Dyrk utilfredsheden

"Verdens drivkraft er utilfredshed med tingenes tilstand. Fra politik til plastikkirurgi er der aldrig nogen, der har gjort noget nyt, hvis de var tilfredse med det bestående. Allerede her vil den intelligente læser indvende, at der findes destruktiv og konstruktiv utilfredshed, men så længe
vi er klar over det, kan vi vel gå videre til noget mere interessant? Vi synes, at det er interessant, at
“medarbejdertilfredshed” er et af de store dyr i moderne ledelse. En moderne leder med respekt for sig selv og sine ansatte interesserer sig levende for medarbejdertilfredshed. Men for den virksomhed, der ønsker vækst og fremgang, er tilfredse medarbejdere en ganske alvorlig trussel. Det fører til beslutningsangst og konservatisme i sin mest stagnerende form. De utilfredse medarbejdere kan derimod udfordre vanetænkningen, nytænke, udvikle og i sidste ende revolutionere. De er selvfølgelig også krævende og vanvittigt irriterende. Men når moderne ledelse fokuserer på tilfreds medarbejdere,  risikerer man at fremme og forfremme præcis det modsatte af udvikling og nytænkning. Tilfredse medarbejdere er primært optaget af at undgå fejl og styre uden om alt, hvad der kan true tingenes nuværende tilstand. Det gøres bedst ved at undgå at tage beslutninger, stille fere spørgsmål, arbejde videre på sagen, opstille alternative scenarier, og hvad man ellers bruger af undskyldninger for ikke at gøre noget som helst. Det værste er næsten, at man på den måde kan gøre karriere ved ikke at gøre noget som helst. Efterhånden som tilfredsheden breder sig, forfremmes de medarbejdere, der ikke giver anledning til utilfredshed. Og til sidst har man en organisation bygget på fortiden og folk, der helst undgår enhver udfordring. Skal man virkelig stille sig tilfreds med det?"

Ovenstående er en reklame som reklamebureauet Mensch har lavet for sig selv. Den er indrykket i dagens udgave af Politiken. Efter mit første møde med en af disse reklamer fra Mensch er jeg bare blevet mere og mere begejstret for deres indlæg. De er virkelig gode til at tage emner op der giver anledning til tankevirksomhed. Ovenstående er en af de mest fremragende jeg er stødt på længe, mon ikke der er mange ledere der ikke er særligt begejstret for kritiske medarbejdere og mange medarbejdere der lideledes ikke er vilde med de samme kollegaer?