Adam Lambert var en af deltagerne i American Idol i 2009. På grund af ham sad jeg og så hvert afsnit af konkurrencen som blev sendt på TV3. Han havde et eller andet unikt over sig og så kunne han både synge og optræde. Selvfølgelig ville han vinde konkurrencen, hans talent var simpelthen så stort at intet andet var muligt. Men han var anderledes, han bar altid sort eyeliner og en del make-up og så var han meget glad for teater lignende kostymer og det dramatiske. I tiden op til finalen gik der rygter om at han var homoseksuel og det var nok for meget for det borgerlige Amerika, det var folket stemme der afgjorde finalen , som Adam overraskende nok ikke vandt. Men heldigvis havde andre set hans enorme potentiale og han er muligvis den sanger fra American Idols konkurrencen, der har fået mest ud af sin deltagelse.
Den unikke kombination af talent, god stemme og en fantastisk evne til at performe, syntes jeg er noget man sjældent støder på. Robin Williams kan det , og selvfølgelig den nu afdøde Frank Sinatra (og resten af hans ratpack). Det var ikke samlebåndsarbejde, det var virkelig noget de nød at gøre. Det lyste ud af dem og det samme syntes jeg at fornemme når jeg har set Adam Lambert i tv. Jeg må indrømme at jeg drømmer om at se ham live, men hans koncert i Vega blev udsolgt meget hurtigt. Så måske næste gang.
Wauw, sikke en stemme - det er jo gysende smukt! Jeg har ikke hørt om Adam Lambert før, men nu vil jeg holde et godt øje med hans navn.
SvarSletDet er vel nok trist, at det trækker ned, hvis man som kunstner skulle være homoseksuel i USA. Tak fordi du gør opmærksom på denne store kunstner, Havehyrde!
Madame: Dejligt at du også kan lide ham, han er virkelig unik. Og der er rigtig megen polemik om hans seksualitet, det er rigtig ærgerligt og også lidt mærkeligt. I England har det jo f.eks aldrig været et problem at nogle kunstner (f.eks George Michael) er homoseksuelle. Har man talent er seksualiteten vel underordnet?
SvarSletHan er så utrolig intens - der er noget Sinead o'Connor over ham.
SvarSletUh, jeg kan altså somme tider blive noget så gal på det dobbeltmoralske USA. Tænk, at de vil være sig selv bekendt - at boycotte nogen på grund af noget, som intet har med sagen at gøre.
Det er så ikke overalt derovre, det er sådan, men åbenbart tilstrækkeligt mange steder til, at det kan have en indflydelse.
Nå... man har før set, at det gik nr. 2 bedre end nr. 1 :-)
Ellen: lige det ord jeg manglede, intens. Helt præcist.
SvarSletHam der blev nr 1 i 2009 har jeg hverken set eller hørt til siden. Men selvfølgelig er det ikke hele den amerikanske befolkning der er så dobbelt moralske, men der er en del meget religiøse, der bestemt ikke er glade for homoseksuelle