tirsdag den 10. juni 2014

En ud af ti

Lærer  tror ikke på den nye folkeskolereform. Uhyggeligt syntes jeg.
Hvordan kan et bredt folketing vedtage en reform der ikke tager lærene med på råd? Arrogance?
I min optik, ja.
Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden og hvordan tingene kommer til at forløbe, men hvis man i Sverige har erfaring med at det er en ekstrem dårlig ide IKKE at tage læreren med på råd, så skulle man måske bruge den erfaring? I Sverige prøvede man nemlig noget lignende for år tilbage og resultatet har været at det var en fiasko. Skolereformen i Sverige gav anledning til en meget stor lærerflugt. I Sverige var det blot en meget lille flertal der godkendte reformen, de borgerlige protesterede. Herhjemme er det kun Liberal Alliance og Enhedslisten der ikke deltog i det brede forlig.
Og det er Antorinis helt store triumf. At et bredt flertal har godkendt skolereformen. Hver gang kritiske røster taler om at reformen trækkes ned over hovedet på lærerene, er hendes svar at den jo er godkendt af et bredt flertal. Jeg forstår simpelthen ikke den argumentation. Men det er vel at når flertallet har bestemt så er det også en god ting det de har bestemt.
Men hvis man gider høre efter forskere på området og dem der har erfaringen, så er der mange områder af den nye reform som slet ikke er gennemtænkt ej heller er der dokumentation for virkning. Og så er det at jeg står af. Og igen spørger mig selv. Hvilke kompetencer er det man har når man sidder som folkevalgt? Tydeligvis har de fleste ingen kompetencer på folkeskoleområdet. Men hvad så men embedsmændene i undervisnings ministeriet? Ja der er vist et par folkeskolelærer ansatte, som konsulenter. For en embedsmand har primært en jura, økonomi eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Det samme har rigtig mange af folketingets medlemmer.  Og hvad ved de om at undervise? INTET. Men de sidder alligevel og gør sig kloge på en masse områder der berører os alle. For hvem vil ikke gerne have en rigtig god folkeskole? Det vil vi alle da gerne. Og tydeligvis har alle også en mening om folkeskolen og lærerene.
Hvis vi vil have en bedre folkeskole så tag lærerene med på råd, lad det ikke være en learning by doing proces, men lad os få kvaliteten tilbage og lad os se i øjnene at børn med diagnoser IKKE kan være en del af en dagligdag i folkeskolen som den er i dag. Hvis de skal være en del af en "almindelig" klasse, så skal der tilfører store ressourcer til klasserne, 2 lærer ordning kunne være en af dem.
Men at digte videre på sætningen "vi er alle lige" er bare så misforstået. Vi er IKKE alle lige og hvis man ikke erkender dette går det ud over alle vores børn og deres fremtid. De kan ikke udvikle sig hvis vi ikke gør op med denne socialdemokratiske præmis.
I går viste man i på TV2 en skole hvor man allerede var igang med den nye reform. Har havde man bedt alle elever komme med bud på hvordan undervisningen skulle være og prøve at indarbejde den i det nye skoleår. Og så var der klip fra en eller andet lege udstilling som jeg ikke helt fangede hvad handlede om.
Det er fint at børn i de små klasser skal lege lærdom. Men jeg var lidt undrende over de noget ældre elever der også deltog. Er det det Antorini mener med "ny og anderledes undervisning?" Jeg vil holde for mig selv hvad jeg mener om de jeg så.
Det jeg, som gymnasielærer, oplever som folkeskolens helt store problem, er faglighed. Og mangel på samme.
Jeg håber ikke at jeg fornærmer nogle folkeskolelærere ved denne sætning. Efter min mening er der alt for lidt fokus på dette, og med den nye reform syntes det som om fagligheden igen står på mål. De elever jeg får fra folkeskolen har så svært ved mange af de naturvidenskabelige fag  f.eks kemi (som jeg underviser i) fordi de ikke har lært at være præcise i deres sprog. Jeg bruger ½-1 år (og for nogle elever længere) på at forklare dem vigtigheden af at være præcis i det man siger. At der er forskel på hvordan man skal formulerer sig når man taler hverdags sprog og når man taler "kemisk". Ja det er jo et sprog, på linie med engelsk og fransk. Hvis kimen til dette var lagt i folkeskolen var mit arbejde blevet meget lettere, men når man skal starte fra punkt 0 (selvom de jo har haft kemi og fysik) de fleste gange, så kan det virkelig være op af bakke.
For ikke at tale om hvor svært det er for eleverne at læse og forstå en kemibog.
Jeg kan rent faktisk godt forstå hvorfor færre elever vælger de naturvidenskabelige studieretninger. For de fleste er det langt svære at gennemfører end en af de andre studieretninger.
I min optik øges fagligheden i de store klasser i folkeskolen ikke ved at lave skuespil om vulkaner eller romerriget. Det øger ikke deres faglige indsigt og den præcise formulering, men bidrager blot til at undervisning er lig med underholdning. I stor kontrast til hvad der forventes på arbejdsmarkedet.  Det kan lade sig gøre at være både kreativ og faglig. Det stræber jeg ofte efter i min egen undervisning. MEN hvis man skal være kreativ, innovativ og opfindsom (som er nogle af Antorinis yndlingsord) SKAL det faglige være på plads

4 kommentarer:

  1. GODT brølt, løvinde!
    Jeg er, med mit manglende kendskab til det hele, aldeles enig med dig. Især er jeg enig i, at vi ikke alle er lige - det er vi ikke, og det bliver vi heller aldrig. Det kræver et hav af ressourcer at sætte 'diagnosticerede børn', som du kalder dem, ind i en almindelig folkeskole. Opret dog særlige skoler/klasser til dem og lad alle få meget mere ud af undervisningen.
    De har ikke særlig meget forstand på særlig meget inde i folketinget, og jeg kan, som dig, undre mig over, hvorfor de ikke tager sagkundskaben og dem der har fingrene i suppen med ind over beslutningsprocesserne.
    Hvis man følger med ovre hos Farmer, som jeg linker til, får man serveret en masse eksempler på, hvor skræmmende lidt forstand folketingsmedlemmerne har på landbruget. Når det kommer til stykket, tror jeg alle faggrupper vil kunne sige det samme: at der mangler faglig ekspertise på Borgen.
    Jeg synes det må være lidt af en bet som folkeskolelærer at høre dig sige, at det ikke er godt nok, det de lærer eleverne i folkeskolen. Jeg ved ikke, om de ikke kan, ikke vil (fordi de anser det for ikke-nødvendigt), eller de ikke har mulighederne, men jeg er i hvert fald enig i, at det ikke er godt nok - det kunne jeg jo se blive forværret i løbet af mine mange år på arbejdsmarkedet.
    Jeg er spændt på, hvordan reformen udvikler sig, men det er vi nok mange, der er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det er da helt uhyggelig hvor lidt dem der sidder og bestemmer det hele, ved om det de "leger" eksperter på. Men jeg troede, før i tiden, at embedsfolkene så var dem der havde special viden. Men de er alle økonomer, jurister eller samf uddannet? Hvad ved de om miljø? Om folkeskolen? Om landbruget? Ikke en dyt.

      Slet
  2. Efter min mening bliver der brugt masser af kræfter og ressourcer på de elever der kaldes "svage elever" og dermed mindre tid på "de der klarer sig OK" eller endda godt.
    Dermed bliver disse elever ikke så klar til en ungdomsuddannelse som de kunne have været.
    Og det bliver nok ikke bedre fremover når der ikke eksisterer specialklasser mere i det nye skoleår.
    Jeg tror ikke vi kan klantre folkeskolelærerne, de vil gerne, men har ikke muligheden.
    Jeg håber dog at de vil gøre deres bedste og ikke arbejder imod reformen - den er der og der kan ligesågodt arbejdes med den, i stedet for mod den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Jeg tror nu ikke at folkeskolelærerene modarbejder noget. De savner bare guidelines, dem er der ingen af, for folketingspolitikere aner jo intet om undervisning, så hvordan skal de kunne give råd og vink til den "nye" undervisning`?

      Slet

din mening:

OK 18

Jeg er gymnasielærer og er netop blevet lockout varslet af Sophie Løhde. Man kan sige at det er et forventet modtræk af moderniseringsstyrel...