fredag den 20. januar 2012

Brilleabe

Jeg husker en klassekammerat fra folkeskolen, Morten hed han. Han havde meget tykke glas i sine briller og jeg drillede ham gerne med det. Ikke når han stod lige ved siden af, men gerne hvis han havde f.eks rullestøvler på. Så var han nemlig ikke så hurtig. Så kunne jeg nå at løbe hjem og låse døren, inden han kom rendende og ville slå mig.
Morten var ellers en fyr der sagtens kunne klare sådanne små drillerier, men måske var han alligevel ikke så glad for mig netop pga at jeg drillede ham med hans briller. Jeg har nok ramt et ømt punkt, for det jeg syntes var en overreaktion dengang, var nok netop en reaktion på at blive drillet med noget man ikke selv var så glad for.
Men nu kan Morten så snart kalde mig brilleabe. Jo for nu kan jeg ikke udskyde det længere. Jeg kan ikke se særlig meget på mit højre øje. Er ting 1m væk, ja så er de rimelige utydelige. Og når mine gymnasieelever siger hej til mig på gangen, ja så siger jeg selvfølgelig hej, men kan slet ikke se hvem jeg siger hej til.
Jeg var til endnu en synstest (var sidst til en i august i forbindelse med bestilling af læsebriller) og fik en masse informationer og linser med hjem. Dem skulle jeg prøve for at se om det skulle være noget for mig. Det var det ikke. Følte dem meget generende og mit syn blev ikke urolig meget bedre af at have dem på, bedre, men ikke al bøvlet værd.
Men nu er mine nye briller så bestilt, cirka 2 ugers leveringstid. Men så regner jeg altså også med at jeg kan se alt igen. Ellers bliver jeg noget skuffet. Og for at du ikke lige skal få alt for ondt af Morten, så tror jeg nok at jeg blev tilgivet meget hurtigt. Jeg var veninde med hans søster og da de flyttede fra vores barndomsby var han altid meget glad for at se mig, når jeg besøgt søsteren. Så jeg tror jeg blev tilgivet barndommens drillerier. Heldigvis ;)


2 kommentarer:

  1. Du har da ikke været særlig sød - i dag ville det være blevet kaldt mobning ;-)
    Jeg har svært ved at forestille mig dig som lærer, hvis du ikke kan se noget, der er mere end en meter væk - hvordan pokker bærer du dig ad med at se, hvem der har hænderne oppe, fx?

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha,nej jeg fik helt dårlig samvittighed da jeg skrev indlægget. Og jeg kan godt se forskel på mine elever ;) øjnene og hjernen kommer bare på overarbejde, og senere på dagen begynder tingene st blive mere og mere utydelige. Men nu er det snart slut.

      Slet

din mening:

Vi har været en tur i lapland. Vi har været der før, både om sommeren og om vinteren. Der er smukt deroppe. Lapland er ikke et land, men e...