onsdag den 29. december 2010

Jeg har fået rengøringshjælp

og det er ikke et menneske, men en robot.
Robot? Ja det er en Irobot kaldet Roomba og det er min nye bedste ven. Hvis jeg havde en Facebook profil havde jeg meldt mig ind i fanklubben.
Nu lyder robot måske som noget fra en sciencefiction film, noget der ligner et menneske, som f.eks robotten fra filmen "I Robot". Men den ser slet ikke sådan ud. Det ligner mere en flyvende tallerken og jeg tror faktisk kattene opfatter den som en sådanne.
Som sagt er jeg en fan. Jeg har haft min Roomba i 1 uge og den har været i gang i hele huset 3 gange. Det er ikke en erstatning for den almindelig støvsuger, men når man har 4 katte er der lige lidt for mange kattehår og totter overalt, ja for ikke at tale om kattegrus. Og det klarer den som en leg. Jeg trykker blot på "on" knappe og vupti, så spænder den rundt og suger støv og snavs op. Og så kan vi andre lave noget andet i mellem tiden. Jeg er meget imponeret over dens sugeevner, den 
tager alt. Og så er der lidt pænere og renere, til dagligt, i huset med de mange katte. Herligt!
I går var vi på Glyptoteket, det er mange år siden jeg sidst satte min fod derinde. En overgang kom jeg ellers regelmæssigt. Jeg gik på en tegneskole og vi brugte hver onsdag på Glyptoteket. Vi tegnede de mange skulpturer og så var der gratis adgang. Det er der ikke mere, jo søndag og der skulle, efter sigende, være rigtig mange mennesker den dag.
Der er utrolig smukt derinde, palmehave er jo hele besøget værd. Men der var også en lille Degas udstilling samt en udstilling om farver på de gamle marmorstatuer. Man har i mange år troet at de altid har været hvide, men faktum er at de har været helt farvelagt. Når man er vant til den klassiske hvide marmorfarve, ser det næsten vulgært ud når statuerne er farvet.
Og så fik vi faktisk en plads i Mette Blomsterbergs Cafe, men det holdt hårdt. Vi var ikke de eneste der havde fået den gode ide, men vi fik da smagt de vidunderlige kager.


Og taget billeder.

11 kommentarer:

  1. Hej Lone Tillykke med robotten, kunne være en god idé herhjem til de 2 katte...Jeg har aldrig været på Glyptoteket, men vil gerne snart derind der ser flot ud i palmehaven...og uhmmmm lækre kager...;-D

    SvarSlet
  2. Jeg har også sådan en robot og ville være meget ked af at undvære den nu, selvom jeg i starten syntes, at den var lidt latterlig. Den betyder i hvert tilfælde her i huset, at der bliver støvsuget 1-2 gange mere, end der ellers ville have være blevet.

    SvarSlet
  3. Jeg husker tydeligt, hvor meget bare to katte kan fælde, så sådan en må bare være lykken i et kattehjem. Tillykke med 'dyret' :-)
    De jeg kender, som har sådan en fyr, er meget glade for den.

    SvarSlet
  4. Rejen:Der virkelig smukt i Glyptoteket og så er der jo de lækre kager:-)

    SvarSlet
  5. Mutter: dejligt at høre at du også er glad for din robot. Jeg syntes jo den er fantastisk, og som du skriver så bliver der støvsuger mere end normalt.
    Ellen: Den er virkelig lykke i et kattehjem, men jeg tror også den ville være lykke i f.eks et børnehjem :-)

    SvarSlet
  6. Dejlig oplevelse - der er så smukt! Godt Nytår til dig!

    SvarSlet
  7. Lavendel: Godt nytår til dig også

    SvarSlet
  8. Der er så smukt på Glyptoteket og det kan ikke vare længe, før jeg må derind igen. Det var dejligt at der kunne blive plads til jer i cafeen! Jeg så Mette Blomsterberg lave kransekage for et par siden i tv - hun er dygtig og en stor inspiration. Sikke dejlige billeder du viser!
    Tillykke med din Roomba og godt nytår til jer, Havehyrde!

    SvarSlet
  9. Madame:Hun er rigtig dygtig ehnde fru Blomsterberg. Godt nytår til dog også:-)

    SvarSlet
  10. Arj, du SKULLE lige vise billeder af de lækre kager og kaffen. Nu bliver man jo nødt til at tage derind, så man selv kan smage... ;-)

    Det lyder godt med din robot. Sådan én har jeg ønsket mig i mange år, men jeg købte på et tidspunkt én, der bare ikke virkede overhovedet. Hvis du har gode erfaringer med "ham her", så vil jeg nok springe ud i et nykøb...

    SvarSlet
  11. Mia:Jeg har hørt at der er stor forskel på disse robotter, især de billige skulle slet ikke være pengene værd. Men mine erfaringer med Roombaen er rigtig gode. Før køb kiggede jeg dog rundt på nettet for anbefalinger og langt de fleste elskede deres lille irobot.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...