lørdag den 20. oktober 2012

Efterår

Der er næsten ikke noget så smukt som efterårsfarver. Hvor er det dejligt at bo i et land hvor årstiderne skifter, farver, dufte, dyreliv og vi mennesker forandrer os i takt med disse årstider.
Sidste fredag var der kulturnat i København. Vi var selvfølgelig rundt derinde. Blandt andet fik vi set Nykredits nye bygninger ved havnefronten. Store, dyre glasbygninger, som bestemt var spændende at se, men tankerne omkring hvor meget de tjener på os, som kunder, rumsterede. For der var overdådig kunst på direktørgangene, dyre design møbler og lækkert interiør overalt. Betalt af kunderne. Det var bestemt spændende at se, men viste også tydeligt at man i bank og realkredit sektoren stadig tjener rigtig mange penge.
Der lå hele 4 Nykredit domiciler ved havnefronten, hvor af de to var helt nye, glaskuben og krystallen. Billederne er fra førstnævnte, men krystallen var langt mere interessant da den var selvbærende. Der var virkelig tænkt energiforsyningen, lyd,varme osv.
En tur på Thorvaldsens blev det også til. Museet trænger virkelig til en stor renovering, men sikken en smuk bygning for ikke at tale om de fantastiske lofter. Helt unikt



Der var mange mennesker rundt i byen, visse steder var der lange køer, f.eks til Københavns Fængsler. Det gad vi ikke bruge tid på, så vi så byretten på nytorv i stedet for, Københavns Brandvæsen bag rådhuset og Carlsberg. Spændende aften, med en dejlig atmosfære i byen.
I dag har vi været på rejsemesse i Øksnehallerne. Vi skal til Kiruna og se Nordlys ved juletid, og på messen var et helt hold der oppe fra der fortalte om egnen. Meget spændende at høre og se billeder. -25 grader var normalt sidst i december, så vi har indkøbt nye dunjakker. Der er mange spændende ting at se, Det er selvfølgelig naturen som dominerer, ishotellet, nordlyset på hundeslæde, elgsafari, jernminen osv. Kiruna eksiterer kun fordi man fandt jern i jorden deroppe. Tyskerne sørgede for en jernbane til Norges kyst, så de kunne få jernen ned til Tyskland og lave våben af den. Og snart skal noget af Kiruna by flyttes, den ligger i vejen for jernminen. 
Vi skal være deroppe i 3 dage, og håber på at se Norrsken (nordlyset) hver aften.  Dagslyset ser vi nok ikke, der er mørkt fra november til februar/marts. Sas har åbent en direkte rute derop, fra sidst i december. Måske får de tilskud fra Kiruna by, som meget gerne vil have danske turister derop. Mange danskere tager nemlig til Norge for at se nordlys, de har åbenbart været bedre til at reklamerer for dette. Men Abisko skystation lidt nord for Kiruna skulle efter sigende, være en af verdens bedste steder til at se Nordlys. Nu må vi se om det så også passer. Vi glæder os ihvertilfældet allerede.

12 kommentarer:

  1. Fantastisk efterårsfarve du har fanget Lone. - smukt smukt smukt.

    Nordlys ved juletid.....det lyder utroligt romantisk.....og noget alle burde oplev. Glæder mig til at høre mere om det til den tid.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan også tro at vi glæder os til at kommer derop og se det..... ;-)

      Slet
  2. Smukke efterårsbilleder jeg glæder mig også meget over årstidernes skiften, det er noget af det gode ved at bo i lille Danmark.
    Det lyder spændende med en tur op for at se nordlys.

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg sidder ofte og tænker på folk der bor i varme lande og hvor meget de går glip af mht årstidernes skiften. Den variation som vi har kender de jo slet ikke

      Slet
  3. Vi har været flere om at nyde efterårsfarverne i dag, kan jeg se - det er altså også bare smukt.
    Det håber jeg også jeres tur til Kiruna bliver - hvor er det dog en supergod ide - både John og jeg lidt misundelige; vi har talt om det i flere år, men har selvsagt aldrig fået gjort noget ved det. Nu har vi lovet os selv at gøre alvor af det, når vi jobstopper - og så bliver vi deroppe, til vi har set nordlyset!
    Jeg krydser alt, hvad jeg har, for at det vil vise sig for jer i løbet af dagene I er der - og glæder mig meget til at se billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er så smukt ude i disse dage ,-)
      Jeg skal nok aflægge fuld rapport når vi kommer hjem deroppe fra....

      Slet
  4. Åh, sådan en tur til Kiruna og se Nordlys kunne jeg også godt tænke mig. Det må være en fantastisk oplevelse. Hvor får I set meget. Jeg er virkelig imponeret over alt det, I når.
    Ja, efterårsfarverne tager helt pusten fra een. Det bliver da også smukkere år for år, eller observerer vi bare mere med alderen? :-)
    Er dine efterårsbilleder fra Vestvolden?

    Dejligt at høre nyt fra dig igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. billederne er fra vestvolden, ja. Der er virkeligt smukt lige nu, men det går også hurtigt, snart er træerne tomme for blade og så bliver det lidt trist og gråt ;-)

      Slet
  5. Det lyder som en spændende tur I skal afsted på ved juletid.
    Jeg nyder også efterårsfarverne , det er fantastisk som farverne skifter i lyset. Forleden eftermiddag så vandet i Bagsværd sø næsten blodrødt ud i skæret fra de brune trætoppe.
    Det er flotte bygninger Nykredit har opført - jeg er imponeret af trappen på dit foto - den svæver jo - superflot. Jeg var i Carlsbergbyen om dagen og det var også en god oplevelse.
    Thorvaldsens museum må jeg altså se - sikke nogle fantastiske lofter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Carslberg byen er rigtig spændende, den udvikler sig hele tiden og vi kommer der ind i mellem. Besøgte du Carls have. Den er også spændende ;-)

      Slet
  6. Det mest spændende ved Thorvaldsens museum er altså lofterne. Er det ikke en lille smule uheldigt??? :-)

    Jeg er lidt misundelig på jeres tur. Ja, det må jeg altså indrømme. Jeg vil nemlig også se nordlys. Jeg har sådan en forestilling om, at det må være en af livets største oplevelser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil give dig ret. Museet er rigtig nedslidt og faktiske lidt kedeligt.Men lotterne er rigtig smukke, men ikke lavet afThorvaldsen.....så det er lidt bizart.
      Vi har i årevis talt om at se nordjyderne, i disse år er det et såkaldt maksimum mht store og flotte nordlys. Så det skulle være nu"........og vi glæder os helt vildt. Vi skal på hundeslædetur og på elgsafari. Og har allerede købt varmt vintertøj. Der skulle være mellem -20-40 grader der oppe. Pænt koldt, va?

      Slet

din mening:

Vi har været en tur i lapland. Vi har været der før, både om sommeren og om vinteren. Der er smukt deroppe. Lapland er ikke et land, men e...