fredag den 30. maj 2008

Sofiero og rhododendron festival






Sverige er nu et dejligt land. I dag tog vi en tur over broen til Malmø. Min gemal elsker systembolaget, de har nemlig tyske vine. Ikke de der søde nogen man kan få i de danske supermarkeder. Næ, de rigtig gode Riesling vine. Og Riesling skal være tysk ikke Fransk. De tyske vine er cirka en superklasse over de franske. Hvis man vel og mærke kan få fat i dem. Nå men forbi Hansakompagniets systembolag og amok i deres "vinkælder". Herefter hurtig videre til Sofiero, som i denne weekend har rhododendron festival.
Ikke en eneste af denne smukke blomst findes på vores matrikel. Jeg gider ikke det der surbundsbed. Men næ hvor var de smukke, alverdens farver, kæmpe, overdådige, prangende.
Min mand genopdagede blomsters storslåenhed. Han gik rundt i ekstase over disse skønheder. Og det kan man jo godt forstå.
Spiste frokost på slotcafeen, som det så fint hedder, lækker salat med oksestrimler. Inden hjemturen blev jeg overvældet af købelyst. Mit Visakort er jo til for det samme.
Ind i Slotts trägården og gå amok. Fik blandt andet en unik hortensia (en af mine yndlingsplanter) som jeg ikke har set før. "you and me", hed den vist. Så mere romantiskt kan det ikke blive.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

din mening:

Politikens undervisningspris?

Politiken har for nogle år tilbage opfundet en undervisningspris, der gives til  folkeskolelærere og underviser på ungdomsuddannelserne. Den...