torsdag den 19. januar 2012

Mistet kontakt

Det  er nok naturligt at man mister kontakt med nogle venner igennem livet. Jeg har stort set ikke kontakt med nogen fra dengang jeg boede i en mindre by i Nordsjælland, dem jeg gik i folkeskolen med og dem jeg gik i gymnasiet med. Under vejs i livet syntes jeg at vi udviklede os i forskellige retninger,  jeg fik en videregående uddannelse, de fleste fik en lærerplads og børn. Vi var forskellige steder i livet og kontakten forsvandt lige så stille og roligt.
Sidenhen har jeg fået en del henvendelser fra nogle af de "gamle" venner.  Nogle skrev lange breve om hvor meget jeg betød for dem, dengang, og at de så gerne ville genoptage kontakten, andre var bare nysgerrige over hvor jeg var i livet og hvordan det gik. Det var ikke alle mails jeg besvarede, især ikke henvendelser fra personer jeg ikke havde haft et nært forhold til og som jeg næsten ikke kunne huske. Men efter den indledende kontakt blev der hurtigt spurgt til om vi ikke skulle ses. Måske er jeg lidt mærkeligt, men jeg har ikke vild meget lyst til at ses med mennesker jeg har mistet kontakten med for 15-20 år siden. Hvad er formålet? Sidde og snakke om gamle dage, mindes vores gymnasietid? Ikke at der er noget galt med det, men så meget savner jeg den nu altså ikke. Fint at nogen gør, men jeg lever meget i nuet og hænger mig ikke så meget i fortiden.
Hvis vi havde andre fælles interesser kunne det være interessant at genoptage kontakten, men hvis det eneste formål er at mindes f.eks gymnasietiden, ja så er jeg ikke rigtig interesseret
Senest har en gammel gymnasie veninde kontaktet mig. Vi havde det utrolig sjovt igennem gymnasietiden, men mistede kontakten 3-4 år efter. Hun blev gift, bosat i vores hjemby, fik en lærerplads og senere børn. Og så var det som om at vi ikke havde så meget at tale om. Men nu har vi mailet lidt frem og tilbage og igen er der ytrede ønske om at vi ses. Tja, jeg ved ikke rigtig.

8 kommentarer:

  1. Hvis man ikke har bevaret kontakten i alle de år, så er det nok fordi der ikke har været interesse for det...Men mange savner måske lidt voksenkontakt nu hvor børnene er flyttet...;-D

    SvarSlet
  2. Rejen: det tror jeg du har ret i, men det er så det valg man har truffet ;)

    SvarSlet
  3. Og som Sartre sagde: "Det valg man træffer er altid det rigtige"... Jeg synes som dig at det er nuet som tæller. Hvis kontakten har været væk i flere år må det vel være fordi man er gået i hver sin retning med hensyn til f.eks. interesser. Jeg har selv venner som jeg ikke har daglig/ugentlig kontakt med, men vi har alligevel en fælles referenceramme, der gør venskabet stærkt, selvom vi ikke "sidder lårene af hinanden".
    God weekend
    Kirsten i Tønder

    SvarSlet
  4. Kirsten: jeg tror vi er meget enige. Jeg har også veninder jeg ikke ses med så tit, men når vi gør er det bare så hyggeligt. vi kender hinanden så godt at samtalen fortsætter hvor vi slap. God weekend til dig også

    SvarSlet
  5. Nu skal vi jo heldigvis ikke være ens alle sammen, men jeg har det ikke som dig, Havehyrde – jeg elsker fx at samle min klasse. Det har ført til flere nære venskaber. Måske er det derfor, jeg har meget fornøjelse af Facebook.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det ved jeg du er glad for. Og hatten af for det;)

      Slet
  6. Nogle kan godt lide at have mange venner. Jeg er af den mening, at man har få nøre venner, men sagtens kan have mange bekendte.
    Jeg gad heller ikke mødes med nogen bare for gamle dages skyld - hvis ikke man var venner dengang, bliver man det næppe heller i dag. Til gengæld synes jeg, det er dejligt og inspirerende at møde nye mennesker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror vi er helt enige. Jeg elsker at møde nye mennesker;)

      Slet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...