søndag den 21. december 2008

Og fuglene synger i de våde træer

Er titlen på en essay jeg netop har læst. Den er skrevet af Trisse Gejl og trykt i Politiken søndag.
Den handler om Trisses far der døde for år tilbage af leukæmi og den er så smukt skrevet. Den vidner om hendes meget nære og smukke forhold til hendes far . En gensidig respekt mellem far og datter.
Jeg bliver altid så rørt af sådanne fortællinger, måske fordi jeg aldrig selv har haft et nært forhold til min far. Den respekt der kan findes mellem to meget forskellige mennesker har aldrig været der. Desværre.
Heldigvis havde jeg min mor, som jeg elskede utrolig højt og som altid så det positive i det jeg gjorde. Hun døde af tyktarmskræft i 2001 og er utrolig savnet.
Jeg var slet ikke klar over hvormeget hun betød for vores families sammenhold før hun døde. Det var hende der prøvede at holde sammen på det nære.
Jeg elsker også min far, men jeg kan ikke som Trisse skrive at min far til dato er min største inspirator. Det er vel også ok. Trisse havde ordet tilfælles med sin far (han var historiker, hun forfatter), jeg har min mor. Hende elskede vi begge og hende savner vi stadig.

2 kommentarer:

  1. Det essay må jeg hjem og læse i min søndags-Politiken! Det lyder gribende. En dygtig forfatter kan give os de dejligste aha-oplevelser.
    Jeg savner også min mor, som også af kræft. Først efter hendes død er det gået op for mig, hvor meget hun har betydet for mig.

    SvarSlet
  2. Det er en dejlig essay som Trisse har skrevet. Jeg kendte intet til hende før denne "artikel", men jeg vil da holde udkig med hende fremover. Og du har ret, dygtige forfattere er guld værd.

    SvarSlet

din mening:

Tur til Langeland, Lolland, Falster og Møn

 Og se lige vejret....vi havde alt for meget tøj med. Men se lige udsigten til et vådområde på Langeland, men en masse fugle  Vi overna...