søndag den 24. marts 2013

Så kom den alligevel

Den smukke halemejse. I dag sad der pludselig to af de små fugle på grenene i baghaven og heldigvis er de ikke så sky så det er nemt at tage billeder af dem.
I går havde vi noget familie på besøg til påskefrokost, rigtig hyggeligt. Efter frokost gik vi en lang tur i skoven og fik forbrændt lidt kalorier inden kaffe og hjemmebagt Sacher tærte. Ungerne havde taget deres egen kikkert med, for de huskede jo nok at der var så mange fugle i vores have. At det var en legetøjskikkert var jo lidt ligegyldigt. Gemalens stjernekikkert var de meget glade for. Gemalen var knapt så glad for deres interesse, for børn piller jo. Og det skulle de, iflg ham, helst ikke. De kunne jo ødelægge noget.
Men der skete intet, interessen var ganske kortvarig, filmen om Hugo på hovedbanegården i Paris var langt mere interessant, og slikskålene.
I morgen skal jeg mødes med en ex-kollaga, vi skal spise brunch i Valby. Det er 6 år siden vi var kollegaer, men vi ses stadig, men jævne mellemrum. Det er så dejligt med den slags personer hvor samtalen bare fortsætter hvor vi sidst slap. Vi får normalt ordnet verdenssituationen på et par timer.

14 kommentarer:

  1. Næh, hvor er de dog yndige! Jeg har også haft besøg i vinter af dem men kunne ikke se dem så fint og tydeligt. Det var en rigtig hyggelig familedag.
    God påske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. de er simpelthen så yndige............og ikke særlig sky. Jeg har stået 20-30cm fra en et forår ;-) God påske til dig også

      Slet
  2. Hvor er de fine, håber jeg også får halemejser i min have..God søndag..:-D

    SvarSlet
    Svar
    1. du skal være hurtig for at se dem, de sidder aldrig stille og er meget hurtige væk igen :-)

      Slet
  3. Åh hvor er den dog bare skøn......gad vide om den ikke bringer foråret med sig denne gang ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg, bortset fra at snefnug netop nu, daler ned fra himlen. Hvor er jeg træt af sneen :-(

      Slet
  4. Fantastisk med alle de forskellige fugle du har besøg af og skønt at du har nået at fange dem med kameraet.
    Rigtig god påske:))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mere et tilfælde at jeg fik fanget dem i fotofælden. De var der næste alle sammen i weekenden og jeg havde mit kamera med zoom der stod klar til optagelse lige ved vinduet. God påske til dig også ;-)

      Slet
  5. De er noget så nuser, de små uldtotter :-)
    Dejligt med venskaber, der rækker ud over den fælles arbejdsplads :-)

    SvarSlet
  6. Hvor har du mange forskellige fuglearter i din have. Jeg har aldrig set halemejser, sjaggere, kernebidere eller silkehaler i min have. Der bliver ellers serveret de lækreste retter i fuglecaféerne med dessert af æbler, kiwi og vindruer, som i hvert fald solsortene guffer i sig med stor velbehag. Vi har masser af forskellige fugle, men ikke nogle af dem, du nævner.
    Jeg tror også det kan have noget med vegetationen at gøre, hvilke fugle der kommer. Her er det mest graner og fyrretræer.

    Smukke billeder, du har taget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det er fordi vinterene strækker sig længere end fuglene troede ;-) Der er nok en del trækfugle der er blevet overrasket over kulden og derved ingen føde. Så er det jo dejligt at nogle mennesker gider fodre dem. Vi har også gran og fyrtræer. De elsker de nu. Men vi bor tæt på Vestvolden og der raster en del fugle, så måske er det derfor. Vi er bare glade for de mange besøg ;-)

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...