lørdag den 30. januar 2010

Sne og dejlig solskin

Det var da vist noget af en snestorm der ramte os, i går aftes. Vi skulle nærmest grave os ud her til morgen. Min mand glemte dog at fjerne sne for fuglene, så den tørn tog jeg. Jeg fik lavet gennemgangs partier nær foder pladserne, noget som især solsortene er glade for. De har svært ved at balancere i den høje sne. Skaderne klarer sneen fint og de små fugle går let ovenpå. Men solsortene falder lidt ned i sneen og må redde sig ud ved at blafre lidt med vingerne. Jeg fik lavet en kæmpeportion fuglefoder (havregryn,fedt,jordnødder,rosiner og solskikkekerne) samt givet en omgang vand. Jeg fornemmede en vis taknemmelighed da jeg næsten blev overfaldet af fugle før jeg var færdig med dagens fugleaktivitet.
At observere fugle er bare sjovt. Solsortene er meget krigeriske. Især hunnerne. Jeg syntes alligevel det virker besynderligt at de gider slås, når der er så meget mad. Men det gør de. De små fugle (skovspurv, mejserne, musvitterne og bogfinkerne) er anderledes sociale. Der er ingen krig mellem dem for at markere territorier eller få fat i foder. Husskaderne er utrolig sky, de letter ved den mindste bevægelse ved vinduerne. Anderledes er det med rødhalsen, som knapt gider lette selv når man går rundt derude.
Vi er netop hjemkommen efter en gåtur på vestvolden. Dejlig solskinvejr, men bidende koldt. Man kan dog fornemme at solen får mere magt. Turen hjem gik vi med solskin i øjnene og det varmede dejligt. Vi så også to smukke halemejser, de har en let genkendelig kalden og er derfor nemme at spotte.
Vel hjemkommen til varmen har vi netop fået en Latte og en fastelavnsbolle. Ja jeg er ellers ikke en købekage person, men dem kunne jeg nu ikke stå for.
Jeg ved ikke med jer, men jeg syntes snart at det er ved at være lidt kedeligt med al den sne. Selvom vejret var rigtig smukt i dag, har det være voldsomt anstrengende at cykle på job de sidste par dage. Cykelstierne er vist det sidste de rydder. Og jeg elsker bare at cykle på job, men de sidste par dage har jeg taget toget hjem. Og det er bare en fantastisk nyhed, at DSB har gjort det gratis for os med cykler at tage dem med i S-toget. Godt initiativ! Nu mangler vi bare metroen.
Håber alle derude får en god weekend.

15 kommentarer:

  1. Det er hyggeligt at læse dine iagttagelser om fuglenes adfærdsmønstre. Vi har observeret det samme (surprise...), bortset fra, at vi ingen skader har.
    Jeg blev så træt i dag af solsortenes tyranni, ikke kun overfor artsfæller, men også overfor de mindre fugle, at jeg flyttede det mad, som solsortene foretrækker, om på den anden side af huset.
    Det gav fred på foderpladsen i haven til skovspurve, mejser og rødhalse.

    SvarSlet
  2. Tur på Vestvolden! Det er jo ren nostalgi i mine ører ;-). Jeg boede lige ved Husum-delen i 17 år og har trasket og cyklet talrige ture dér. Med mand (den forrige) og/eller hund og/eller barn. Det er nu et dejligt sted - håber I nød turen ;-).

    Og fortsat god weekend!

    SvarSlet
  3. Ellen; det kunne være at jeg skulle prøve din solsorte strategi. Pt slås alle solsortene med hinanden. Har dog aldrig set dem tyranisere de mindre fugle, men det skulle da ikke undre mig.
    Bente: vi bor meget tæt på vestvolden, dog den mere sydlige del. Der er planer om at gøre den mere menneskevenlig, nye stier, istandsætte de gamle depoter mv. Det bliver spændende at se hvad der sker. Området er jo nærmest udkendt udenfor de byer der grænser op til den.
    Hav en god søndag

    SvarSlet
  4. Det er dejligt at læse, at du tager dig så godt af fuglene! Især solsortene er utroligt sultne, fordi jorden er dækket af sne. Jeg spreder gerne deres foder, så de ikke slås så voldsomt.

    Sikke nogle smukke billede du har taget! Jeg må ud med kameraet i dag, nu hvor der ligger endnu mere sne.

    Ha' en dejlig søndag!

    SvarSlet
  5. Madame: vi må jo passe på fuglene, de giver jo så stor glæde at observere dem.
    God søndag til dig også.

    SvarSlet
  6. Sikke nogle flotte billeder du tager, det kunne godt være jeg skulle købe et ordenligt kamera i stedet for mobiltelefon billeder.

    SvarSlet
  7. Anette: velkomme til. billederne i dette indlæg er taget med mobilen. Men den er faktisk valg ud fra det ok kamera den havde. De seneste indlægs billeder er taget med mit spejrefleks, Canon eos450d. Super kamera. Men tungt til ferie mv.

    SvarSlet
  8. Må jeg ha lov til at tilslutte mig Madame's indlæg :)
    Gad vide om min mobil kan ta' så gode billeder som din? Imponerende kvalitet!

    SvarSlet
  9. Per: Jamen jeg læste da, på din blog,at du havde købt en ny suber mobil. Har den ikke også et godt kamera? Min mobil er en Sony Ericsson med et cybershot sonykamera med 5 megapixel. Og jeg tror det er derfor den tager lidt bedre billeder end andre mobiler. Men jeg gik også efter et godt kamera i mobilen da jeg skiftede. Som sagt er spejlrefleksen lidt håbløs at have med på gåturen mv. Mobilen er lidt mere handy.
    Fortsat god søndag til dig.

    SvarSlet
  10. Sne kedeligt? Så må du være ved at blive snehæmmet. Når man som vi her i Danmark har råd til tøj og bus, så er det fint med sne. Den viser at vi ikke må taget noget som helst for givet - og at det så endda kan være sjovt.

    Mine solsorte er ikke krigeriske. De er ved at være godt sultne og spiser det meste af det, jeg stiller ud. Jeg fik så ondt af dem,fordi de ikke kan lide købte mejsebolde, så jeg prøvede med pærer (ikke elektriske, vistnok gråsten) og sågar rugbrød med smør, og det hakker de gerne i sig. Indtil fornyligt kunne de finde små insekter og andet på jorden, men nu kan de ikke. Frø kan de heller ikke så godt finde ud af, de ryger til alle sider selv om jeg har prøvet at bløde dem op i varmt vand. Jeg har købt noget svinefedt i den tro at det er det de har brug for nu.

    Jeg håber de klarer det - jeg elsker fuglesangen om morgenen kl.5.

    SvarSlet
  11. Donald: mit opskrift på god fuglefoder er at smelte ½ pakke margarine og hælde det over en blanding af havregryn, rosiner, nødder og solsikkekerner. Det må være godt, det bliver spist lyn hurtigt.
    Og fuglesang, det elsker jeg også. Solsortene synger så smukt om foråret og sommeren

    SvarSlet
  12. Jeg kan også få meget tid til at gå med at observere fuglene i min have. Det er sandt, at solsortene er krigeriske. De bruger megen tid på at jage hinanden væk fra maden. Alt imens de har travlt med at kæmpe, er der andre som guffer i sig af det efterstræbte :)
    Skaderne er ikke sky for os hundeejere, som kaster godbidder til dem. Jeg har 4-5 stykker hoppende et par meter bag os, når vi er på luftetur. På landet er de store sorte krager eller ravne(?) meget sky. De kan se én på lang afstand, selvom man er godt gemt bag vinduerne.
    Jeg har lavet den samme blanding som dig i dag, men har brugt svinefedt. De er lavet som mejsekugler. I morgen skal de hænges op i et nærværende anlæg. Til dessert lægges der æbler på fasttrampet sne.

    Er det blevet gratis generelt at tage cykler med i S-toget, eller er det kun i vinter? Det var godt gået af DSB!

    SvarSlet
  13. Lone: sjovt hvad du fortæller med skaderne og hundemaden.
    dsb har gjort det gratis resten af året at tage cykler med S-toget. Det er rigtig dejligt. Har allerede kørt hjem med cyklen 2 gange

    SvarSlet
  14. Jamen, så må jeg jo prøve min nye telefon. Det skulle også være et 5 megapixel kamera - havde dog læst at det ikke skulle være noget særligt, men det må så komme an på prøve ;-)

    SvarSlet
  15. Per: ja det med megapixels siger ikke meget hvis optikken ikke er matchende. Men det kunne da være at det var en fint kamera, altså det i din nye mobil. Smart ser den jo ud.

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...