søndag den 27. november 2011

Så sidder man her

og venter på stormen. Ja det blæser rimelig heftigt, men åbenbart bliver det værre senere på aften. Jeg kan ikke lade være med at tænke på stormen i 99. Jeg tog dengang bifag i biologi på Københavns Universitet og arbejdet om aftenen på hjemmeplejen i et Københavner område. Hårdt arbejde skulle jeg lige hilse og sige og min store respekt for hjemmehjælpere stammer helt klar derfra. Meget fysisk hårdt arbejde, for ikke at tale om psykisk.
Nå men stormen kom da jeg var på arbejdet, el ledninger lå rundt i gaderne, julepynten fra folks altaner lå spredt over store veje, væltede træer og tagsten fløj rundt i luften. Man havde ikke rigtig lyst til at arbejde, men hvem skulle ellers se til de ældre? Kl 23.30 var det fyraften, og meget tydeligt at jeg ikke kunne cykle hjem til Valby. Det var simpelthen for farligt. Så vi var det par stykker der fik fat i en taxa og blev kørt hjem. Cyklen skulle jo ned i vores cykelkælder og i vores gård fløj teglene fra tagene også rundt, så det var med at få cyklen ned i en fart. Jeg var meget glad da jeg lukkede døren i vores lejlighed bag mig. Endelig hjemme.
Næste morgen kunne jeg så læse at det primært var gået ud over Sønderjylland og Skåne. Vi tog ned til Svigermor til jul og hele skove var lagt ned i stormen. Det er først nu at de igen er begyndt at ligne skove, ja træerne er godt nok ikke mere end 1-2 m med nu kan man da se omridset af en skov. I mange år efter stormen, var det lige som at komme til en krigszone når man kørte igennem området. Alt var væltet og det tog årevis at få ryddet op i det hele.
Jo naturen skal man have respekt for.
Her er et billed fra lidt roligere vejr, Præstø fjord i Oktober. Åh hvilke minder, der var så smukt så smukt.

5 kommentarer:

  1. Husker også tydeligt stormen i '99. Jeg var til julefrokost og kørte dertil mellem væltede træer ude på landet. Frem det skulle man da! Vi havde gratis lysshow den aften.

    Det landskab du beskriver husker jeg også på vejen mellem Middelfart og Assens - store skove var lagt ned og var et trist syn i mange år.

    Heldigvis bliver stormen ikke så voldsom denne gang, men det river og rusker godt nok voldsomt i det derude allerede nu.

    SvarSlet
  2. Orkanen i 1999 står også tydelig i min erindring - 10 af træerne i vores have væltede, og 4 af naboens grantræer lagde sig ned over vores carport. Men andre fik deres hus ødelagt. Lad os håbe, der ikke sker alt for mange skader i aften! Om cirka fire timer skulle det løje af her i Nordsjælland.
    Jeg krydser alle fingrene ... :-)

    SvarSlet
  3. Man skal sørme have respekt for naturens kræfter, de kan jo være ret voldsomme..Jeg husker også orkanen i '99, det var ret voldsomt..;D

    SvarSlet
  4. Susanne: heldigvis slap vi vist billigt denne gang. Sikken en oplevelse du havde dengang i 99, sådan noget glemmer man aldrig ;)
    Madame: Forhåbentlig dækkede jeres forsikring skaderne ;)

    SvarSlet
  5. Rejen: Ja og tænk, dengang i 99, der slap stor København billigt.

    SvarSlet

din mening:

Tur til Langeland, Lolland, Falster og Møn

 Og se lige vejret....vi havde alt for meget tøj med. Men se lige udsigten til et vådområde på Langeland, men en masse fugle  Vi overna...