torsdag den 14. januar 2010

Det var så det..

I går var jeg til undersøgelse hos en reumatolog i Roskilde. Ikke en positiv oplevelse. Jeg skal måske være taknemmelig over overhoved at komme til læge så hurtigt, men det kunne næsten være lige meget.
"undersøgelsen" tog max 10 minutter, hvoraf største delen var en masse, meget hurtige, spørgsmål, som jeg så skulle besvare hurtigst muligt. Ville jeg uddybe noget snakkede overlægen bare videre. Selve undersøgelsen bestod i en hurtig gennemgang af bevægelsesapparatet, stor set det samme som min almindelige læge havde gjort. Og så mente han at jeg havde haft en diskusprolaps på 3 ryghvirvel (fra neden). Ja det gik så hurtigt at jeg kan tage fejl. Men jeg syntes det var underligt at han sådan kunne komme med den spådom, eftersom han ikke havde rørt min rygsøjle/lænd.  Givet, jeg er en kritisk moster, men den undersøgelse var bestemt under al kritik. Jeg fortalte om min arbejdssituation. Hans svar var at jeg bare skulle tage en masse smertestillende og så gå på arbejde. I samme åndedrag nævnte han også at der er forhøjet risiko for at få en prolaps op til 3 måneder efter man har haft en.
Og så er det jeg tænker, ved manden hvad det er han siger, ellers fyrer han bare en masse af pr. refleks? For ikke nok med at det lød meget underligt at jeg bare skulle spise en masse smertestillende, ja så lød det jo til om med som en utrolig dårlig ide med tanke på at jeg så ikke ville kunne genkende kroppens advarselssignaler. Jeg troede at det ville være en god ide at jeg tog den med ro, for ligesom at komme ovenpå igen. Og den har jeg sørme tænkt mig at holde fast i. Det er jo netop smerterne der vidner om at jeg gør forkerte bevægelser eller belaster ryggen forkert. Og hvis jeg skal "omlægge" mine bevægelser for fremtiden, så tror jeg det er en god investering at jeg lærer det hurtigst muligt og med fysioterapeutens hjælp. Og ved at gå nogle timer ned i arbejdsstyrke om ugen.
Ja undskyld mig hvis jeg lyder som en sur harpe, men det er alligevel rystende hvad læger dog kan sige. Jeg, der stor set aldrig har benyttet vores sygehusvæsen, finder det helt horribelt at man kan behandle en patient så overfladisk og (et eller andet sted) respektløst. Hvis det er den måde vores sygehusvæsen virke på i dagens Danmark, ja så syntes jeg vi skal droppe det, få pengene tilbage i skat og selv købe sygeforsikringer. Jeg er helt overbevidst om at et besøg på et privathospital ville resultere i en helt anden behandling og undersøgelse.
Eneste positive ved besøget var dog at jeg skal til røngtenfotografering på hospitalet. Her er man så dækket af den berømte behandlingsgaranti. Dvs omkring 1-2 måneders ventetid, ellers kan jeg vælge privathospital.
Noget andet, som sikker mange undre sig over, hvordan kan alle hospitaler have så store budget overskridelser at de må fyre en masse mennesker? Med de ventelister vi har syntes det jo komplet absurd?
Var det ikke blot 1 år tilbage at politikkerne råbte op om at der manglende læger og sygeplejeskere?
Somethings is rotten in the state of Denmark.......

13 kommentarer:

  1. Ja, der er sgi noget galt med vores sundhedsvæsen!

    Nok virker det, som om den læge var lige overfladisk nok (kan godt forstå, du ikke føler dig tryg ved behandlingen), men det er jo ikke kun ham, der er problemet. Problemet er, at der er sat så lidt tid af til hver enkelt patient. Og det kan vi i sidste ende takke politikerne, ikke lægerne, for.

    Håber du finder en god fysioterapeut, der kan hjælpe dig. Og at et par timers nedsat arbejdstid kan lette på det!

    SvarSlet
  2. Bente; du har selvfølgelig ret mht den tid vores politikkere har afsat, men at lægen virker som en maskine må vel være hans egen. Min normale læge er langt mere lydhør, og det er da en uhyre vigtig egenskab som læge.

    SvarSlet
  3. Åh sikke noget, Havehyrde! Jeg synes jo også, at vores sundhedsvæsen er under AL kritik. Jeg har været ude for de frygteligste ting med min far og med husbond - blandt andet at lægen ikke havde tid til at tale med mig, da husbond var vanvittig syg af blindtarmsbetændelse.
    Jeg tror, det er sandt, at du har eller har haft en diskusprolaps. Min blogven Per Teilmann her netop været gennem det samme. Og hvis det var mig, henvendte jeg mig straks til et privathospital. Er det ikke det, du skal gøre nu?

    SvarSlet
  4. Madame: Jeg skal til min almindelige læge tirsdag og vil så fortælle hende om oplevelsen samt at jeg gerne vil have endnu en undersøgelse hos en anden reumatolog. Min næste håb er så at hospitalet undersøger mig før røntgenfotograferingen.
    Og fejler alt, ja så må jeg betale for an privat undersøgelse. Men hvor er det sørgeligt at vi er så mange der har oplevet det dårlige sundhedsvæsen.
    Har talt med Per om hans diskusprolaps og læst om hans oplevelser. Skandaløst!
    Men hav en god weekend, trods alt :-)

    SvarSlet
  5. Hvor var det uartigt af reumatologen at være så overfladisk. Du skulle skrive om ham ved navns nævnelse, så man kan blive advaret mod den type behandlere.
    Fortæl endelig din læge, hvilken behandling - eller mangel på samme - du fik, så hun ikke henviser til ham mere. Man kan da sidde hér og blive så 1-2-3 rasende...
    Jeg tror, som Madame, at det er nu, du skal bestille tid på et privathospital, så skaden ikke bliver værre i løbet af de to måneders ventetid.
    Jeg ønsker dig alt det bedste - god weekend :)

    SvarSlet
  6. Pipper med i koret... og forstår så sandelig godt, at du vil have 'a second opinion'.
    Den læges opførsel var under al kritik.
    Jeg har simpelthen også så uendelig svært ved at forstå, at man kan tale om ventelister og fyringer på samme tid; der er ganske rigtigt noget hujende galt.

    En del (måske lille, men...) af problematikken kunne være, at man sætter læger til at drive hospitaler, hvilket jeg altid har stillet mig uforstående overfor. Der er en grund til, at en læge er læge, og der er så mange andre, der ville være gode til at administrere.
    Jeg har igennem flere år betalt til en helbredsforsikring, så jeg ryger direkte ind omkring et privathospital, hvis jeg skulle have brug for hjælp.

    Man kan diskutere, hvis skyld det er, at det er kommet så vidt, men det er omkring 15 år siden, snoren knækkede for mig, og jeg opponerede allerede dengang voldsomt, når nogen påstod, at vi har et godt sikkerhedsnet / et godt sundhedssystem.

    Jeg håber sandelig på dine vegne, at du får en ordentlig behandling næste gang. Pøj-pøj med det videre forløb.

    SvarSlet
  7. Lone: Ja det er da bare skandaløs, va? Heldigvis har jeg en god fys som hjælper gevaldigt på situationen. Så trods det hele, går det fremad.
    god weekend til dig goså :-)

    SvarSlet
  8. Ellen: Jeg har meldt mig ind i en sundhedsforsikring, dette roderi gider jeg ikke igen. Ulempen er at det med lænden så ikke dækkes, men det går det når der er gået 1 år.....så jeg regner med at det er en god indvestering. Men syntes nu det er alt for ringe at det skal komme så vidt at man nu skal have en ekstra forsikring for blot at få en ordentlig undersøgelse.
    Men god weekend til dig.

    SvarSlet
  9. Det er vist for længe siden, jeg har besøgt din blog (undskyld!). Her gik jeg og troede alting var i orden med din ryg.
    En ting skal du holde fast i og det er den behandlingsgaranti-tidsfrist der er. Da jeg stod for tur, var fristen 4 uger og det gjaldt både MR scanning og operation, og jeg tror det stadig det er det samme. Så du bliver nødt til presse på og få evt. kontakt med en patientvejleder! til at hjælpe.
    Man bliver skør i hovedet af alle de smertestillende!
    En god ide med en sundhedsforsikring, men det er grove løjer, at det er nødvendigt!
    God bedring :)

    Per Teilmann

    SvarSlet
  10. Per: jamen det går også bedre, jeg tror ikke en operation er nødvendig. Læste at det faktiskt er de færreste med en prolaps der skal opereres.
    God weekend

    SvarSlet
  11. Jamen så er jeg lidt mere rolig igen. Det er nok også rarest hvis man kan undgå at blive opereret, men i mine 2 tilfælde var det nødvendigt.
    Også god weekend til dig :)

    SvarSlet
  12. Øv - det lyder som en rigtig dårlig oplevelse! Jeg er ked af at give dig ret, men jeg tror heller ikke at du har fået sådan en behandling på et privathospital.

    Jeg håber du har det bedre!

    SvarSlet
  13. Jens: jo tak, men det er da sørgeligt at man ikke kan få en ordentlig behandling i det offentlige. Og at man næsten bliver nød til at tegne en privat sygeforsikring....

    SvarSlet

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...