lørdag den 10. april 2010

Hjælp hvor blev dagen af?

Ì dag var jeg i haven fra morgenstunden. Gemalen lå og boblede, medens der var stor aktivitet i arealerne omkring huset. Vejret var så dejligt at alle husets andre beboer havde behov for lidt frist luft og jord under neglene. Jeg har købt mig to plantepyramider, der er simpelthen ikke plads nok i haven, til alt det spiselige jeg vil dyrke. Brugsvejledningen lovede at man kunne samle dem på under 5 minutter. Hvilket selvfølgelig ikke passer.






















Alt jeg har til forspiring i huset vælter frem. Tomatplanterne er blevet ompottet og placeret i drivhuset. Mine dahliaer blev plantet i store potter før påske og nogle af dem titter allerede frem. De står også i drivhuset, de kan nemlig ikke tåle frost.







Ellers er det en fornøjelse at være i haven. Alt er på vej ud af jorden, tulipaner, påske, pinseliljer, anemoner, påskeklokker, hyacinter og en masse andet.















Jeg har en masse plantestativer rundt om i haven. Nogle bruger jeg til at holde roser på plads, andre til store stauder eller f.eks ærteblomster. Sidstnævnte ser så smukke ud når de kravler op af de høje plantestativer.
I aften har vi måtte aflyse middag med nogle venner. Gemalen har været syg hele ugen og er stadig sløj. Og hvad værst er, jeg tror han har smittet mig. Min hoste er i hvertilfældet kommet retur. Jeg tror faktisk jeg har hostet i de sidste 2 måneder, den var lidt på retur, men nu er den her igen. Mærkeligt. Jeg må nok en smut forbi lægen i næste uge. Nu skal den bare væk.
 I morgen skal vi ud og se på bil. Vi regner med en nyere brugt bil, har fundet nogle på nettet og skal ud og prøve kører dem søndag.
Og så har jeg investeret i en smartphone. Og jeg må sige, den er smart. Jeg har slet ikke tid til at gå på arbejdet, jeg skal jo finde ud af hvordan denne fantastiske opfindelse virker. Heldigvis har jeg to yngre kollegaer, som har en iphone (som også er en smartphone), de kender alle tips og tricks til en sådanne.
Der er f.eks et kort over stjernehimlen og retter jeg telefonen mod himlen, f.eks mod nord kan den også vise mig hvilke stjernebillede jeg kigger på lige der. Retter jeg den mod syd, ja så viser den også stjernehimlen netop der hvor telefonen peger. Og ved et klik på ikonen i-tog kan jeg hurtig se togafgange fra den nærmeste station. Så er der indbygget GPS, og selvfølgelig bykort hvor jeg kan se seværdigheder og ved et klik på seværdigheden kan jeg også læse alt om den. Vidste du f.eks at Damhussøens areal er 46ha og den blev lavet for at få bedre vandforsyning til København? Nej vel.
Jeg tror aldrig jeg får brug for en guidebog mere, jeg slår da bare op på min smartphone. Jamen jeg kan slet ikke få armene ned. Det er virkelig en fantastisk opfindelse. 
Ja godt nok var jeg i haven fra morgenstunden, men nu er klokken allerede 19.00. Tiden går lidt for hurtigt, og specielt i weekenderne.

7 kommentarer:

  1. Sikke en masse skønne planter. Hvor dejligt at være ude i forårsvejret i lang tid ad gangen, men desværre er det meget let at blive lidt småforkølet. Eller noget i den retning. Vi går også og skranter lidt, men til hoste og ondt i halsen er det allerbedste varm havresuppe. Kender du det? Ellers se på min side under "artikler" - den med forkølelse. Der er også andre opskrifter.

    God bedring med hosten og gemalen... :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det dog smukt at se alle dine billeder fra haven. Jeg har også en masse planer, men desværre er det lang fra dem alle, der bliver til virkelighed.

    Rigtig god bedring til jer begge, Havehyrde!

    SvarSlet
  3. Mia:Havresuppe kender jeg ikke, men er nysgerrig. SMutter lige forbi din blog og ser opskriften.
    Madame: Åh jeg har også mange haveplaner der ikke bliver til noget, det må man jo affinde sig med. Tiden går så hurtig!

    SvarSlet
  4. Jeg kan blive helt misundelig over din iver - du må have en fantastisk have.
    Jeg elsker at se på haver og at opholdem mig i dem, men jeg gider ikke passe dem.

    Den smartphone lyder godt nok enormt - smart ;-)
    Det må være som om at gå rundt med en lille pc der altid er online.
    God bedring til jer begge.

    SvarSlet
  5. Hahaha, Du sprudler af forår, Havehyrde, og har allerede plantet i krukker til drivhuset :)

    Jeg har ikke lavet meget andet i dag end nydt solen på terrassen og ventet på, at græsset skal gro.

    Tillykke med din nye smartphone. Det er utroligt, hvad de kan. Jeg har set de unges i familien. De har fortalt og demonstreret. Sådan en er en kende for smart til mig :)

    Jeg vidste ikke, at Damhussøen dækker så stort et areal, men jeg vidste godt, at den er reserve for Københavns vandforsyning.

    Jeg vil ønske dig en rigtig god søndag. Håber, din mand bliver rask, så I kan få prøvekørt ny bil :)

    SvarSlet
  6. Ellen: jeg syntes jo selv jeg har en dejlig have, men det er ikke sådan en man ser i bladet, den er rigtig hjemmelavet. Men jeg elsker den.
    Smartphones er virkelig smarte. Var slet ikke klar over hvad de kunde før jeg fik en.
    Lone:du har jo den fordel at være gået på pension, det glæder jeg mig til, men det vare mange år endnu. Så intil da må jeg udnyte tiden i weekenderne til at få klaret haven.
    Jeg krydser finger for at gemalen er rask. Vi skal snart have det bilkøb af vejen

    God søndag til jer begge :-)

    SvarSlet
  7. Hmm-se lige bort fra de ubehagelig stavefejl. Kunde-ja det var kunne, og udnyte-det var udnytte. Grrrr, bær over med mig!!!

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...