mandag den 16. december 2013

Om at vende

modgang til medgang.
For mange år siden udviklede jeg en angst neurose. Det blev så slemt at jeg  ikke kunne gå uden for en dør uden gemalen var med.  Dengang læste jeg Københavns Universitet, jeg var i gang med mit speciale og kunne heldigvis arbejde hjemme. Men jeg havde det simpelthen så dårligt at det næste var umuligt at få skrevet noget. Heldigvis fandtes der hjælp og jeg startede på "fobiskolen", en privat klinik hvor man har speciale i angstneuroser. Jeg kan ikke huske hvordan jeg fandt frem til min "redning", men en redning blev det. Jeg var derinde hver dag i 2 måneder og lærte en masse om kroppens fare signaler, uhensigtmæssige reaktions mønstre, stress og håndtering af min angst. Især var psykolog samtalerne meget gavnlig.
Jeg troede selv at jeg var alvorlig psykisk syg, men lærte at angst er kroppens nødventil og at årsagen normalt var stress. Det var en enorm lettelse at få at vide at jeg bestemt ikke var psykisk syg, men at jeg skulle lære at håndterer, mine reaktioner og især andres reaktioner, hensigtsmæssigt.  Det er en lang proces at ændre på hvordan man agerer i bestemte situationer, og jeg er stadig igang. Men noget negativt har vist sig at have en positiv virkning, man lærer at være i nuet og få det bedste ud af mange ting.
For omkring 4 år siden fik jeg min første diskusprolaps. Hvis du ikke ved hvad det er, er det en af diskus skiverne (en slags støddæmper) mellem rygsøjle leddene, der er kommet på afveje. I mange tilfælde gør det rent faktisk slet ikke ondt, men min diskus havde forvirret sig ud på nerven der går ned i benet. Og hvis jeg siger det gør ondt er det virkelig en underdrivelse. Det gør sindsygt ondt. Smerten er ubeskrivelig. Heldigvis kunne min trænes væk, men hvad jeg troede var en engangs affære viste sig kun at være begyndelsen. Min anden diskusprolaps fik jeg for 2½ år siden og her lærte jeg så at der skulle ske noget drastisk hvis jeg ikke skulle have rygproblemer resten af livet. Og i dag syntes jeg simpelthen at det er noget af det bedste der er sket for mig. Ja ikke lige smerte dele, men havde det ikke været for de to prolapser havde jeg nok ikke omlagt hele mit liv.....eller rettere omlagt dele af mit liv.
Jeg har lidt af rygproblemer hele livet, normalt vågende jeg altid med smerter i lænden og min mobilitet var i perioder begrænset. Jeg havde taget en del på efter jeg var holdt op med at ryge (i dag er det helt uhyggeligt at tænke på at jeg røg 10 år af mit liv, fra jeg var 18år) og var ikke særlig fysisk aktiv. Den første prolaps kom efter en del ryg belastende havearbejde, jeg kunne ikke gå, stå, sidde men kun ligge på en hel bestemt måde. Og selv der gjorde det ubeskriveligt ondt. Anden gang var det samme scenarie, havearbejde og vupti, så røg diskus ud på nerven igen. Denne gang var smerterne endnu værre, men varede kun 2 uger...så blev det langsomt bedre. Og det var helt jeg tog beslutningen, aldrig mere prolaps. Jeg besluttede mig for at tabe mig, at træne i fitnesscenter, at få en personlig træner der kunne motiverer mig og at omlægge mit liv med bedre kost og meget mere fysisk aktivitet. Og i dag er jeg bare så glad for den beslutning. Jeg har tabt mig er kommet i mit livs form og har stort set ikke rygproblemer mere (7-9-13). Gemalen mener han har fået en ny kone. Hende der står op kl 08 hver weekend for at komme op i fitness center til holdtræning...som løber i skoven et par gange om ugen og som er blevet den helt store kålspiser......
Så hvad syntes at være en forfærdelig situation kan faktisk vendes til at være det mest positive i ens liv. For mig har modgangen vist sig som en velsignelse!

2 kommentarer:

  1. Det gamle ord om, at intet er så galt, at det ikke er godt for noget, må virkelig være på sin plads at komme med her.
    Det var et dejligt og livsbekræftende indlæg at læse, Havehyrde.
    Og tænk at få en ny kone - det må være skønt for både manden og konen, når det indvendige er den, man kender og i forvejen elsker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror gemalen stadig har svært ved at vænne sig til sin nye kone....men er selvfølgelig glad på mine vegne ;-)

      Slet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...