søndag den 26. december 2010

Hachiko A Dog's Story

Nej, man skal aldrig sætte sig til at se en dvd der handler om venskab mellem mennesker og dyr. Ikke hvis man, som jeg, har let til tårer. Det er givet på forhånd når det drejer sig om dyr og deres loyalitet over for os mennesker. Jeg stortuder. Intet mindre. Da jeg læste på omslaget, at filmen handlede om hunden Hachiko og dens trofasthed overfor dens ejer, ja så burde jeg havde vidst hvad der var i vente. Men jeg skulle alligevel lige se den og hurtigt stod det klar at Lassie filmene havde fået en konkurent i hvilken film der kan få mig til at græde mest. Sikken en masse følelser de dyr kan vække i en!
Historien er sand og handler om en Japansk Akita hund der regnes for en af verdens mest trofaste. Den ventede hver dag på at dens ejer kom med toget hjem fra arbejdet. Men en dag kom han ikke tilbage. Han var død på sit arbejde. Hunden ventede alligevel hver dag, på samme sted og på samme tid, i 9 år efter ejerens død. I dag har man placeret en statue af hunden på pladsen.

8 kommentarer:

  1. Åh, du kan tro, jeg er blevet klogere. Jeg kan slet ikke se den slags uden at blive opløst i gråd. Jeg husker endnu til min gru TARKA odderen... ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg har det præcis som dig og Mia, så jeg tør slet ikke se videoen. Men jeg vidste godt, at der er flere eksempler på dyrs enestående trofasthed, som det du fortælle rom her.

    SvarSlet
  3. Mia: ja den odder kender jeg heldigvis ikke, ellers havde jeg sikkert også brud sammen i gråd;-)

    SvarSlet
  4. Madame: der er et eller andet med dyr og deres hengivenhed der bare rør en så dybt:-)

    SvarSlet
  5. Hehe, hvis jeg ligefrem ved på forhånd, at jeg vil bryde stortudende sammen, så foretrækker jeg næsten at lade være med at se filmen...

    Det var godt, I ikke skulle så langt juleaften - det så besværligt nok ud endda.
    Fik I spist chokoladekagen?

    Den dér oliebutik i Rødovre Centrum lyder god... kunne være man skulle lægge vejen forbi ved lejlighed :-)

    SvarSlet
  6. Ellen: ja jeg skulle nok også havde fulgt min første indskydelse:-(
    Vi fik spist lidt chokoladekage.
    Selvom vi ikke skulle så langt så ventede vi 1 time på taxaen på udturen og ½ time på dsb på hjemturen. Men jeg skal ikke brokke mig, med tanke på andres transporttid i sneen.

    SvarSlet
  7. Ja, jeg var også lige ved at komme til at fælde en tåre.

    Prøv lige at tjekke http://politiken.dk/bagsiden/ECE1147855/hvem-skal-nu-fodre-else-nielsens-trofaste-hejre/

    denne historie læste jeg i Politiken forleden. Den handler om en hejre.

    Rigtig godt nytår og tak for en fin blog.

    SvarSlet
  8. Claus: ja den historie har jeg læst, men jeg er også overbevist om at nogen overtager hendes rolle. De er meget forkælet de hejre i Frederiksberg Have :-)
    Og godt nytår til dig også.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...