fredag den 3. august 2018

Vi har været en tur i lapland. Vi har været der før, både om sommeren og om vinteren. Der er smukt deroppe. Lapland er ikke et land, men en del af den det nordlige Sverige, Norge, Rusland og Finland. De har alt der er værd at se. Hvaler, fugle og masser af dem, bjørne, bjerge, nordlys, midnatsol, søer, floder, gode veje (ja det er vigtigt når man kører i bil rundt). Kort sagt. Der er en fantastisk natur.
Vi tog hurtigtoget til Stockholm, 4 1/2 timer fra Malmö. Det er hurtigt, og fra centrum til centrum. Og så kiggede vi os rundt i Stockholm. Det er en dejlig by og utrolig charmerende med alt det vand. Overalt, meget af Stockholm ligger på øer. Vi har været der flere gange, og vi kommer helt sikkert igen. Man når aldrig at se det hele. Denne gang fik vi også set kongeslottet.

 Efter et par dage tog vi nattoget til Narvik (Norge). Det er tyskernes fortjeneste at der er en bane helt til Norge. De ville gerne have jernet fra Kiruna ud til et frostfrit hav. Og det ligger ved Norge. Den anden vej til et hav er Luleå og det er i den Botniske bugt der næsten stensikkert fryser hver vinter. Så Tyskerne sørgede altså for at vi kun kan nå Narvik på 15 timer. Og de svenske nattog er de bedste vi har prøvet. Sengen er vist 80cm bred og ikke 65-70cm som vi har prøvet i de tyske nattoge . Så er der en rigtig madras og selve kupeen er også lidt mere rummelig. Vi vælger altid at have toilet og bad i kupeen. Det  er selvfølgelig dyrere, men alle pengene værd.
Togturen kaldes artic circle train, og der er næsten altid udsolgt. De gange vi har taget det har det vrimlet med turister og svenskere. Mange står af i Kiruna eller Abisko og skal ud og vandre. Det gør de meget vores broderfolk der oppe nord på.
 Narvik var en lidt kedelig industriby der havde en stor ting kørende for sig. Jernmalm. Det er vist den eneste grund til at den nu er noget større end den var engang (var en lille fisker by). Der er ikke noget værd at komme efter. Ja der er smuk natur omkring (men Norge er fyldt med den natur). Så vores 2 hele dage i byen var lidt overkill. 1 dag ville være rigelig.
Men vi hentede bilen om morgenen og kørte ud på de norske veje. De var generelt gode og brede, lige på nær må man var ude på de lidt mindre landeveje. Der kunne de godt blive lidt udfordrende. MEN intet sammenlignende med de meget smalle veje vi har oplevet i UK. Veje uden vigepladser og hvor kun 1 bil kan kører.

Udsigt fra Narvik fjellet

 Vi kørte hele vejen til Svolvær som ligger på øgruppen Lofoten. Og vejret blev dårligere og dårligere jo nærmere vi kom.
Men der er smukt selv i skyet vejr. Vi fik en sejltur til Trollfjorden og fik set havørn . Dagen efter tog vi selv rundt og fik set en masse spændende fugle. Det bedste ved at se fugle nordpå er at de ikke er bange for mennesker. Det gør at man kan tage ret gode fotos (hvis man dog lige husker sit kamera), og tydelig identificerer dem

 Søpapegøjer eller lunder findes overalt deroppe. MEN ingen steder så mange som ved Bleik på Andøya i øgruppen Vesteålen, der ligger lige over Lofoten. Der er virkelig smukt og hvorfor det er Lofoten der er blevet så populær ved vi faktisk ikke rigtig. Muligvis pga bjergene, men Andøya har bare så meget mere. Bland andet en af verdens bedste hval steder.
 Så vi fik set 85000 lunder ved lunde" øen" og kasketlothval (verdens største tandhval), der lige løfter halen før den dykker ned i dybet for at jage, og en masse spækhuggere.
Hvorfor kommer de alle til Andøya (og byen Andenes). Jo det er fordi der er utrolig dybt, ikke langt fra selve øen sker der et stor stigning i havbunds dybden og pga denne stigning er der utrolig mange fisk og sæler hele året rundt og derfor kommer hvalerne svømmende langvejs fra. De ved der er mad her. Hele året rundt.
De har hvalgaranti på bådene. Ser du ikke hvaler får du en ny tur eller pengene retur.


 Men det var slet ikke nødvendigt, vi så helt utrolig mange hvaler. Fantastisk oplevelse. Disse kæmpe dyr som er ret fredelig overfor os mennesker. En kaskelot hval kunne sagtens vælte vores båd, ved at vippe med halen. Men den var optaget af noget andet.

Sidste by i Norge var Tromsø. Det var en rigtig smuk by og modsat Narvik var der en masse at se

 Vi tog toget fra Narvik retur til Sverige. Til Boden, tæt på Luleå. Vi skulle på Bjørnesafari i skoven. Bare rolig. Med guide. Og vi vandrede ikke rundt i skoven, men sad i 13 timer i en hytte langt langt ude i skoven. Der kom bare ikke nogen. Øv, men vi fik set en masse ravne. Ved ikke om de stadig findes i DK, de blev jo jagtet pga overtro. Man forbandt dem med noget ondt og overnaturligt. Men de er højt intelligente dyr og smukke er de også. Og kæmpe store. Vi var ret overrasket over hvor store de egentlige var.
Grævlinger fik vi også set, så en meget spændende oplevelse selvom bjørnene blev væk
Vi sluttede turen i Luleå og fik set Unesco byen Gammel stad, som ligger 10km udenfor selve Luleå. Her opstod der et meget religiøst lille samfund med små røde huset i umiddelbar nærhed af en meget stor kirke. Det er meget godt bevaret og virkelig et besøg værd.
Luleå var en rigtig smuk by og jeg tror vi komme igen.
De vrimlede også med gode restauranter med skaldyr. Og eftersom kursen på svenske kroner er faldet igen, ja så får man virkelig meget for pengene.
Efter 3 uger tog vi nattoget fra Luleå til Stockholm og hurtigtoget til København.
Lapland har det hele, både sommer og vinter. Naturen er bare så smuk deroppe. Vi boede både på hotel men fik også prøvet airbnb. Det norske hoteller er ikke super gode. Specielt ikke udenfor de store byer. Og vi var virkelig positiv overrasket over airbnb. Vi valgte kun steder hvor vi havde det hele for os selv. Dvs lejligheder. De ene sted (Andenes) fik vi en nyrenoveret lejlighed på øverste etage i et hus, med plads til 6 til omkring 1000kr pr nat. Der var alt man kunne ønske sig, top moderne og alt spritnyt og med udsigt ud over atlanterhavet. Vi ville bare ikke væk derfra.
udsigten 

vi boede øverst oppe
stuen og udsigten. Vi sad hver aften og bare kiggede ud på solen.

7 kommentarer:

  1. This looks like an amazing place to visit some day. These photos are beautiful, it is incredible that you were able to capture the whale photos. Looks like an amazing place to visit some day. Thanks for the share, have a fantastic weekend.
    World of Animals

    SvarSlet
  2. Dit indlæg tager mig tilbage til min ungdom, hvor jeg rejste med tog og bus rundt i den norske og svenske del af Lapland. Det er et rejsemål jeg virkelig kan anbefale ligesom dig, selvom det hele var lidt mere primitivt dengang, hvor penge var en mangelvare.

    Tak for de skønne billeder!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Med alderen har jeg fundet ud af at jeg er glad for en god seng og et lækkert hotel værelse :-)Før i tiden var en seng på en vandrehjem fint. Det gider jeg virkelig ikke mere... Men turene man tog var gode, lige gyldig om det var primitivt :-)

      Slet
  3. TAK for turen, som vi jo ikke fik. Det var godt, at vejret artede sig, så I kunne få en masse ud af turen.
    Det var så skønne billeder, så det var næsten som om vi var der selv :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig ærgerligt at i ikke nåede så langt, der er jo smukt deroppe. Men I kommer jo nok derop en anden gang tænker jeg ;-)

      Slet
  4. Det var da en fantastisk tur I har været på. Skønne billeder af både det ene og det andet.

    SvarSlet

din mening:

Vi har været en tur i lapland. Vi har været der før, både om sommeren og om vinteren. Der er smukt deroppe. Lapland er ikke et land, men e...