onsdag den 26. oktober 2011

Så fik jeg prøvet det

Jeg har i årevis meget gerne ville prøve en ansigtsbehandling, men det er altid blevet ved tanken. Men så fik jeg et super tilbud jeg ikke kunne afslå og prøvede en luksus ansigtsbehandling på en hudklinik på Frederiksberg. 1½ times afslapning og velvære. Det var bare alle pengene værd. Jeg fik peeling, massage, rensning, damp, diverse cremebehandlinger og masker. Jamen det var bare fantastisk. Jeg skulle efterfølgende møde gemalen inde i city , og han mente at jeg så 10 år yngre ud. Ja man kan komme langt med smiger, selvom det ikke helt stemmer overens med sandheden. Men jeg følte bestemt at min hud var blevet så blød som en babys. Så det bliver ikke sidste gang jeg prøver det. Hvis man ikke kender den række af tilbud man kan få i sin mailboks, hvor der udbydes diverse ydelser med 50% rabat, kan jeg anbefale all2day, som har samlet de fleste af slagsen. Der er nogle virkelig gode kup ind i mellem.
Samme dag spiste vi middag på Herman i Nimb, en af Københavns, efterhånden mange, Michelin stjerne restauranter. Og efter vores besøg, må jeg sige, at det var alle pengene værd. Utrolig spændende menu og en helt fantastisk stab af tjenere, der var her der og alle vegne. Uden at det føltes anstrengende. Virkelig en meget stor fornøjelse. Billedserien er en lille smagsprøve på den menu vi fik. Billederne er taget med mobilen, så kvaliteten er ikke super god. Men man kan måske fornemme de små mesterværker vi så på vores tallerkner.
Restaurant Herman ligger dejligt lige ved siden af hovedbanen, så vi kunne trille ned til vores tog, glade, tilfredse og en oplevelse rigere.
Vores flytning tilbage til huset gik fint, flyttefolkene var søde og venlig og meget påpasselige. Men da de fandt vores senge frem på vognladet, ja så var det tydeligt for enhver, at de var ødelagte. Ja tænk jer, der var sprunget et vandrør på opmagasinerings stedet og vandet havde netop ramt vores senge (og en reol). What are the odds? Ja det var jo ikke sådan lige at skaffe nye senge, men heldigvis har vi jo en gæste seng, som jeg selvfølgelig fik pga mine dårlige ryg. Så gemalen indtog pladsen på gulvet. Ja ikke på det bare gulv (som forresten er helt fantastisk flot), men på et hav af topmadrasser, så han lå egentlig også ganske fint, skulle jeg hilse og sige.
I dag kom vores nye senge så, og det var vi glædet os til siden vi flyttede ind igen. De er så flotte og gode at ligge i. Ja de er selvfølgelig blevet afprøvet, af alle i husstanden. Så nu bliver det en hel fornøjelse at skulle i seng. Ikke at de gamle var dårlige, de var ganske gode, men de nye er nogle super senge, men alle mulig og umulige springindlæg og pocket fjedre og og smarte topmadrasser.
En "velkommen hjem" buket
Som man måske kan fornemme, så er det skønt at være tilbage i sit eget hus og hjem igen. Der er stadig en masse flytterod og snedkeren mangler at sætte skabene op, men vi er hjemme igen. Det er ubeskriveligt dejligt at cykle hjem fra arbejdet til det nærområde vi ikke har set i så lang tid ;)
Jeg pølser på et indlæg med et fotoserie over forvandlingerne i vores hus, fra start til slut. Den kommer en af dagene sammen med et indlæg om det at jeg nu går til træning i et fitness center med egen personlig træner (det lyder mere fancy end det er). Vi (ja ok, kun mig) træner ryg og mave muskler. Jeg skal bare ikke have flere prolapser, tak! Men mere om det senere.

14 kommentarer:

  1. Endelig hjemme ... kan man vist roligt sige, selvom I oplevede modstand til det sidste ;-)
    Held og lykke med de "nye" omgivelser :-D

    SvarSlet
  2. For sørensen da, hvor har det gjort dig godt at vende hjem igen. Du sprudler, så man sagtens kan se alle champagneboblerne i indlægget - skønt at læse.
    Ansigtsbehandlingen fik du reklameret for på bedste måde... det lyder næsten alt for godt, selv om din mand er meget sød ;-)
    Og restauranten... jamen det er næsten for meget alt sammen. Men du er så glad, at alle vi andre også kun kan blive det af at læse dine ord :-D

    SvarSlet
  3. Det må være absolut dejligt, at være hjemme igen - tillykke med hjemflytningen :-)

    Det lyder spændende med en fotoserie over forvandlingerne i huset - den vil jeg glæde mig til at se :-)

    SvarSlet
  4. Tillykke med at i er tilbage i jeres hjem igen :-)

    Lyder som en skøn restaurantoplevelse, formoder at de mange fine små retter virkelig var en oplevelse også for smagsløgene :-)

    SvarSlet
  5. Tillykke, jeg glæder mig på jeres vegne. Dine oplevelser med ansigtsmassage og middag på Herman er jo super luksus, gid det var mig:)

    SvarSlet
  6. Tillykke med at være hjemme igen, og sikke en hyggelig forkælelsesdag du har haft...Glæder mig til at se billedserien fra før og nu...En dejlig torsdag til dig..;D

    SvarSlet
  7. Det lyder rigtig dejligt med en ansigtsbehandling - det har jeg ikke prøvet i mange år!
    Og sikke et måltid I fik - wauw - det lyder fortryllende! Ja, det må være så dejligt for jer at være hjemme igen. Hvad siger kattene?

    SvarSlet
  8. Per: jo tak skal du have
    Ellen: jeg er overlykkelig. Man skal vist opleve det vi har prøvet før man kan forstå vores glæde ;)
    Susanne: jeg glæder mig også selv til at lave indlægget med før og efter ;)

    SvarSlet
  9. Vivi: Det var en kæmpe oplevelse for smagsløgene.
    Lisbeth: det var en rigtig luksus oplevelse som vi ind i mellem skal unde os selv. Og med de rabatter jeg omtaler er det jo også en mulighed.

    SvarSlet
  10. Rejen:I lige måde-en god torsdag til dig også ;)
    Madame: Kattene kunne straks mærke de var hjemme, det var faktisk meget sjovt at observere ;)

    SvarSlet
  11. Hvor er det absurd, at I lige blev ramt af endnu en vandskade. Men jeg håber selvfølgelig at det resulterer i nye senge af topkvalitet, så uheld måske ligefrem bliver til held.

    For mange, mange år siden fik jeg sådan en ansigtsbehandling i fødselsdagsgave. Efter lange overvejelser brugte jeg den faktisk, men jeg synes det var forfærdeligt. Jeg brød mig overhovedet ikke om at blive nusset og plejet på den måde. Det er slet ikke noget for mig.... selv om jeg er sikker på, at man faktisk ser friskere, sundere og bedre ud efter sådan en omgang.

    Jeg skal også huske at ønske til lykke med det nye design på bloggen. Det er rigtig flot! :-D

    SvarSlet
  12. Jens: Det var virkelig absurd. Nu havde vi lige reddet vores indbo fra vandet og så bliver det alligevel vandskadet :(
    Det er faktisk lidt underligt med en anden og fremmede person der "roder" i ens ansigt ;)

    SvarSlet
  13. Sikke dejlige forkælelser - men sådan nogle har du da også fortjent oven på den omgang. Hvor er et godt, at I er kommet hjem igen, selv om der skulle være forhindringer til det sidste. :-)

    SvarSlet
  14. Mia; jo tak. Nu er vi hjemme og er bar glade ;)

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...