekalender af gemalen. Der var mange spændende nye variationer som blev afprøvet, jeg kan konkluderer at rene sorte tesorter ikke lige er mig. Mere blandingerne uden alt for megen aroma.
I går, Nytårsaften var vi i Tivoli. Det er første år at de har åbent nytårsaften og der var virkelig god atmosfære derinde. Rigtig mange mennesker besøgte haven, især turister, og det var rigtig spændende at se de mange flotte lys arrangementer.
Vi deltog i et arrangement på Madklubben, en af tivolis mange restauranter. Der var arrangementer flere steder i forskellige prisniveauer. Vi fik en dejlig 4 retters menu med tilhørende vine og efterfølgende kaffe med avec og det var virkelig alle pengene værd.
Ved 22 tiden var der fyrværkeri, super godt tidspunkt så alle i haven kunne se det, også børnene. Og det var selvfølgeligt helt fantastisk. Når man har det set, blegner al anden fyrværkeri.
Jeg er ikke den store fan af nytårsforsæt, hvorfor skal det være ved årsskiftet at man tror man kan et eller andet? Det må da være når man bestemmer sig for det at man så gør det, og ikke lige ved nytår. Men mange går på kur lige efter nytår. Damebladene bugner af alle mulige underlige kure, med lovning om forskellige vægttab og i mit fitness center starter der altid en masse op efter nytår, sikker med gode intentioner, men efter 1-2 måneder dropper de så alligevel at komme. Og er det så lidt lige gyldigt med alle de der nytårsløfter. Hvis man alligevel falder fra fordi man ikke gik helhjertet ind i projektet. Nej, så hellere bare starte på ens "nye" liv, når man mentalt er indstillet og ikke en bestemt dag. Gør det hvis du mener det, få solskin i dit liv, hver dag.
Godt nytår til dig der læser med her!

7 kommentarer:

  1. Også godt nytår til dig.
    Jeg er enig med dine betragtninger om CD´ julepyntning, og er helt holdt op med at kigge med. Det er ikke interessant for mig.
    Det må være en skøn oplevelse at være i Tivoli Nytårsaften.
    Nytårshilsener fra Lisbeth, Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg havde sådan glædet mig til en omgang jul med CD, men blev noget skuffet over alt den overpyntning...så jeg fik set 2-3 af programmerne, så stod jeg også af. Og godt nytår til dig også ;-)

      Slet
  2. Hehe, jeg er generelt ikke så begejstret for CD ... jeg synes han forudsætter, at vi andre har de samme faciliteter og den samme tid til rådighed, som han selv har - og ja: han overpynter i stor stil.
    God ide med Tivoli. Jeg tror, at jeg et år, hvor John og jeg er alene, skal prøve at finde på noget tilsvarende, så der kan komme lidt variation i temaet, selv om jeg egentlig også holder meget af bare at være ham og mig den aften.
    Nytårsforsætter har jeg aldrig gjort i - det er da at bede om at få et nederlag. Man skal, som du siger, tage tyren ved hornene og ændre tingene, når tingene skal eller bør ændres, og ikke fordi det er nytårsaften!

    SvarSlet
  3. Jeg er også blevet mindre og mindre begejstret for ham, nok også pga det du nævner. Men jeg tænker om der ikke findes andre have mennesker der kunne bruges på tv, jeg syntes vi har set nok af ham.
    Jeg tror der er mange der har nytårsforsæt....især sådan noget med at holde op med at ryge eller tabe sig. Og det gør man jo bare ikke sådan fordi året er skiftet. Man skal virkelig sætte alt ind på den konto og ikke gå halv hjertet ind i sagen ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg kan nu rigtigt godt lide at se udsendelserne med Claus Dalby. Jeg har ikke mulighed, råd eller tid til udsmykninger i den stil, men jeg beundrer at manden er ligeglad med hvad andre tænker og bare gør det han har lyst, tid og råd til. Det misunder jeg ikke. Jeg kan altid pille lidt inspiration ud af overfloden. Det kan være en farve, et materiale og ellers bare nyde synet af noget anderledes.
    Så jeg kan godt ønske mere inspiration fra den side og også fra andres - vi kunne godt ønske nogle flere haveudsendelser!
    Tivoli - det gad jeg godt, desværre lidt langt væk samt en dyr bro - for oplevelsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja smag og behag er jo forskellig. Jeg syntes der var alt for meget støj, som gjorde det svært at nyde de enkelte elementer..

      Slet
    2. ja smag og behag er jo forskellig. Jeg syntes der var alt for meget støj, som gjorde det svært at nyde de enkelte elementer..

      Slet

din mening:

Vi har været en tur i lapland. Vi har været der før, både om sommeren og om vinteren. Der er smukt deroppe. Lapland er ikke et land, men e...