Det er en hemmelighed

men jeg vejer for meget. Ja desværre er der, med to diskusprolapser, røget for meget på sidebenene. Det første år efter min første prolaps var bevægelse ikke en del af ordforådet. Min krop var så stiv og utilpas efter tilløbet til prolapsen, selve prolapsen og genoptræningen efterfølgende. Da det endelig begyndte at lysne, ja så fik jeg nr 2. Lyder det som om jeg har ondt af mig selv? Jamen så er det rigtigt. Det har virkelig været en hård kamp at få min krops bevægelighed tilbage. MEN nu er jeg gået i skrap træning (igen igen). Jeg har fået en personlig træner, der hjælper mig med træning i det lokale fitness center og går til ryg stabilitetstræning hos fysioterapeuten, sammen med andre i samme situation. Og så har jeg omlagt kosten til små portioner mange gange om dagen, ingen kulhydrater (eller så få som muligt) og  meget grønt og fedtfattigt mad. Det har givet pote. Jeg har tabt en masse kilo og flere skulle gerne samme vej. Men hvor er det egentlig uhyggeligt, at man kan tage så mange kilo på, på så kort tid. Det nytter ikke meget at tænke tilbage på de "gode gamle dage", i mine 20ere, hvor jeg kunne spise alt uden at tage et gram på. Nu er det nærmest som om at kiloene jagter mig og sætter sig fast uden at jeg egentlig spiser det helt store. Hvor uretfærdigt ;(
Hmm, sådan er det er blive ældre, ens metabolisme sænkes og det der før røg af lige så hurtigt som det satte sig, ja det bliver i dag siddende.
Jeg ønsker alle der læser med her en god weekend. DMI har lovet sol, så for os haveentusiaster er det vist obligatorisk med en tur i haven