mandag den 2. august 2010

Nu gider jeg altså ikke....

høre mere om Lene Espersen og Helle Thorning. Der er vist andre værdier i livet end politiske.
I går var vi til Opera på Frederiksberg Slot. Dejlig oplevelse og selv om meteorologerne havde lover regn hele dagen, skinnede solen så smukt
Aftensmaden hentede vi hos Cofoco på Værnedamsvej. Hvis man ikke har prøvet det kan jeg virkelig anbefale det. Take-away i super kvalitet.
Min romtopf ser ikke ud af meget endnu, men der skal løbende puttes bær i og hældes rom på. Den dufter rigtig godt.

















Desuden var nogle af kartoflerne klar, dem skal vi smage i morgen, de plejer at smage rigtig godt.
Vores ældste kat, Fede, har problemer med maven. Igennem et stykke tid har den haft meget tynd mave og jeg kan forsikre læsere om, at det ikke er en fornøjelse. Jeg fik læst lidt om det på nettet og her mente man at det kunne være orm eller bakterie ubalance i tarmene. Nu har den fået orme kur samt A38, som jo er godt for tarm floraen. Ja ikke at den gider spise A38, så jeg kogte ris og blandede det hele sammen og sørme og den ikke spise hele skålen som om det var den nye livret. Nu er de små tyksakke jo rovdyr og skal derfor have deres daglige kødration, så jeg prøver med lidt stegt kylling i morgen. For håbenlig virker det.
På fredag skal vi ud i Opera Hedeland og se Bellinis opera Norma, vi krydser fingre for godt vejr, vi plejer jo også at holde picnic før forestillingen. De fleste år har vejret været med os, men et år sad vi med regnfrakker, lange underbukser, termosokker og dyner, det år blæste det meget kraftigt og regnede lidt ind i mellem. Det er charmen ved udendørsarrangementer, til gengæld keder man sig aldrig, stjernehimlen og naturen er ganske vidunderlig i mørket.
Så startede jeg på job igen, ja ikke helt så hårdt, jeg arbejder hjemme det meste af ugen. Desværre brød vores interne konference system ned og så måtte jeg afbryde min arbejdsdag (ikke at jeg skal klage). Den blev først genoptaget sen eftermiddag.
Fortsat god mandag til alle der læser med her!

5 kommentarer:

  1. Nu skal man jo som bekendt passe på, hvad man siger, men i de mange, mange år jeg har kendt John, har det været godt vejr på hans fødsels dag d. 6. august. Faktisk kan jeg ikke huske en eneste gang, hvor det har været regnvejr den dag.
    Skal vi ikke bare håbe, den holder igen i år?

    Nyopgravede kartofter er bare noget af det bedste i denne verden. Man behøver ikke andet til et måltid.

    Og tak for dejlige billeder fra Bornholm.

    SvarSlet
  2. Det lyder dejligt med koncerten, og der er så kønt ved Frederiksberg Slot. Jeg er nærmest vokset op ved Zoo og Frederiksberg Have, så jeg kender det godt (og så har jeg været til bal på slottet engang, fordi min rare mand var ved at blive uddannet dér, da jeg mødte ham).

    Det var noget værre noget med missekatten. Det KAN måske også være noget med nyrerne, hvis det er en ældre kat? Det kan også resultere i tynd mave, ved jeg af erfaring. I så fald kan man få noget nyre-skånekost hos dyrlægen. Jeg kunne godt tro, at stegt mad er lidt hårdt ved maven - min Puskis elsker kogt torsk (og det er også "sygemad").

    SvarSlet
  3. Ellen: jamen det lyder jo fantastisk, så kan jeg helt sikkert regne med godt vejr på fredag. Tillykke til John når vi når dertil ;-)
    Mia: Ja det var nu kogt kylling jeg mente men fik skrevet stegt. Nu prøver vi lige de muligheder før vi går til dyrelægen, men jeg læste at hvis katten ellers virker normal (hvilket den gør) så var det enten orm eller noget med foderet. Sidstnævnte spiser de andre to også og de har ingen problemer, men den gamle har altid haft tendens til kraftige hårboller og lidt maveproblemer.
    Jeg krydser fingre for at alt løser sig, gerne hurtigt

    SvarSlet
  4. Opera både på Frederiksberg slot og i Hedeland.... nu bliver jeg snart misundelig! Førstnævnte har jeg ikke en gang hørt om! :D

    SvarSlet
  5. Jens: det havde jeg faktisk heller ikke, men vi får politiken og de havde et tilbud på opera på slottet. Så vi slog til med det samme. Det var en del af operafestival i København. De går lidt stille med dørene i den club der arrangerer det. Lidt ærgeligt!

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...