torsdag den 25. juli 2013

Måder at holde ferie på

Vi, eller rettere jeg, planlægger altid vores ferie i god tid. Når jeg skriver jeg, er det fordi det er en af mine yndlings beskæftigelser. Altså at planlægge vores sommerferie. Gemalen elsker at høre mine mange forslag og kommer så med inputs, hvorefter nogle planer ændres, andre bibeholdes. Til sidst ender vi så med en ferie som til gode ser begge vores interesser.
Vi tager ofte toget til destinationerne. Nattoget gennem Tyskland er helt ideelt, vi tager en sovekupe med bad og toilet....hvis vi kan få den til Sparpreis. Med en sådan følger flaskevand og vin om aftenen når vi afrejser og morgenmad om morgenen, før ankomst. Dejligt. Jeg vil ikke påstå at vi sover 8 timer....det er jo alligevel noget anderledes end at sove i sin egen seng. Men 5-6 timer skal det nok blive til. Gemalen er bedre til at falde i søvn selvom toget vugger lidt, end jeg. Men sove det får vi.
Så elsker vi også at rejse rundt, ikke at bo et bestemt sted, men at lave rundrejser. Ja med mindre vi selvfølgelig er på storbys ferie.
Hotellerne finder jeg på tripadvisor. Her anmelder rejsende fra hele verden, det hotel eller den seværdighed, fra de steder de netop har været. Så vælger jeg et hotel ud fra beliggenheden, gerne tæt på en station eller city centrum. Og så booker jeg hotellet via hotellets hjemmeside. Efter min mening får man der den bedste pris og afbestillings mulighed. Mange af disse online "rejsebureauer" som hotels.com mv har de samme priser som hotellets hjemmeside, og så foretrækker jeg altså at handle direkte med hotellet.
Man skal desuden altid huske at tilmelde sig hotellernes loyalitets programmer, de er normalt gratis og hvis man også melder sig til nyhedsmailen, får man ofte meget gode tilbud. På vores yndlings hotel i Berlin, Melia har vi fået overnatninger til ½ pris (ja i forhold til listeprisen altså), morgenmad med i prisen samt tilbud om gratis overnatning når en af os har fødselsdag. Hos Best Western har vi optjent gratis overnatninger og på Scandic har vi også fået speciel tilbud på overnatninger. Så husk endelig at tilmelde jer disse.
Vi elsker aktiv ferie, ingen badeferie til os, tak. Jeg ville kede mig til døde, næ så hellere se en masse når man alligevel er rejst så langt.
På sommerferien i år, var vi i Frankrig, Normandiet, Bretagne og endte i Paris. 14 dage, i tog frem og tilbage og lejet bil dernede. Vi fik set en masse, selvfølgelig. Det gør vi altid. Vi fik set Invasionskysten, Omaha Beach og alle de andre strande, hvor de allierede troede de stille og roligt kunne komme ind i Frankrig og bekæmpe Tyskerne. Desværre tog de grueligt fejl og tabstallenen var enorme. Bayeux og det berømte Bayeux tæppe, Vi så Mount Saint Michel.
En kloster ø i Saint Malo bugten mellem Normandiet og Bretagne. Ved lavvande kan man gå derude, men ellers er den isoleret fra fastlandet.
Jersey, den engelske kanalø sejlede vi ud til, men hurtig færgen og cyklede rundt og så landskabet og Durrells Wildlife park, som vi havde set en program om på Animal planet. Uhyre spændende sted, der fungerer som et reservat og avls sted for truede dyr. Startet af en privatperson Gerald Durrell i 1958 og det er ikke en normal zoologisk have. Her har man kun truet dyr og det vil sige at de fleste dyr ikke ses andre steder i verden. Uhyre spændende sted, med meget dediceret personale.  Jeg havde desuden læst om Longueville Manors afternoon tea og mente at det burde prøves. Så vi ankom på vores cykler, til det der viste sig at være et 5 stjernet country hotel med tjenere der tager imod ved døren og som normalt parkerer din bil. Her stod vi så med vores lejet cykler og det er ingen overdrivelse hvis jeg siger, at han så mærkelig ud i hovedet. Først troede han vist ikke på os....siden gik det op for han, at "jo....de var på cykler...." og så trådte han professionelt i karakter. Han skulle nok sørge for at "parkerer" dem.....og det gjorde han så. Det var jo trods alt det han var ansat til.....
Men Afternoon tea, det fik vi. Og heldigvis havde vi ikke spiste frokost og kom heller ikke til at spise aftensmad, for det var godt nok en stor omgang. Men hold da op hvor var det lækkert.
Her får I en bid af en smule af lækkerierne.
Vi nåede også at få set nogle haver, samt hovedstaden  St. Heliers, inden turen gik retur til fastlandet sent om aftenen.
Vi sejlede ud fra havnen ved solnedgang og udsigten fra færgens dæk var så smuk. Det stille hav med Elisabeth Castle i baggrunden og en enkelt sejlbåd der lige kom forbi.
Afslutningen på en dejlig dag. Kl 23 smed vi os, helt udmattet, i sengen på hotellet i Saint Malo og faldt i søvn næsten med det samme.
Fortsættelse følger...

8 kommentarer:

  1. Hvor lyder jeres ferie altså bare god - og lige i den stil, som vi også foretrækker vores. Heller ikke noget med badeferier her, tak - vi skal også se og opleve så meget som muligt.
    Jeg har dog Jersey til gode, men har altid ønsket mig at se Durrells zoo. Du skulle prøve at læse hans bøger fra barndommen på Korfu. Skal helst læses i rækkefølge, og den første hedder 'Min familie og andre dyr'. De er hylemorsomme, men ikke kun det; man får meget ud af at læse disse bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læste at han havde skrevet en del bøger...dem må jeg lige have til gode. Købte to bøger om A street cat named Bob. Den helt store hitliste sællert i Uk. I 2 bind, så dem skal jeg lige have læst ;-)

      Slet
  2. Det lyder som en rigtig god ferie og jeg er spændt på at høre mere. Tak for dine tips og links. Selvom vi ikke rejser meget er det rart at vide i de tilfælde hvor vi skal rejse. Jeg kan godt lide at komme ud og se noget, men det behøver ikke være særlig længe. I år har vi været 3 dage i sydsverige og det har været virkelig skønt, men også skønt at komme hjem og nyde det når vejret er så flot som det er i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. En rejse ud fra ens vante rammer kan sagtens vare 1-2 dage. Vi har taget mange små ture til sverige. Der er altid så rart at være og mange gode overnatningssteder

      Slet
  3. Fantastiske billeder! Ser virkeligt ud til, at have været en lækker ferie. Det sidste billede der, er lige til et postkort hehe. Og man bliver da helt lækker sulten af de søde sager;) Ser ud til, at I har fået oplevet lidt.

    SvarSlet
  4. Uhm det ser lækkert ud det Afternoon Tea, jeg tror også jeg havde sprunget aftensmaden over. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var super lækkert at prøve og sjovt at de var sådan et fancy sted ;-)

      Slet

din mening:

Tur til Langeland, Lolland, Falster og Møn

 Og se lige vejret....vi havde alt for meget tøj med. Men se lige udsigten til et vådområde på Langeland, men en masse fugle  Vi overna...