lørdag den 10. marts 2012

Bliver vi dummere?

I dagens politiken kan læse et indlæg hvor forfatteren spørger om det kun er relevant at fremvise "dumme" folk på tv. Hun tænker primært på de mange "reality" programmer hvor deltagernes intelligens ikke ligefrem er høj. Er det det vores unge mennesker skal stræbe efter? At kunne komme på tv og blive stjerne, fordi man ikke kan andet? Hendes ærinde er ikke at nedgøre reality genren, men blot at sætte spørgsmålstegn ved at det er moderne at fremstå lidt små dum.
Og jeg er enig langt hen af vejen, hvor er de mange dygtige unge mennesker der kunne fremstå som rollemodeller for andre? Jeg har haft elever der som fremtidsdrøm har "jeg skal tjene mange penge". Og det er så underforstået at det gør man bestemt ikke hvis man tager en videregående uddannelse. Man går kun i gymnasiet fordi man ikke ved hvad man ellers skal.
Hvis Amalie fra "Paradis Hotel" og Gustav fra "For lækker til love" er rollemodeller for de unge, så er en gymnasieuddannelse heller ikke nødvendig. Ingen af de to har mig bekendt taget en sådanne (og ikke et ondt ord om mennesker der ikke har en gymnasieuddannelse, det er bare meget få unge i dagens Danmark der fravælger denne mulighed)
Men hvorfor komme de kloge unge ikke frem i medierne? Der er et utal af konkurrencer for gymnasieelever hvor de kan vise deres evner, Ung forsker, Drughunter osv. Ingen af disse historier kommer på forsiderne eller i tv. Det er ellers disse konkurrencer der øger de unges interesse for f.eks naturvidenskaben og måske gør at de vælger en uddannelse som læge, biolog, ingeniør eller andet, de job der er behov for i fremtidens Danmark. De ressourcer som de fleste politikere mener vi skal leve af.
Hvor er den gode historie om dygtige unge mennesker der elsker kemi, biologi, danske, historie osv? Er der ikke læsere/seere til disse?
Ovenstående billeder er fra Drughunter finalen på Lundbeck 2011. Her deltog nogle af mine elever selvfølgelig, sammen med rekord mange andre unge mennesker fra andre gymnasier. De konkurrerede i viden indenfor behandling af sygdomme i nervesystemet (som er Lundbeck forskningsområde).
Det er helt unikt at en virksomhed stiller deres faciliteter til rådighed, men det gør de fordi de også mener at det er vigtigt at komme ud til de unge mennesker. At gøre dem interesserede i naturvidenskab så firmaet i fremtiden har et rekruteringsgrundlag, blandt de unge mennesker i Danmark.
Denne historie nåede lokalbladene, men hverken TV2 eller DR viste indslag fra konkurrencen.
Mine elever vandt ikke konkurrencen, men de var meget glade for at have deltaget og de er nu alle tre kommet videre i deres liv og læser medicin på Københavns Universitet ;)

8 kommentarer:

  1. Du spørger, hvor den gode historie om dygtige unge mennesker er, Havehyrde, og jeg vil pege på den glimrende tv-serie, der hedder 'Den hvide verden' hvor man følger nogle nyuddannede læger på jobbet og hører om deres tanker. Jeg kender ikke 'Paradis Hotel' og 'For lækker til love' :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den serie har jeg ikke set, det kan være jeg skal tjekke den. Du er ikke gået glip af noget ved ikke at kende til de omtalt serier ;)

      Slet
  2. Godt indlæg, Havehyrde.

    Jeg ser aldrig reality-programmer. Forleden så jeg et videoklip hos http://maendafbetydning.blogspot.com/2012/03/monologer.html. Jeg var chokeret!...
    Jeg ved ikke, hvor tv opsnapper de uvidende unge mennesker til deres programmer, men heldigvis er virkeligheden en anden. Jeg har i hvert fald aldrig mødt nogen så uvidende irl.
    (Jeg har endnu ikke fulgt dine links, men vil se dem senere på dagen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har set nogle afsnit af de omtale serier, men det er så fordummende at det er helt uhyggeligt. Hvornår er det blevet smart at være så dum som dem i disse serier, de utages specielt hvis de er mindre intelligente (har jeg læst mig frem til). Det er godt tv, at vi kan sidde og harmes over dem :)

      Slet
  3. Jeg er overhovedet ikke enig - nixen bixen. Jeg synes i stedet indlægget viser noget om forfatterens tv-vaner, hvis hun kun mener, at man ser dumme, unge mennesker i fjernsynet.

    Jeg har fulgt med i "Spil for livet", hvor unge mennesker på DR2 konkurrer om at blive bedst til at spille klassisk musik. De var fantastisk dygtige. DR laver også nogle programmer om eftermiddagen for unge mennesker, hvor man sidder og diskuterer mange væsentlige emner. Der har også været Masterchef for helt unge mennesker - jeg var dybt imponeret over deltagerne og jeg er sikker på, at det må have inspireret andre børn og unge til at lære hvordan man laver god og sund mad.

    Men derudover er det selvfølgelig et faktum at dumme mennesker fylder usædvanlig meget på tvfladen for tiden. De kloge har selvfølgelig andre ting at bruge deres liv til... jeg indrømmer gerne, at jeg ser både Paradise Hotel og andre af den slags programmer - og jeg elsker det, hehe.... problemet opstår vel først, når deltagerne i disse realityprogrammer bliver forbilleder for de unge. Og det har jeg altså også lidt svært ved at forstå, hvis det skulle være tilfældet. Jeg er i hvert fald dybt taknemmelig for, at jeg ikke ligner Gustav.... LOL........

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syntes nu hun har fat i noget. Mine elever ser ikke lige de udsendelser du nævner og det der morer dem ved Paradis og ligende er jo netop at mange af deltagerne er lidt "små dumme". Jeg tror problemet netop er at de få udsendelser med "kloge" unge mennesker, dem ser størstedelen af de unge ikke. De er ikke underholdende nok. Og Gustav er da også ganske underholdende, men lidt trættende i længden. Jeg kender ingen elever der ser DR2. De ser TV3, kanal4+5+6 og hvad de ellers hedder, X-factor osv.
      Indrømmet, det er god underholdning. Jeg kan da godt finde på at se noget reality ind i mellem, men undersøgelser blandt de unge folkeskole elever, viser at de rent faktisk syntes det er "sejt" at dem på Sunny Beach drikker sig tæske stive hver dag. Så jeg tror bestemt at det har en stor indflydelse på de unge. De er ofte let påvirkelige af venner og veninder.

      Slet
    2. Jeg er faktisk lidt forbavset over dit svar..... jeg havde vist nok en forventning om, at de unge mennesker kunne se hvor dumt det er at opføre sig som folk i Sunny Beach - jeg havde nok også en forestilling om at Amalie og Gustav kunne fungere som skræmmebilleder og derfor få unge mennesker til at vælge andre værdier end dem. Hmmmmmmmmmm................

      Da jeg så "Kongerne i Marielyst" sidste sommer, syntes jeg det var så tydeligt, at alle deres konflikter og problemer skyldtes for meget alkohol. De stakkels mennesker havde det jo forfærdeligt både med sig selv og derfor - selvfølgelig! - også med hinanden. Jeg håbede da, at alle andre også kunne se, at det var en helt klar konsekvens af deres alkoholMISBRUG!

      Slet
    3. der er en solid drukkultur blandt de unge i dag. Men igen det afhænger nok af forskellige faktore, men mange af de unge jeg oplever drikker hæftigt især i weekender. Og godt nok kan nogle af reality stjernerne virke afskrækkende, men se alligevel hvordan det går dem? Amalie er stadig på tv, senest i "Emil og damerne" på DRHD. Så signalet er vel at selvom du intet kan, så kan du godt tjene gode penge ved at være på tv?

      Slet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...